Interessant synspunkt som jeg har været inde på i flere år her på debatten, fordi det står centralt hos Berdyaev og Tillich, og Morin gennemgår det i sin antropologiske erkendelsesteori.

Men vi kan ikke lære universets hemmelighed at kende, ved at kende os selv, dette er popsmart og et meget langhåret synspunkt og en utilladelige monisme, hvor al biologi (det biologiske selvstændige individ) forsvinder og drukner i astrofysik. Vi kan kun lære universets hemmelighed at kende gennem videnskabelige studier, og det er meget hårdt arbejde.

Fx er menneskets og andre landlevende dyrs evolutionsbiologiske reaktioner på tyngdekraften; knoglerstruktur og muskulær bevægelsesapparat med sene og led. Altså der er ingen 1 - 1 identitet, evolutionsbiologien siger netop at vi som levende væsner overlever i vores fysiske omgivelser, ved at udvikle en reaktion gennem tid, på vores fysiske omgivelser. Således bliver tyngdekraft til knoglestruktur og muskulær bevægelsesapparat med sene og led. Og i forhold til ilt udvikler vi lunger. Og sådan kunne man blive ved. Dette viser os at biologi er levende væsners reaktion på de fysiske omgivelser, og ikke de fysiske omgivelser der oversvømmer os, svømmer os over, med dets fysik, så der er altså ikke tale om en monofysitisme mellem biologi/os og universet, vore fysiske omgivelser. Og således kan vi ikke lære noget om universet blot ved at kende os selv, men vi kan lære noget om den biologiske menneskelige natur når vi lærer os selv at kende, dette er kendt indenfor psykoanalysen, det var her Freud var banebrydende.

Men ikke desto mindre er mennesket et mikrokosmisk væsen med egen indre verden der står i relation, gensidig vekselvirkning, til den ydre verden (tyngdekraft, ilt, føde mmm fx), fordi det er her vi evolutionsbiologisk er opstået ved at kunne klare os, overleve, i den ydre verden (ellers havde vi jo ikke været her).

Menneskets "inner world", mikrokosmiske verden, er det den medicinske og biologiske forskning (inklusivt ikke mindst videnskaben om hjernen) tar sig af. Men der er ikke en 1 til 1 lighed mellem mikrokosmos og makrokosmos, men der er en hyperkompleks relation som er kommet i stand via den evolutionsbiologiske udvikling, hvor ethvert levende væsnen er afgrænset i forhold til de objektive omgivelserne, og altså er et subjekt.

Epistemologi er knyttet til subjektet og ontologi er fejlagtigt knyttet til noget objektivt i kosmos, universet. Dette var fejlen ved middelalderens metafysiske græske tænkning, som først Kant formår at sætte en ny og bedre dagsorden omkring. Derfor skal vi være efter Kant og ikke i "før Kant -ianske" religiøse falske metafysiske betragtninger såvidt ontologiske spørgsmål, som new age og østens filosofi er det i vore dage, en stor fejl.

Nå men dette her med mennesket som et mikrokosmisk væsen burde have sin helt egen tråd.

mvh HansKrist.

Kære Arne,

Du er da i din gode ret til at vurdere, både hvad jeg gør, og hvad jeg er i stand til/ikke i stand til. Jeg vælger at undlade at forsvare mig. Dette er til dels, hvad stilhed betyder for mig; ikke-kamp.

Kære Hanskrist,

Netop her adskiller vores perspektiver sig. Du vil videnskaben, og jeg vil visdommen.

Og min invitation er stadig åben: Hvis du opretter en tråd, deltager jeg gerne på dine præmisser, hvilket vil sige, at jeg vil forholde mig videnskabsteoretisk til dine argumenter.

Hvem er Gud? Jeg ved ikke noget bedre svar end: Han som Er. Intet passer bedre til den evighed som Gud er. Hvis du kalder Gud god eller stor eller velsignet eller vis eller noget andet af denne art, indeholdes det i disse ord, nemlig: Han Er.
- Bernhard af Clairvaux

Dette "bud på Gud" afviger efter min opfattelse stærkt fra de "pådutninger", som personer, der kun ønsker at kritisere, pådutter spirituelt søgende mennesker.