Hej Zenia
Jeg formoder, at du skriver om lykken som begreb, men noget sådant findes ikke, begreber er ikke virkeligheden.
Man kan vel godt opleve lykken rent eksistentielt i nuet og synes, at denne følelse opstår uden nogen bestemt årsag, men dette er en illusion.
Personligt er min egen største lykke når jeg oplever, at andre holder af mig og at jeg betyder noget for dem ligesom de betyder noget for mig.
På denne basis kan jeg vel føle mig lykkelig i nuet og bilde mig ind at denne lykke er uden årsag. Men min lykke er baseret på mit dybeste behov for at være elsket for den, som jeg er.
Ikke desto mindre har denne min lykke dog basis i alle de handlinger jeg har gjort, gør og fortsat vil gøre i det nu, som strømmer mig i møde hvert øjeblik.
Vi mennesker ligger under for allehånde illusioner og vi undersøger aldrig hvad livet egentlig består af for derved selv at stifte bekendtskab med sandheden.
Ligesom der ikke findes en indre ro, findes der ikke en lykke uden årsag. Det selviske menneske er ikke lykkeligt, det frustrerede menneske er ikke roligt.
Både ro og lykke er et resultat af hvad der er gået forud alle de handlinger vi har gjort.
Det mest forunderlige middel til forandring, der findes er handling.
Alt hvad der findes er et resultat af handling.
Uden handling findes der ingen lykke.
Nåh, ja, hvis ikke min - så i det mindste den andens handling.
Sagde jeg, at der ikke findes en lykke uden årsag?
Hvis man bygger et hus, så starter man ikke med at bygge taget. Går man op ad en trappe, så starter man ved det første trin og hele vejen op stoler man kun på det, som man selv ser.
Svar
Citer