At rejse er at leve, sagde H.C.Andersen, og det har været en del af mit mantra for mit eget liv. Hidtil er det kun blevet til et par hundrede ophold i mere end 40 lande, så der er en del kulturer jeg endnu ikke kender på første hånd. Men hvad det har betydet for min personlige udvikling at leve blandt mennesker med andre sprog, andre skikke og andre værdier i livet, har været mere værd for mig end alverdens rigdomme.

Mennesket er af natur et vanedyr, og når vi vokser op i et lokalt miljø med faste vaner, lulles vi ind i den tro, at dette er er den rigtige måde at leve livet på, og følgelig at alle andre kulturer derfor er ringere end ens egen. At læse om andre kulturers mærkværdigheder bekræfter os kun i denne tro, for selv de bedst skrevne bøger kan ikke give os den forståelse, som at leve i en fremmed kultur og have en direkte menneskelig kontakt giver. Først i dette møde begynder man at kunne forstå, hvad der har formet ens egen opfattelse, og hvor tilfældigt det er, at det blev netop den.

Men det vigtigste er, at det får en til at stille spørgsmålstegn ved ens egne værdier, og se objektivt på dem. Eller sagt på en anden måde, man begynder at lære at tænke selv, fri for de fordomme man er blevet opdraget i. Uanset om mine rejser har været for at løse opgaver i det pågældende land eller for at sætte mig ind i folkets kultur og levevis, har det vigtigste for mig været at opnå kontakt med den lokale befolkning for at forstå deres syn på verden og lære deres håb og drømme at kende. Det har givet mig en forståelse for, hvor ens mennesker er verden over, og at forskellighederne er påduttet os af den kultur, vi vokser op i.

Og netop forskellighederne er både udtryk for en fantastisk kulturel rigdom og for et uendeligt stort antal konflikter mennesker imellem, for de færreste kulturer har tolerance som en del af deres livssyn. Men tolerance er en livsnødvendighed, hvis et globalt samfund skal have en chance for at blive realiseret. Jeg lærte tolerance gennem mine rejser, men at kunne rejse og leve i fremmede kulturer er et privilegium, som kun få af verdens mennesker har, men hvordan man kan lære hele verden tolerance, har jeg ingen løsning på.

At rejse har ændret mine spisevaner, mit syn på kvinder, mit syn på børneopdragelse, udvidet min forståelse og nydelse af kunst og musik, lært mig en masse om sociale interaktioner, ladet mig opleve menneskers glæder og grusomheder, vist mig fantastiske landskaber og et rigt dyreliv, som ingen zoo kan hamle op med, og givet mig en forståelse af menneskehedens historie, som ingen bøger kan lære en.

Har du selv rejst meget, og hvad har du lært af det? Del dine oplevelser med os andre i denne tråd, så vi kan blive lidt klogere på menneskers forskellighed.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Er jeg den eneste her, der rejser for at opleve andre kulturer, og ikke nøjes med grisefester? Jeg havde troet, at nogle flere havde fået udvidet deres horisont ved at rejse, og havde erfaringer, som andre kunne lære af.

Nu tager jeg om få minutter af sted, ned til 25-30 grader og nye oplevelser i en ældgammel kultur, hvor 4-5 religioner lever side om side i fred og fordragelighed (der er stort set ingen muslimer).

Jeg håber at se nogle spændende indlæg i tråden her, når jeg kommer tilbage, og forhåbentlig med nogle gode billeder til galleriet, så vi ikke så ofte skal se på Hansemands bare mave. Ha' det godt så længe.

Mvh

Ole Bjørn :o)

