0
registrerede
815
gæster og
87
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#14357 - 17/12/2012 06:38
Re: Hvem ejer lykken??
[Re: Hanskrist]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Hansemand.
Som jeg skrev til Ole Bjørn, så forstår jeg godt han tager Zenia lidt i forsvar, om det så er fordi hun er den eneste oprigtige troende herinde, tror jeg ikke.
Derimod forstår jeg overhovedet stadig ikke dig og hvad du står for, er du troende eller laver du bare grin med borgermusikken, du hager dig fast til dine uundværlige filosoffer, som jo bare er mennesker som vi andre, måske med lidt avancerede meninger om dit og dat, som derfor er blevet interessante for nogle, jeg lever helt fint uden skelen til disse filosoffer, jeg danner helt mine egne meninger, som tilsyneladende er helt på bølgelængde med andre ateisters, hvilket vel ikke burde undre nogen. Vi har den helt samme ikke tro, mens de troende ikke er helt sikre på hvad de skal tro på, de har alle hver deres helt egen mening om guder og hvorfor de tror, der er så mange divergerende opfattelser af det at tro, og alle mener de alene har den helt rigtige tro. Desuden bekæmper de forskellige trosretninger hinanden med "sværd" i hånd. Man kan roligt sige at troen står i vejen for at menneskeheden kan leve et sorgløst liv, med fred på jorden, troen formår desværre at sætte sine begrænsninger af lykken for mennesket, jeg behøver sikkert ikke at henvise til noget specifikt, alle ved det, men alle holder krampagtigt på deres tro, om så verden skal forgå grundet dette.
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14361 - 17/12/2012 09:39
Re: Hvem ejer lykken??
[Re: treram]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Hej treram.
Du har helt ret i, at vi ser ens på tro/overtro, og vi er også begge tolerante nok til at acceptere, at nogle mennesker åbenbart har et behov for at tro på noget overnaturligt for at få styr på deres liv, selv om det får os ateister til at ryste på hovedet. Der, hvor vi begge står af, er når troen holder op med at være en privat opfattelse, og ændrer sig til et intolerant overgreb på andre menneskers verdensopfattelse. Så må man kalde en spade for en spade og sige ligeud, hvad man mener om dem og deres missionsvirksomhed.
Jeg har f.eks. intet imod at Arne fortæller om sin ikon oplevelse, og om hvad den har betydet for hans liv, men når han begynder at rakke ned på ateisters livssyn og rationelle tankegang og udlægger det som om vi "mangler noget", så er han gået over stregen, og det får han så at vide. Det kan aldrig være en "mangel", at vi ikke har haft en psykisk krise, der har fået os til at klamre os til en fantasi om kærlighed for at få styr på vores liv. At vi kan acceptere virkeligheden selv i svære stunder, er tværtimod et sundhedstegn.
Det er der så kun ca. 10% af verdens befolkning, der kan, men der ville være mange flere, hvis man kunne afskaffe religiøs indoktrinering, især af børn. Psykologisk er det ikke svært at forstå missionærerne. Det er i virkeligheden deres behov for tryghed, der driver dem. Hvis de kan få omverdenen til at tro det samme som dem selv, kan de føle sig trygge. Enhver anden tro er en potentiel trusel mod deres verdensbillede, så derfor må de bekæmpe den.
Det er faktisk heller ikke svært at forstå Hansemands psyke, for han er ikke noget enestående eksempel. Vi har alle været gennem en oprørsperiode i puberteten. Det er jo en forberedelse til at frigøre sig og flytte hjemmefra og skabe sit eget liv. Nogle kommer aldrig ud over dette pubertetsstade, og søger at identificere sig som evige oprørere. De gør en dyd af nødvendigheden, for det er aldrig lykkedes dem at frigøre sig fra autoriteterne og tænke selvstændigt.
Hansemand tror, at han tænker selvstændigt, men når man ser på det han skriver, så gør han ikke andet end at tilslutte sig andres tanker, og nogle endda med flere tusinde år på bagen. Da han ikke arbejder videre med dem selv, kan han heller ikke levere nogen argumentation, men henviser os til at læse de bøger, som han selv har læst og erklæret sig enig i, men han kan ikke godtgøre, hvorfor netop disse filosoffer og teologer skulle have mere ret end de, der siger noget andet. Det bliver han selvfølgelig meget såret og ophidset over, at man påpeger, så derfor hælder han som mange andre troende en skidtspand ud over de formastelige.
