annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20264021
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626955
Åndelig Føde 2611435
Et andet syn 2167800
Så er der linet op... 1891625
Galleri
Kærlighed
Hvem er online?
0 registrerede 394 gæster og 77 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 8 < 1 2 3 4 5 6 7 8 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14990 - 27/02/2013 14:23 Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Kære Zenia.

Jeg har aldrig opfattet EKIM som en religion, men som en religiøs bevægelse, og det fremgår også af Helen Schucmans egen introduktion til ACIM og i den af dig anbefalede hjemmeside, at den bygger på den jødisk-kristne tradition og forudsætter eksistensen af både Gud, Guds Søn og Helligånden.

Jeg har ikke i det tilgængelige materiale kunnet finde EKIMs psykologiske begrundelse for, at man skal lede i sit indre efter årsagerne til sine problemer med omverdenen, men den adskiller sig næppe meget fra de tilsvarende "livsvejledninger" som jeg kan finde i mine omkring 100 bøger om alternative livssyn, som jeg har fået tilsendt som anmeldereksemplarer.

Tanken er såmænd ikke ny, men siden både Helen Schucman og William Thetford er professorer i medicinsk psykologi, kunne det jo tænkes, at de havde en mere psykologisk orienteret forklaring end den rent religiøse.

Selv har jeg en mere prosaisk forklaring. Det er begrænset hvor meget man kan tvinge/overtale verden til at indrette sig efter en selv. Men det er muligt at ændre sin egen indstilling til verden, så forholdet bliver mere harmonisk, og det er vel egentlig også det, du siger, når du taler om, at man skal have villighed til at se tingene fra en ganske anden vinkel end den tillærte.

Nu har jeg så via disse sider fået et bedre og mere nuanceret syn på EKIM, men EKIM er altså ikke "min vej hjem", for jeg er allerede hjemme. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#14993 - 27/02/2013 16:17 Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt. [Re: ole bjørn]
Zenia
Uregistreret

Kære Ole:

Hæfter mig egentlig kun ved det, du skriver her:
"
Tanken er såmænd ikke ny, men siden både Helen Schucman og William Thetford er professorer i medicinsk psykologi, kunne det jo tænkes, at de havde en mere psykologisk orienteret forklaring end den rent religiøse. " ........

Da de to professorer blev introduceret til Kurset af Jesus/Helligånden, ... var deres allerstørste bekymring jo netop, at det slet ikke passede ind i alt det, de tidligere havde lært, og som deres professorstatus´er var baseret på. ... Derfor måtte de gennem 7 år holde Kurset skjult for deres kollegaer og andre kloge hoveder, som ikke ønskede, at der blev stillet spørgsmål ved det tillærte. ...

Alt vel - og tak for interessen. ... Min egen oplevelse med det er, at Kurset selv finder sine studerende, men nogle gange skal der jo et lille hint til ... og det fik du så her. smiler

Forskellen mellem din og min måde at anskue problemerne på - er, som jeg ser det, at det jeg når ved Helligåndens hjælp ville jeg - hvis jeg selv skulle klare det - i bedste fald være flere liv om. smiler ...

M.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
#14994 - 27/02/2013 16:46 Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt. [Re: Anonym]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Zenia

Det må så være nogle meget dårlige kollegaer, de har haft, for det grundlæggende princip i videnskab er, at vi altid skal stille spørgsmål ved det tillærte. Det er derfor, at videnskaben stormer frem nu, hvor den er blevet frigjort fra fortidens religiøse spændetrøje.

Jeg ved dog fra min kontakt med amerikanske forskere, at mange steder er det ildeset at være ateist eller have end anden religion end den, universitetet officielt bekender sig til, så man bliver nødt til at skjule sin overbevisning, hvis man vil ansættes eller ikke vil fyres. Det kan jeg godt forestille mig, at de to har været udsat for, da EKIM jo er en radikal anderledes måde at opfatte kristendom på end de gængse amerikanske trosretninger.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#15000 - 28/02/2013 12:33 Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt. [Re: ole bjørn]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
bjørn skriver:

Citat:
da EKIM jo er en radikal anderledes måde at opfatte kristendom på end de gængse amerikanske trosretninger.


Kommentar dertil:

nej på ingen måder, for EKIM er et plagiat eller skal man sige det lidt pænere, en tænkning på grundlag af Christian Science (som de begge har med i forbindelse deres opvækst), og med inde over er tankegods fra Unity Church og ja så er teosofien (en kendt amerikansk foreteelse) med inde over også.

Sjovt nok så var Mary Baker Eddy (grundlæggeren af Christian Science) igennem en retssag hvor hun blev anklaget for at plagiere Hegel. Hvis man ville være så nøjeregnende med hvem der plagiere hvem, ville EKIM ikke klare frisag imod tiltalen om at plagiere Christian Science.