kære Ole Bjørn.
Nej vel er du ej den eneste der rejser her, jeg har vistnok fortalt lidt om mine rejser ind imellem.
Jeg har også besøgt ca 40 lande, både i forbindelse med arbejde og på ferie, jeg var jo særdeles heldig og fik en uddannelse i det danske flyvevåben hvor en stor del af uddannelsen foregik i det amerikanske flyvevåben som 17 årig, dette foregik både i Mississippi og på en USA base i sydtyskland. Fra USA tog vi på juleferie til Mexico med div. oplevelser.
Senere rejste jeg Europa tynd med mine børn på campingferier.
I 8 år havde jeg en ferielejlighed i et stort slot i sydfrankrig.
Jeg rejste meget i sydasien,Malaysia, Thailand og Singapore,kørte i bus fra Bangkok til grænsen mod Malaysia, kørte i lejet bil fra Penang til Singapore med et ophold på en af verdens 10 flotteste øer Pilau Tioman, kendt fra filmen South Pacific, rejste med min der hellere ville rejse end konfirmeres, vi havde mange spændende oplevelser på denne tur.
Var på ferie på Sri Lanka med hele familien, hvor vi mødte nogle indfødte som vi holdt forbindelsen med igennem flere år, jeg besøgte dem nogle år senere da jeg var på en meget speciel bustur tværs igennem Indien fra vestkysten til østkysten med det gamle danske Trankebar og den gamle danske kirke.
Jeg rejste meget til solenergikongresser, idet jeg var bestyrelsesmedlem af en solenergigruppe under dansk ingeniørforening, det bragte mig bl.a.til Indien New Delhi, hvor jeg besøgte Taj Mahaj, senere var jeg til solenergi kongres i Perth Australien, Briton England, Hamburg Tyskland, Budapest Ungarn og Jugoslavien.
Efter kongressen i Australien tog jeg 10 dages ferie i Singapore og til Borneo hvor jeg besøgte og boede hos 2 hovedjægerstammer i Sarawak, langt ude i junglen, en meget spændende oplevelse, jeg var alene med en guide, det var ikke et sted man kunne besøge alene, man skulle have en statsguide med.
Senere var jeg på ferie i Malaysia hvor vi kørte i bil til en stor national park Teman Negara, hvor vi boede midt i junglen, vi overnattede bl.a. i et vildthus omgivet af vilde dyr der kom tæt på om natten ved en saltmile, aberne larmede rundt om os i træerne og vi blev overfaldet af blodsugende igler, da vi gik igennem junglen, selvom vi havde bundet buksebenene til så fik jeg alligevel 9 igler på mig, min viv opdagede en på sit ben og vi klædte os af midt i junglen og fik fjernet uhyrerne og så blødte det, heldigvis havde vi nogle Savett servietter med.
Vi fløj nogle dage efter fra Singapore til Borneo, hvor vi atter besøgte hovedjægerne, men en anden stamme end sidst og vi havde flere spændende oplevelser her, hovedjægerne var et meget venligt folkefærd, selvom de stadig gemte på hoveder de havde afhugget af deres fjender, de lå i en stor flettet kurv der hængte på en stolpe foran hver families bopæl i langhuset.
Vi spiste sammen med de indfødte og sov sammen med dem i deres hytter, maden var noget speciel, men smagte godt, små Guppier, firben og kylling med bjergris, morgentoilette,vask, tandbørstning og barbering foregik i floden, toilettet det var bare at gå ud i junglen, med en flok hylende grise efter dig, rent genbrug.
Et virksomhedsbesøg i Rusland i 1978, hvor vi var nogle stykker der blev konfronteret med KGB, idet de troede vi havde solgt Dollar til nogle russere, men ellers et fredeligt besøg med store exclusive middage og besøg på kendte steder i både Moskva og Skt.Petersborg.

Dette var et kort overblik over mine rejser, jeg rejste ikke meget til udprægede turiststeder eller storbyer, men besøgte hellere den indfødte befolkning, hvilket har givet mig mange fine oplevelser, vi rejste meget med vores børn, hvilket har udmøntet sig i at de nu også har rejst meget en søn bor nu i Cape Town, headhuntet til stort revisionsfirma, en anden søn bor i Oman, hvor han har været beskæftiget med opbygning af 2 nye lufthavne, men som nu vender næsen hjemad efter ca 4 år der med sin familie.
At rejse er at leve, vil jeg give dig ret i.

Morn' i to..

Jeg imponeres enkelt på tankers rejse i læsning om jeres rejseoplevelser rundt i verden, et øjets blik lutrer i afventning - og nyder i særlig grad udeblivelsen af navlen i ord som billeder, Ole ;)

Et fantastisk livs oplevelser, du indtil videre har bag dig Treram. Jeg kender en ingeniør der ligesom du har betrådt de særeste egne i verden - et godt job med muligheder du har dig. En norsk bekendt er pilot, hvilket gav også ham vinger rundt om i USA, med beretninger der tryllebinder i blå timer over en fl. whisky fra tid til anden. I er nogle globetrottere, i to - god læsning!

