1
registreret
(1 usynlig),
635
gæster og
70
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#15055 - 04/03/2013 10:11
Verden ER?
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Verden eksisterer - det er de fleste af os enige om - og dog - det er ikke ualmindeligt at hævde, at verden er en illusion (klik), som når Peter Lund Madsen i linket skriver:
Alting er en illusion. Hvor ofte hører vi ikke disse ord. Og så er de oven i købet sande. Vores virkelighed ER en illusion. Intet andet. Intet levende væsen vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden. Det eneste, vi kender til virkeligheden, er, hvad hjernen fortæller os. Hvad hjernen finder på. Og hjernen ved kun, hvad den får at vide fra de sanser, der betjener den. Jeg hæfter mig ved påstanden: Intet levende væsen vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden.
Men hvad nu, hvis verden slet ikke eksisterer? Det er vi ikke i stand til at forestille os, vil jeg hævde - og forøger jeg, bli'r jeg svimmel - for hvis verden ikke er, er der jo end ikke nogen forestilling om, at verden ikke er.
Næsten alle religioner opererer med en eksisterende verden, som er skabt, og som forklaring på skabelsen bruger man for det meste begrebet Gud - som imidlertid unddrager sig såvel forståelse som præcisering, hvilket får mange til at hævde, at begrebet er en illusion.
Den verden, som naturvidenskaben ser, har en fortid, et punktformigt univers, der "eksploderede" - og som fortsat udvider sig - vistnok endda accelererende - men hvor dette univers kommer fra, er der ikke klarhed over.
Så Universets årsag - Gud - eller kald det, hvad du vil - ligger hen i det uvisse - og det samme gør Universets eksistens.
Det eneste, jeg ved, er at jeg oplever verden, som noget jeg selv er en (meget lille) del af, og som - øjeblik efter øjeblik - er det absolut største af alt.
Det er derfor jeg ikke kan finde et bedre ord end Mirakel
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15059 - 04/03/2013 12:47
Re: Verden ER?
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hej arne, det er en kendt sag at jeg ikke kan følge dig i dine betragtninger her (astrofysik) omkring Gud (som Skaberen) eller begrebet Gud Skaber og dets forståelse, mening og symbolske mythologiske betydning. Vi to har krydset klinger så ofte før desangående denne diskurs du igen åbner, her på trosfrihed og på religionsdebatten har vi gjort det. Selv om Karl Barth opfattes som neo ortodoks (en moderne forholdsvis rettroende dogmatisk tænker (min oversættelse)) så siger han at 1. trosartikel intet har at gøre med at vi tror på at Gud (den Gud vi kristne tror på og har en bekendelse til som Gud Skaber) har skabt verden eller universet på et bestemt tidspunkt (dag, øjeblik) i fortiden og dermed blive årsag til verden/universet. Det betyder at den Gud Fader Skaber (1. trosartikel) som vi tror på, har en trosbekendelse til, at vi med ham tilhører nøjagtig den samme skaberkraft som er i universet, som universet er gennemsyret af (de fysiske love) og i biologien (evolutionen, de biologiske love). Altså ved at tro på Gud Fader Skaber, sætter vi ikke os selv udenfor universet og dets dynamik udvikling, de fysiske love, og vi sætter ej heller os selv udenfor evolutionen, de biologiske lovmæssigheder og den biologiske udvikling; men vi har vores plads her, vores ophav er her at finde ("self and world" er uløseligt forbundne for altid som Tillich påpeger det; og mennesket er ikke blot i verden, men har verden, kosmos i sig, det er et mikrokosmisk væsen), hvor kommer vi fra (Fader Skaber Ophav) spørgsmålet får et historisk udviklingsmæssigt svar (hvilket astrofysikken og evolutionsteorien også har kunnet redegøre for godt et par tusinder år efter at 1. Mosebog er skrevet). Men husk vores Gudsbekendelse er en trinitarisk trosbekendelse, vi tror på Gud Fader (skabelsen (historien (Guds (den gud vi tror på) historie med os))); på Gud Søn (mennesket (Gud-mennesket (transcendental man (1)*, Adam Kadman))) og Gud Helligånden (ånden (Guds Ånd contra vores betingede ånd)). (1)*: transcendental man stands outside the division into subject and object and, therefore, all the theories which are derived from knowledge of the object can tell us nothing about him. Berdyaev. Jeg påpeger disse forhold fordi jeg finder at du arne altid fortaber dig i en Gudsforståelse der skal kædes sammen med universets skabelse; Gud som universets årsag og ingen af de teologer jeg beskæftiger mig med har skubbet Gud så langt væk fra sig og ud i en ren astrofysisk diskurs. Kun især bibelfundamentalister og rettroende muslimer og en større del af new age, har Gud skubbet så langt ud af deres liv i "astrofysisk uvedkommende'hed", fra vores nærværende åndelige spirituelle liv, fra Kristus som værende den ny skabelse og ny væren, åndens nye liv og nærvær, Kristus som bærer af den ny skabelse, ny væren, ind i verden; åndens ekstatiske nærvær i vores liv, i og med og ved Kristus som den historiske sandhedsindstiftende begivenhed vi er loyale, tro overfor. For mig at se søger du Gud i "det", noget diffust og udifferentieret etwas noget (som om du her kredser og har din opmærksomhed, dine tanker); som om du ikke har et personligt forhold gennem Kristus til Gud, og med ham, Sønnen, Kristus, en Åndens ny liv, virkelighed og væren der på