Grantræet.

Langt ude i skoven stod et nydeligt, lille grantræ. Alle, der kom forbi og så det lille træ, ville tro, at det var et glad lille grantræ, men det var ikke tilfældet. I virkeligheden var det et meget ulykkeligt, lille træ.
Det var ikke så meget på grund af global opvarmning og syreregn og den slags, men man kan godt sige, at det var miljøskadet, for træet var i virkeligheden et uønsket træ, fordi far-træ i sin tid havde glemt at bruge træbeskyttelse.

Mor-træ var flyttet, og det betød ikke, at mor-træ ikke kunne lide far-træ
længere: De var bare vokset fra hinanden, og derfor boede mor-træ nu i en anden skov med en splinter ny fyr. Han havde en meget større gren og et par kogler så store som rundetårn, og som han aldrig kunne holde for sig selv. Han stod og svajede med dem i tide og utide.

Det lille træ havde svære vækstbetingelser. Da mor-træ flyttede, tog hun rub og stub med sig, og far-træ fik et alkoholproblem. Tit fik han drukket sig vissen i træsprit og kom hjem med en ordentlig kæp i øret, lugtede af billig parfume og havde pollen i hele hovedet. Nej, det lille grantræ var i sandhed ulykkeligt.

Efterhånden som det voksede op og blev ranglet, kom det i dårligt selskab.
Det begyndte at stamme og i planteskolen kom det i specialklasse sammen med nogle værre rødder. Det tillagde sig den - for et træ meget uheldig vane, at det begyndte at ryge, og det var bare den mindste af de trælaster, den tillagde sig. De to værste af rødderne, Lille Birk og Aske, fik tilmed det lille grantræ ud i en kriminel løbebane som skovhugger.

Samtidig skulle det lille grantræ kæmpe med en spirende seksualitet.
Pludselig skulle der ikke mere end en sagte, lun sommerbrise til, førend det sitrede i koglerne. Sidste efterår - efter en voldsom storm - var han blevet hel rød i barken, fordi han ikke kunne se skoven for 'bare træer'; og den slags havde han ellers kun set i kulørte blade, som lille Birk havde liggende hjemme på kvisten.

Der var også problemer med det lille grantræs fætter - ja, det vil sige, han var nu en granfætter fra en anden gren af familien - han var for nylig sprunget ud, og det lille grantræ blev meget interesseret i, hvordan det dog måtte være. Men så gik far-træ fuldstændig i spåner og gav det lille grantræ en ordentlig gang høvl. Hans søn skulle ikke være 'bøg'.

Heller ikke far-træ var længere den stolte nordmannsgran med store barkede næver. Han var blevet kroget og knastet og noget tynd i toppen, så nu havde han fået et skånejob på noget, der hed Junckers, hvor han bare stod og vegeterede og sagde 'Gooori', men der var ingen der hørte på ham - og det var da også noget af en træbehandling at give hæderlige, gamle graner .....

Det var efterhånden blevet tydeligt for enhver, at det lille grantræ havde brug for at blive plantet om. Derfor kom social-skovvæsenet og fjernede det lille grantræ og satte ham i plejefamilie. Det blev sat på den allerfineste plads inde i familiens stue, og børnene kom og så på det med store øjne og smilede til det. Men ak, den gode stemning blev ikke ved.
Pludseligt begyndte plejefamilien højlydt at gøre nar af det lille grantræ og hænge fjollede, kulørte papirsager på dets grene, danse rundt om det og synge smædesange om 'dets grønne top' og truede med først at vise det og siden - gys - at spise det. Og de sang, at de ville blive ved lige til påske!

Dagen efter var det lille grantræ ikke spændende længere. Det blev smidt i rendestenen - ud i den kolde sne. Hvis ikke den lille pige med svovlstikkerne har sat ild til det så -----ja, så er det nok blevet til flis på genbrugsstationen.

Og moralen: Træerne vokser ikke ind i himlen, og æblet falder ikke så langt fra stammen - alle gode gange træ: GLÆDELIG JUL.

Tak, for et rigtig godt grin, Hanskrist - den var virkelig god!