Jeg ka' ikke være med her, idet mit eget rejseliv har begrænset sig til Hellas, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland som bevidste rejsemål - det græske øhav samt enkelte italienske byer har været et paradisum, med særlig knytning til historien. I en særlig norsk dal er dog mit hjertes suk, i Danmark nu min hviles lod - fam. osv. Så de eksotiske rejsebeskrivelser bæller jeg gerne..;)

mvh
Simon

moron Simon.
Jo vel er det skønt at rejse til eksotiske steder, men Norge og Sverige er ogås 2 lande hvor man kan opleve mangt og meget, jeg har været utallige gange i Norge på spejdertur, ture til venskabsby hvor jeg boede hos norske bekendte som dreng og senere på langtur op gennem Sverige, Finland og Norge til Nordkap og tilbage ned igennem Norge, med min viv og 3 børn.
Jeg har boet flere forskellige steder i verden i kortere perioder.
I USA i 10 md.under uddannelse i det amerikanske flyvevåben, i sydtyskland i 3 md. under do, på Færøerne i 3 md.inder den første engelske islandske 12 mile "krig" hvor jeg servicerede Radar og navigationsudstyr på bl. de engelske trawlere der ikke kunne anløbe islandske havne og på det danske inspektionsskip Niels Ebbesen og færøerske skibe.
Da jeg senere fik en Thaiviv byggede jeg et hus i Thailand og det var meningen at jeg ville flytte derud, men opdagede da at jeg så ville blive trukket 60% i skat istedet for 37%, dette sker hvis du er ude af EU i mere end 2 måneder, du burde faktisk istedet blive sat endnu lavere i skat idet du jo ikke belaster sygehusvæsen mm, når du bor i udlandet, svenskere og nordmænd kan bo udenfor EU uden at de skal betale mere i skat, det er kun i Danmark man skal betale "misundelsesskat" og så opgav jeg at blive boende i Thailand.
Det er tilladt at være ude af Danmark 3 gange 2 måneder ialt uden at blive straffet skattemæssigt, men det skal opdeles i mindst 3 perioder.

Der er sat lidt billeder ind på Galleriet fra min Indien og ene Borneo tur.

Hej Treram..

"du burde faktisk istedet blive sat endnu lavere i skat idet du jo ikke belaster sygehusvæsen mm, når du bor i udlandet, svenskere og nordmænd kan bo udenfor EU uden at de skal betale mere i skat".

- Forstås. Jeg ku selv gennemskue forholdet mellem skat og forbruger da jeg boede i Norge, det forhold ændrede sig radikalt i Danmark.
Hvad eksotiske rejsemål angår, ligger dette meget i det beskrivende, fx. er der forskel på refleksioner over det at bo og det at være turist ved et (u)tilfælde, efterdi oplevelsers kvalifikation.
Jeg mangler stadig lyden af fossen nedenfor vores soveværelsesvindue, som behagede selv håret, smagen af vandet og synet af bjerge rundt øerne; alene dette ka’ jeg lige smutte op for at mætte i genkaldelse, bare gå ture med de gamle venner og spise rekeomelet over en solo ;)
Jeg tror vore politikere er ved at ødelægge Danmark på sigt, og når det sker, da vil de selv bare flygte og fralægge sig ethvert ansvar, som altid før. Det er, hvad de har haft at tilbyde vore børnebørn - og det harmer mig.

Nå, men det er meget fortællingerne der interesserer mig. Det er lidt interessant, hvordan vi beskriver og genkalder os det oplevede, og hvad det betød for os på et givent tidspunkt, hvis du forstår. Jeg tog fx i hytte med to venner i weekender fri fra arbejde, en sjov leg vi havde var, at forklare hinanden oplevelser af indtryk fx. fiskeri på søen m.m. fra de uens vinkler, se de uensartede indtryk fra nøjagtig samme oplevelsesrum. Nye indtryk vælter gerne nedover os og fortællinger stråler, hvor faste indb. i habitatet ikke ser skoven for bare træer osv.osv.
Der sker noget med os, ja med sproget som værktøj, menneskesynet og verdensbilledet, når vi tilføres nye oplevelser og mærkes af hverdagslivet på lige fod med fastboende, som netop du selv har oplevet det. Forskellen på rejsende og turister ka’ byde på uensartede forklaringer, her betyder tiden vældig meget. Intet sted føler man sig mere som turist end i Frankrigs store byer, ja New York, Beijing m.f. må gøre én ufattelig lille og ubetydelig, så enorme byer tar simpelthen et liv at ”erobre”, eller kræver netop sine hverdage.