Christian Science's læsesal i Boston fik af og til besøg af Einstein der kiggede indenfor for at læse i deres materiale. Som Einstein også har udvist interesse for teosofien, ikke mindst Madame Helena Blavatsky's bog: "Den Hemmelige lære".

Personligt kom jeg igennem en årrække i Christian Science's eller Kristen Videnskab's læsesal i Århus. Jeg har holdt The Christian Science Monitor (deres verdensberømte og anerkendte avis), Christian Science Sentinel (Herold på dansk, norsk og svensk) og et andet tidsskrift. Jeg har selvfølgelig læst eller studeret Christian Science's hovedværk af Mary Baker Eddy flere gange, nemlig "Videnskab og helse med nøgle til skriften". Min interesse var helbredelse gennem sindet, før denne "videnskab" ret tog fart og idag er mest kendt indenfor mindfulness bølgen.

Og ja jeg har også læst og studeret Blavatsky's: "Den Hemmelige lære". Jeg havde disse interesser mens jeg var berygtet for at kunne løse samtlige opgaver vi fik smidt i hovedet i biofysik og kemi på medicinstudiet, til stor forundring for mine medstuderende. Så om noget jeg forstår Einstein, når han besøgte Christian Science's læsesal i Boston og studerede "Den Hemmelige lære" af Madame Blavatsky. For aldrig har jeg været så optaget af naturvidenskab og så naturvidenskabelig orienteret i livssyn eller verdensbillede, virkelighedsforståelse.


EKIM bogen (et kursus i mirakler) er interessant, men uden nogen former for grunduddannelse i kristendommens historiske oprindelse og kontekst, da vil man blive ukritisk forført og komme til at antage en lang række for kristendommens tanketang fremmede ideer som ikke hører hjemme indenfor kristendommen, men som er kommet til fra andre ideesfærer, åndsretninger og trosretninger. Nyd EKIM i fulde drag, men tro ikke at man her bliver undervist i kristendom, der aldrig nogensinde har benægtet den konkrete fysiske virkelighed, der aldrig nogensinde har benægtet frygt og objektivitet og at alt er kærlighed etc, der aldrig nogensinde ville tillade en subjektivisme (eller en monisme (eller monofysitisme)) der river os fri og løs af den objektive fysiske virkelighed som vores historiske eksistens og vores personlige individuelle "eksistentialitet". Denne kristendommens styrke, stærke side, bliver trådt under fode af gnostikerne (rubæk fx) og ja også af EKIM. Som Albert Schweitzer siger, så søsætter Paulus kristendommen tænkende, diskuterende, drøftende, med krav om at vi skal lovsynge med vores forstand og være kritiske. Religionshistorisk set er dette uhørt siger Schweitzer at en af de største mystiker verden har kendt, han kræver den kritiske tænkning med ind over, som han selv er det bedste eksempel på. Schweitzer siger at heri var Paulus langt forud for sin tid, men at han så rigtig, men at han (Paulus) dog taber slaget om kirken (og kirkens lære) ved sin død og at vi skal helt op til renæssancen og ikke mindst reformationen, før vi igen begynder at se Paulus får indflydelse på Kirken og kristendommen. Vi må nævne, Luther, Albert Schweitzer; Paul Tillich (Berdyaev); Karl Barth; Yoder; Alain Badiou og Zizek.


Hvordan så Paulus på folks forskellige tros præferencer. Det kan siges ganske kort; Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. I sidste ende vil altid troen væren en personlig sag mellem os og Gud (eller vores samvittighed).

I romerbrevet kapitel 14 læser vi:

De svage i troen
Citat:
Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. v2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. v3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. v4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. v5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. v6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. v7 For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; v8 for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren.

Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. v14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. v15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. v16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. v17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. v18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. v19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. v20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. v21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. v22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. v23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#15001 - 28/02/2013 16:06 Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt. [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Blot et lille "indspark fra sidelinjen":

Jeg glæder mig over, at du skriver:
Citat:
Nyd EKIM i fulde drag, men tro ikke at man her bliver undervist i kristendom -


M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 8 < 1 2 3 4 5 6 7 8 >


Seneste indlæg
ALKOHOL
af Arne Thomsen
21/11/2024 11:02
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
Randers Kommune politianmelder søsterse..
21/11/2024 12:10
Politisk aftale om life science-industri..
21/11/2024 11:57
Republikanerne vil forbyde transkvinder ..
21/11/2024 11:36
Marius Borg Høiby anker ikke varetægts..
21/11/2024 11:35
Maleri af P.S. Krøyer til salg på aukt..
21/11/2024 11:17
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Randers Kommune anmelder konkursramt Nor..
21/11/2024 10:09
Rumænien opfordres til at gentænke jag..
21/11/2024 10:09
Medier: 55-årig dansk turist angrebet m..
21/11/2024 09:58
Marius Borg Høiby accepterer fængsling..
21/11/2024 09:54
Skagens-maleri vurderet til millioner sk..
21/11/2024 09:49