Ha' en rigtig god jul, og kom godt ind i det nye år!

Lidt til vitsen - fra hverdagen:

· En dag gik en lille gammel dame ind i Danske Bank. Hun medbragte en pose penge. Hun ville åbne en opsparingskonto og insisterede på at tale med bankdirektøren, ...fordi det var en "stor pose penge".
Efter en længere diskussion viste bankpersonalet hende endelig ind på bankdirektørens kontor (kunden har altid ret). Bankdirektøren spurgte hende, hvor meget hun ville sætte ind på kontoen. Hun svarede "1.000.000 kr." og smed posen med penge på hans skrivebord.
Bankdirektøren var selvfølgelig nysgerrig efter at få at vide, hvor hun havde alle de penge fra, så han spurgte: "Frue, jeg er overrasket over, at De har så mange penge på dem. Hvor har De fået alle de penge fra?"
Den gamle dame svarede: "Jeg laver væddemål".
Bankdirektøren spurgte: "Væddemål? Hvilke væddemål?"
Den gamle dame sagde: "Ok! For eksempel vil jeg vædde 25.000 kr. på, at dine nosser er firkantede."
"Ha", grinede bankdirektøren. "Det er da et åndsvagt væddemål - De kan da aldrig vinde den slags væddemål."
Den gamle dame svarede: "Nå, så skal vi måske vædde?"
"OK", sagde bankdirektøren. "Jeg vil gerne vædde 25.000 kr. på, at mine nosser ikke er firkantede."
Den lille gamle dame sagde: "Okay, men siden der er så mange penge involveret, må jeg så medbringe min advokat som vidne til afgørelsen i morgen klokken 10:00?"
"Helt afgjort", svarede den tilfredse bankdirektør.
Om natten blev bankdirektøren meget nervøs omkring væddemålet og brugte lang tid foran spejlet med at tjekke sine nosser - igen og igen. Han blev ved med at tjekke dem, indtil han var sikker på, at hans nosser under ingen omstændigheder var firkantede, og at han ville vinde væddemålet.
Den næste morgen, præcis klokken 10:00 ankom den lille gamle dame med hendes advokat til bankdirektørens kontor. Hun introducerede advokaten for bankdirektøren og gentog væddemålet: "25.000 kr, hvis bankdirektørens nosser er firkantede."
Bankdirektøren var enig i væddemålet - og den lille gamle dame bad ham smide bukserne, så de alle kunne se. Og det gjorde bankdirektøren. Den lille gamle dame stirrede intenst på hans nosser og spurgte derefter, om hun måtte mærke efter.
"Øhhh OK", sagde bankdirektøren. "25.000 kr er mange penge, så jeg tænker, du vil være helt sikker."
I det øjeblik opdagede han, at advokaten stille bankede sit hoved imod væggen.
Bankdirektøren spurgte den lille gamle dame: "Hvad fanden er der galt med din advokat ?".
Hun svarede: "Ingenting, bortset fra at jeg væddede 1.000.000 kr. med ham om, at jeg havde direktøren for Danske Banks' nosser i hånden klokken 10:00 i dag....


· Efter en trættende dag, sætter en kvindelig pendler sig stille ned og lukker øjnene.
Da toget ruller ud af stationen, tar fyren der sidder ved siden af hende
sin mobiltelefon frem og begyndte at tale med høj røst:
"Hej skat. Det er Eric. Jeg er på toget."
"Ja, jeg ved, det er seks tredive og ikke fire tredive, men ...jeg havde et lang møde".
"Nej, skat, ikke med blondinen fra Regnskabskontoret. Det var med chefen".
"Nej skat, du er den eneste i mit liv, ja, selvfølgelige er jeg da sikker på det, jeg sværger"
Femten minutter senere, sidder han stadig og taler højt - stadig over samme emne.
Nu har den unge kvinde fået nok, hun læner sig over til ham og siger tæt ved mobilen,
"Eric, læg nu på og kom tilbage i seng."

Eric bruger ikke sin mobiltelefon offentligt længere...


mvh
Simon