Jeg synes da det var synd du ikke fik din drøm opfyldt mht. dagliglivet i Thailand sammen med viven, måske din viv så omvendt har tilegnet sig dit og dat til livsforbruget, og det er godt nok. Jeg er ukendt med den asiatiske verdens indtryk, har kun andres, men ser noget i øjnene på de der fortæller om deres liv på den kant af kloden, som slet ikke er uspændende, nærmest harmonisk – ikke dårligt ;)

mvh
Simon

Hver gang jeg vender tilbage fra en rejse til et uland eller fra et besøg i en væsensforskellig kultur, og jeg oplever den hjemlige debat, får jeg en voldsom lyst til at råbe; Hvad fanden har I gang i? Tror I, at I er verdens navle? Men kan man dybest set bebrejde mennesker, at de er snæversynede og at deres interesser ikke rækker ud over deres egen andegårdstilværelse?

Det kan man vel ikke, for man kan jo ikke forpligte mennesker ud over deres evner, og hos mange rækker evnerne altså ikke til at se verden i en større sammenhæng. Deres personlige forhold fylder hele deres interessesfære, og resten af verden bliver blot et fantasibillede, baseret på hvad de tror om den, og fantasier har jo sjældent relation til virkelighedens verden.

Mine følelser er fremragende beskrevet af Antoine de Saint-Exupery i hans bog "Den lille Prins", som giver alverdens filosoffer og teologer baghjul i menneskeforståelse. Den lille prins rejser fra asteroide til asteroide, som hver har en enkelt beboer, der lever i den tro, at hvad der gælder i hans verden, gælder i hele universet. Hans forsøg på at åbne deres øjne for virkeligheden preller fuldstændigt af på dem. De vil ikke vide noget om verden udenfor deres asteroide, og den lille prins må hovedrystende rejse videre i sin søgen efter en bedre forståelse af verden.

Mennesker, der kender og elsker denne bog, vil forstå min manglende lyst til at lytte til snæversynede kævlerier, selvoptagede pralerier, goldt ordkløveri, moralsk indignation og den fjendtlighed man møder, når man som den lille prins stiller kritiske spørgsmål til menneskers fantasi om verdens beskaffenhed.

De selvoptagede vil ikke forstå en brik af, hvad jeg taler om.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Ole.
Jeg oplever det du her taler om næsten hver dag, mennesker fra Østen og måske især Thailand, er kun interesserede i hvad der foregår i Thailand, hvad der sker i resten af verden, følger de slet ikke med i.
Dette gælder endda også Thaier der bor og har boet i udlandet i mange år, min viv er et slående eksempel, hun ser meget Thai tv og fortæller mig om små begivenheder, folk der bliver slået ihjel på mystiske måder, bliver kørt over, om tyverier af både det ene og andet, nogen gange har jeg også lyst til at råbe; der sker også ting udenfor Thailand , globaliseringen er ikke slået igennem i mange lande, de tror de er alene i verden og bekymrer sig kun for deres eget lille land.
Jeg forklarer hende at hun også må interessere sig for hvad der sker omkring os her, for at kunne følge med i hverdagen.
Geografi er et totalt ukendt emne for thaier, for år tilbage spurgte hun om USA lå i nærheden af Danmark, et gennemgående kendt træk hos thaier, de aner intet om hvor hvad ligger, tager jeg så det store Gyldendals atlas frem for at vise hende det, kan hun slet ikke finde ud af det, jeg har tit spurgt thai politi om vej og tog mit vejkort frem, mange har ikke set et sådant før og så er du lige vidt.
Men forhåbentlig fik du mere ud af din netop afsluttede rejse end dette.

Kære treram.

Ja, jeg fik meget ud af min indiensrejse, som denne gang gik til Calangute i Goa, Indiens mindste stat og et af de mere velbjergede områder, der som en af de tidligere portugisiske kolonier (Kerala er den anden) overvejende er kristent. Egentlig er det pudsigt og et tegn på den almindelige uvidenhed, at mange tror at buddhisme er en indisk religion fordi Siddhartha Gautama var en indisk prins. Faktisk er kun 0,8% af Indiens 1,2 milliarder mennesker buddhister, og der er 3-4 gange så mange kristne.