Når Hansemands intolerance så følges op af det usympatiske tvillingpar, Thomas/Harly, godt hjulpet af deres "adopterede halvbror", Arne, så står det sløjt til med alsidigheden og kvaliteten af debatten. De overdænger hæmningsløst debatterne med religiøse citater af enhver art, så saglige debattører mister enhver lyst til at deltage. Jeg er derfor holdt op med at forsøge at starte mere bredt orienterede debatter, og vil nøjes med at kommentere de religiøses udgydelser.
Hvad andet kan vi gøre, som forholdene er, treram, end at acceptere debattens virkelighed?
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14362 - 17/12/2012 10:46
Re: Hvem ejer lykken??
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Jeg ser, at Ole i sit svar (#14361 - 17/12/2012 09:39) til dig pådutter mig dette:
Jeg har f.eks. intet imod at Arne fortæller om sin ikon oplevelse, og om hvad den har betydet for hans liv, men når han begynder at rakke ned på ateisters livssyn og rationelle tankegang og udlægger det som om vi "mangler noget", så er han gået over stregen, og det får han så at vide. Det kan aldrig være en "mangel", at vi ikke har haft en psykisk krise, der har fået os til at klamre os til en fantasi om kærlighed for at få styr på vores liv. At vi kan acceptere virkeligheden selv i svære stunder, er tværtimod et sundhedstegn. Min kommentar: Jeg har ikke til hensigt at "rakke ned på ateisters livssyn", men jeg "køber ikke", når ateister "tager patent på virkeligheden".
I sig selv er det vel også naivt at tro på, at vi mennesker - som de eneste levende væsener i universet - skulle være i stand til at opfatte og forstå, hvad Ole kalder "virkeligheden".
Det er da også så lidt, vi i dag faktisk ved om "virkeligheden" rent naturvidenskabelig set. Tag f.x., hvad man vist nok plejer at kalde mørkt stof (klik). Det understreger da lidt om, hvor meget vi i dag ikke ved om "virkeligheden".
Eller spørgsmålet om, hvor universet kommer fra. Det ved vi jo heller ikkke.
At pege på det, vi her og nu ikke ved, det kan da umuligt være at "rakke ned på ateisters livssyn". Det er da blot at se realiteterne i øjnene.
Og at påstå, at der er mennesker, der kender virkeligheden, det er efter min mening "at slå større brød op, end man kan bage"
Joh, men vi skal nok finde ud af det efterhånden, hører man så. Hvor realistisk er den påstand? Er det ikke "i virkeligheden" at gøre naturvidenskaben til "den nye gud"?
Den rolle synes jeg ikke naturvidenskaben har fortjent at blive reduceret til.
M.v.h. Arne.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14366 - 17/12/2012 12:03
Re: Hvem ejer lykken??
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Som sædvanligt, Arne, består din kommentar hovedsageligt af citatfusk og ordkløveri.
Jeg har ikke skrevet om din hensigt, men om det faktum, at du har rakket ned både på ateisters livssyn (at vi mangler en dimension) og at vi ignorerer såkaldte åndelige værdier. Det er ganske enkelt løgn.
Vi "tager ikke patent" på virkeligheden, men forholder os til den som noget objektivt eksisterende i modsætning til fantasiforestillinger.
Jeg har aldrig hævdet, at mennesker kan forstå hele virkeligheden. Tværtimod, for vi er begrænset af vore sanser og måleinstrumenter.
Man kan ikke bedømme omfanget af vor mulige fremtidige viden ved at henvise til, hvad vi ikke ved, lige så lidt som vi kan sammenligne antallet af mål, som Messi har scoret og fremover vil score, med det antal, som han ikke har scoret. Det er ganske enkelt et meningsløst argument. Vi kan derimod fastslå, at Messi bliver ved med at score, og den dag han stopper, vil andre fortsætte med at score, lige så længe mennesker spiller fodbold. Der er ingen grænser for antallet, ligesom der ikke er grænser for, hvad mennesker kan finde brugbare forklaringsmodeller på.
At påstå at mennesker ikke vil kunne opstille forklaringsmodeller på ting vi endnu ikke kan forklare, er en småtbegavet urealistisk påstand. Videnskaben bestiller ikke andet, og den gør det endda i et accellererende tempo. Ingen her har påstået, at de "kender" virkeligheden, men kun at den virkelighed, vi kan opfatte, er grundlaget for vores livssyn i modsætning til religiøs tro.
Videnskaben har ganske rigtigt ikke fortjent at blive gjort til nogen ny gud, som du jo ihærdigt prøver på. Vi ateister har ingen guder, hverken i den eksisterende videnskab eller i fantasiforestillinger som dine.
Jeg vil blæse på, hvad du har af hensigter, Arne. Jeg forholder mig til, hvad du skriver, for det er en del af den virkelighed, som du åbenbart har svært ved at fatte omfanget af.
Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|