Tid til en sammenfatning (og et ord til dig, Simon):
Jeg har inddelt ordene i temaer.
Hvad er formålet med alle disse citater? Side op og side ned ... det er da ikke særligt livgivende. Øjnene ender jo bare med at skøjte hen over ordene!
Formålet er, at måske støder vi på et ord, der fører til diskussion. Måske støder vi på ét ord, der giver liv. Og til sidst vil vi have en database, som man kan trække på i sine egne tekster.
Simon, åbn dit hjerte. På et tidspunkt vil du blive tvunget til at åbne dit hjerte. Giv plads for det allerede nu, gradvist. Du får det værre og værre med dig selv, indtil du overgiver dig. Hvorfor siger jeg dette? Fordi du altid taler om andres "dårlige selvværd" og "manglende sociale kontakt" og andet af samme skuffe. Taget i betragtning at du ikke kender os, er det klokkeklart og pure åbenlyst, at du projicerer.
... Derfor siger jeg: Åbn dit hjerte. Vær kritisk. Men åbn dit hjerte for kærligheden og ydmygheden.
Jeg er ked af, at jeg gav dig hårdt igen (med din egen medicin), og jeg vil ikke gøre det igen. Men tiden er inde til, at du flytter fokus blidt over på dig selv - og ind i dig selv. Vær nænsom, min ven.
- Hvis du ikke vil læse ordene, og hvis du ikke vil meditere så lad i hvert fald dine cigaretter og kaffen ligge for en tid og sid bare stille en stund. Lad også computeren og digtene hvile. Giv plads til roen. Den vil få selverkendelsen til at spire. Hvis du har brug for hjælp så sig til. Jeg åbner nu mit hjerte for dig og ønsker dig alt godt herfra.
Ordet
Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
- Jesus
Den som har drukket af min mund, skal blive, som jeg er, og jeg vil være ham, og det skjulte skal blive åbenbaret for ham.
- Jesus
Gud
Something infinite,
Older than heaven and earth,
Silent, solitary, and vast;
Eternal, unchanging,
Yet ever evolving
Throughout ten thousand things.
Not knowing its name,
I call it Tao.
- Lao Tzu
Selvet
Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt.
- Theologia Deutsch
Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen.
- Eckehart
For at måle sjælen må vi måle den med Gud, for Guds årsag og sjælens årsag er en og samme.
- Eckehart
I de henseender hvor sjælen er ulig Gud, er den også ulig sig selv.
- Bernhard af Clairvaux
Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er.
- Aldous Huxley
Gud er mit jeg, og jeg erkender ikke noget andet jeg end selve min gud.
- Catherina af Genua
Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér.
- Jesus
Atman gennemtrænger hele universet, men ingen gennemtrænger den. Det er den alene som lyser, universets lys er kun et genskær af den.
- Shankara
Er kødet blevet til for åndens skyld, er det et under; men er ånden blevet til for legemets skyld, er det et forunderligt under. Men over dette undrer jeg mig: hvorledes denne store rigdom steg ned i denne fattigdom.
- Jesus
Når de, som leder jer, siger til jer: "Se! Riget er i himlen!" så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: "Det er i havet!" så må fiskene jo være forud for jer. Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I skal vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja, I er fattigdommen.
- Jesus
Erkendelse
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
- Jesus
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed.
- Rumi
Den uselviske kærlighed
Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.
- Jesus
Herre, gør mig til redskab for din fred
hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.
- Frans af Assisi
Ret stræben
Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
- Jesus
Om en mand så holder sin offerild i skoven ved lige i hundrede år, og så - bare et øjeblik - ærer en der har udviklet sig selv, så er denne hyldest langt bedre end at ofre i hundrede år.
- Buddha
Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.
- Jesus
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
- Jesus
Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.
- Jesus
Spiritualitet
I would say meditation is spiritual, but not religious. Spiritual has to do with actual experience, not mere beliefs; with God as the Ground of Being, not a cosmic Daddy figure; with awakening to one’s true Self, not praying for one’s little self; with the disciplining of awareness, not preachy and churchy moralisms about drinking and smoking and sexing; with Spirit found in everyone’s Heart, not anything done in this or that church.
- Ken Wilber