En af mine mere pudsige oplevelser var, at jeg for første gang i mit liv er blevet bedt om, at lægge min hånd på hovedet af andre mennesker og velsigne dem, og jeg fik da velsignet en busfuld af indiske mænd, der var på pilgrimsrejse. Som tak trykkede de panden mod mit håndled i ærbødighed. Hvad der har fået dem til at betragte mig som en hellig mand med "velsignelsesret" står hen i det uvisse, men det har nok noget at gøre med mit venlige udseende og hvide hår og skæg.

Vores besøg faldt sammen med først studenternes 3 dages afslutningsfest og derefter en 5 dages hindufestival, der tiltrak pilgrimme fra hele Indien. Alle byens gader var et kaos af biler, scootere og motorcykler, så de var livsfarlige at bevæge sig på, da fortove er en sjældenhed i de gamle bydele. Heldigvis er taxier billige. På længere ture er taksten 1,30 kr./km og 1,65 kr./timen for ventetid. Man kan faktisk blive kørt rundt en hel dag i en taxi med aircondition for under 100 kr. hvis man da ikke foretrækker at leje en scooter for 20 kr. om dagen.

Men forskellen på rige, middelklasse og fattige er meget stor. Det vrimler med tiggere, fra forkrøblede invalider med misdannede ben, der trækker sig frem gennem støvet på hænderne, gamle radmagre og tandløse kvinder, som dårligt kan stå på benene, til sundt udseende mødre med velnærede børn på armene, der græder af sult, siger de. Det skal man nu ikke tage for pålydende. De græder fordi mødrene kniber dem hårdt, hver gang en turist er i nærheden.

Calangute er et populært turistmål, også for indere og især for nyrige russere, der opfører sig som et herrefolk og drikker litervis af vodka. Til en pris på 35 kr flasken kan det vel heller ikke ruinere dem. Selv hjembragte jeg en flaske velsmagende lokal rom og en cashewnød-likør. Området er kendt for sin cashewnød produktion, og jeg købte et kilo for godt 30 kr. Blended kan de give sovs en pragtfuld smag.

Et af formålene med min rejse var at undersøge behovet for hjælpearbejde og mulighederne for kulturel kontakt mellem danske og indiske børn og unge. Jeg fandt frem til et børnehjem og en skole, der drives af frivillige bidrag indsamlet af en munkeorden, og fik nogle gode kontakter til headmasteren og børnehjemmets direktør. Jeg arbejder nu på at skaffe dem en dansk eller svensk venskabsskole. Fremtidens generationer har brug for at forstå de enorme forskelle, der er på rige og fattige lande, hvis de skal have mulighed for at skabe det globale samfund, som alle taler om, men få gør noget ved.

Når jeg får tid til at ordne mit billedmateriale, vil jeg bringe noget af det i galleriet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hvor er menneskenes livsvilkår på kloden dog forskellige:

Fra min hverdag kommer følgende lille oplevelse, jeg har haft i dag:

Et familiemedlem er netop kommet hjem fra Afrika, hvor han har været udsendt for at studere, hvordan hjælpearbejdet til et fattigt land virker. Han ringer og fortæller om sine oplevelser og nævner bl.a. som noget, der har gjort et stort indtryk på ham den mangel på ligeberettigelse mellem kønnene, som har sprunget ham i øjnene. ...

Bl.a. så han en lille ca. 4-årig pige meget tidligt om morgenen gå i gang med at vaske tøj. ...

Jeg kommer så til at tænke på, at jeg netop havde været i Fakta, hvor jeg ledte forgæves efter skurepulver. ...

Da jeg ikke kunne finde det, spurgte jeg en ung kvindelig ansat om, hvor det mon var?

Hun så desorienteret ud og sagde, at hun ikke vidste, hvad skurepulver var for noget! ...

Det kan du da ikke mene, sagde jeg, hvordan gør du så toilet og badekumme rent? ...

Jeg fik et strålende smil tilbage, og hun svarede: "Det gør jeg slet ikke, for det gør min far!"

To forskellige verdener - egentlig ganske godt illustreret - som gav mig grundlag for eftertanke. ...



m.v.h.
Zenia

Käre Zenia.
En god historie om ligeberettigelsens vilkår i Afrika, her i lille Danevang har mändene efterhånden fået frataget deres ligeberettigelser og må nu ligge på knä og skure toilet og badekar for at täkkes sin kvinde, men hvad gör man ikke for husfredens skyld, nå men det er nu ikke så slemt ment som sagt, og kan man i det hele taget få skurepulver mere, jeg kunne godt bruge noget??

Men det er så iorden med at vi overtager lidt af kvindernes arbejde, bare de så vil vaske bilen.