"Du ka' ikke li' de ord, som citeres i denne tråd, som mennesker (ikke guder) har skrevet, og som nogle andre mennesker godt ka' li'".

- Handler ikke om at ku' li, bare om sanseløs mølletrædning i guddommelig underdaninghed; det er barnagtigt at gentage den slags i en uendelighed, længere er den ikke.

"Mon ikke det - i hvert fald indtil videre - kan fastslås, at vi mennesker kun har begrænsede evner til at opfatte verden med vore sanser og vores fornuft".

- Bare uinteressant. Det interessante er om beskrivelser af virkeligheden matcher objektive forventninger, at de kan testes med samme udfald hver gang og derfor kan bruges til noget.
Der er ingen mening i at du igen træder vande i forestillingen om at vide alt, for det er i sig selv en meningsløs forventning. Pointen er, at du slet ikke får beskrevet noget universelt guddommeligt gennem lutter nedvurdering af din egen formåenhed og intellektuelle kapacitet. Det blir bare en ny omgang nonsens.

mvh
Simon

Arne,

Jeg må tilstå, at jeg beundrer din utroligt klare måde at skrive på! Den sidste sætning er da også lige den prik over i'et, der vækker en indre respons. Fantastisk indlæg

Helt logisk set har du også ret. Fornuften er begrænset. Den kan tydeligvis ikke gennemskue alt. Dette undviger nogle af de andre her på trosfrihed hele tiden. De kan ikke lide at forholde sig til dette. Så de benytter sig af Piet Heins lille mundgodte:

En yndet form for polemik
består i det probate trick,
at dutte folk en mening på,
hvis vanvid alle kan forstå.

Og så er samtalen pludselig blevet drejet over på "5000 guder", som ingen overhovedet har bragt i spil. Det er den mest æreløse måde at debattere på efter min mening.