emergent vis formår at manifestere sig i vores personlige liv og bevidsthed og ånd, gennem Helligånden (Guds Ånd). I den sammenhæng vil jeg gerne du igen besinder dig på din ikon oplevelse, eller erfaring, hvad var det dog den ville fortælle dig? Havde det noget at gøre med astrofysiske spekulationer som "Gud - universets årsag" ?. Var det ikke et personligt møde et og andet sted??? Jeg har et link til et tidligere indlæg jeg har skrevet (01/26/10 01:04 PM) om hvordan vi skal forstå Guds Ord som skabende i 1. Mosebog. Findes her: http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/topics/8695/4/ATEISTER_OG_BIBELEN.htmlJeg vil slutte med et Berdyaev citat: Existence is not essence, it is not substance, it is a free act (creative acts are acts of freedom). Existentia takes supremacy over essentia (her kommer vi til at tænke på Sartre's uovertrufne berømte udsagn: "man's essence is his existence"). From this point of view existential philosophy is akin to every philosophy of action and philosophies of freedom. In Kant the sphere of freedom is in actual fact Existenz: but he did not make this clear himself. Existenz in its depth is freedom. This is to be seen both in Jaspers, who allied himself with Kant, and again in Sartre who has very little in common with him. The events which take place in the existential sphere lie outside any causal sequence. It is only in the sphere of objectification that the causal link exists. It cannot, therefore, be said, for example, that God is the cause of the world. There can be no causal relations between God and man (meontisk kreativ årsagsløs frihed taler Berdyaev om). There is nothing which God determines. God is not a power "outside" and "above". Berdyaev. mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15060 - 04/03/2013 14:28
Re: Verden ER?
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Interessant emne Arne det her om, hvorvidt verden ER? Jeg tænker lidt over, at hvis det nu er sådan, at den verden, vi kender og altid i vor tid her på jorden har kendt, "bare" er til som et slags redskab for vor Ånd eller Sjæl, om du vil - eller m.a.o. det, vi her forholder os til som værende virkelighed kun er det så længe, det tjener sit formål, som måske kunne være et - hele tiden gentaget spørgsmål om, inden enhver handling at vælge mellem Ego´ets metode eller Helligåndens/Jesu´ måde at gøre tingene på? Måske var Jesus dér, hvor Han intet Ego besad - og var som sådan i sand Virkelighed. ... Mens vi andre stadig bøvler rundt i vores opfattelse af virkeligheden. Er det sådan? Tja, så kan jeg egentlig godt tænke om den verden, vi anser som virkelig, at den er = en illusion. m.v.h. Zenia
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#15061 - 04/03/2013 14:57
Re: Verden ER?
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Esther og Arne: Her kommer en vigtig hovedpointe i kristendommen, med Paulus (1)* og Tillich, hvor vi må sande: det er vigtig at forstå at Jesus i eksistentiel forstand var sandt menneske med ego, med lidenskab, behov og begær med mere, altså fuldt ud lige så menneskeligt som alle os andre, levende under eksistens vilkår (2)*, men det er også i og med og ved ham som Kristus (Jesus som Kristus) at Gud åbenbarer sig i historien og Guds Ånd (almindeligvis betegnet som Helligånden) bæres ind i verden som den nye skabelse, den ny væren, Åndens nye liv at vandre i og som Åndens (Helligåndens eller Guds Ånds) ekstatiske nærvær i vores liv; det liv der betegnes af Paulus som vores "væren i Kristus" eller "i Kristus væren" (i den sammenhæng A Schweitzer siger at kristendommens essens er Kristusmystikken), og det gælder nu om at Kristus vinder skikkelse i hver af os, at vi iklæder os Kristus, og Kristus bliver alt i alle, hvormed Gudsriget kommer. Tillich skriver: Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.
Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv". Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation. (1)*: Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer. i citatet ovenfor er det vigtig at holde sig for øje, at self referer til ego, og hverken noget højere eller guddommeligt selv, men netop vores "ego eksistentialitet", Jesus som sandt menneske under eksistensens vilkår. (2)*: "Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite (3)*, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real."" (3)*: denne form for Kristusmystik finder vi udtrykt hos Goethe; Hölderlin; Novalis; Eichendorff; Nietzsche, George og Rilke siger Tillich Men ingen formår at sige det smukkere end William Blake: To see a world in a grain of sand, And a heaven in a wild flower, Hold infinity in the palm of your hand, And eternity in an hour. Dette her er ikke et indlæg for at rakke EKIM ned, men et indlæg der skal påpege at vi med EKIM bevæger os over i noget der er for kristendommen fremmede ideer og tanker, åndsretninger og strømninger. Dette er meget vigtig at vide, også derfor at EKIM, ikke kan bruges som undervisning i teologi eller kristendom, da dens "lære" ikke er gedigen kristen tankegods og virkeligheds opfattelse. Ikke dermed nødvendigvis sagt et ondt ord om EKIM, blot må kristendommen ikke udvandes af EKIM's lære og mister sin kant, og særegne religionshistoriske position. mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|