Hej Thomas!
Du skriver:
- Skal vi koble det på dette tråd-emne, kan man måske sige, at jeg ikke kan tilgive disse uromagere, så længe de ikke beder om tilgivelse.
Hvis nogen udviser en overvejende tendens til, kun at ville det onde, så kan det ikke betale sig at bruge energi på en sådan person - i hvert fald ikke så længe, denne person indstiller sig sådan - så det er simpelt hen spild af tid, at forsøge at nå et sådant menneskes hjerte.
I den forbindelse, kan dette ord være nyttigt, at tænke over:
[Jesus sagde:] "Giv ikke det hellige til hundene, for at de ikke skal kaste det i skarnet! Kast ikke perlerne for svinene, for at de ikke skal knuse dem [til småstykker]." (Th.-Ev. 93)
Hensigten, den gode eller den onde, er ikke så svær at få øje på:
"Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd;
thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. (Lukas 6,45-46)
Du skriver også:
Men kan jeg så bevare hjertet varmt og f.eks. vende den anden kind til? Det er umiddelbart svært, synes jeg. I hvert fald indtil videre - jeg vil gerne udvikle mig i en grad, så det bliver muligt
Så længe, du efterlever det jeg kalder for "næstekærligheds-princippet" i dit hjerte, gør du det rette. Hvilket jeg har koncentreret til følgende (som du jo kender så godt):
"Behandl andre, som du selv vil behandles, og undgå dets modsætning."
Lettere skrevet end gjort. Ingen tvivl om det!
Hvis du giver efter for din vrede, på grund af dine sårede følelser, i forbindelse med de ondes handlinger, og ønsker gengældelse og hævn overfor dem, så er du jo ikke bedre end dem, som behandlede dig dårligt - og så "spiller du deres spil", og er selv blevet én af de onde, i en vis grad. Og den går jo ikke, for så går du jo imod næstekærlighedens grundprincip og har derfor "tabt slaget mod ondskaben", i denne omgang.
Jesus sagde: "Du ser splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje ser du ikke. Når du trækker bjælken ud af dit eget øje, da vil du kunne se klart til at trække splinten ud af din broders øje." (Th.-Ev. 26)
"Elsk dine fjender, gør godt mod dem, der hader jer.", ser jeg som det, at bevare sine gode hensigter, næstekærligheds-princippet,
på trods af det onde. Kan man det, så vil den gode hensigt sejre uanset, hvilke onde hensigter du oplever!
At, "vende den anden kind til", ser jeg som det, ikke at "føje spot til skade", dvs. at undgå yderligere konfrontation for, ikke at risikere at gøre ondt værre. Husk på, at Jesus ofte talte i lignelser, og derfor er det vigtig at vurdere, hvornår noget skal forstås bogstaveligt, og hvornår noget skal forstås i overført betydning!
Når man bevarer næstekærligheden i sit hjerte, på trods af ondskaben, så bevarer man jo samtidig en mulighed for, at nå den andens hjerte - for muligheden for forbedring er jo altid til stede uanset, hvor ondt et menneske kan synes at være - uanset, hvor lille denne mulighed så end synes at være, så er det vigtigt at bevare et håb om dette menneskes omvendelse til det gode, for at udtrykke det sådan. Sådan er det, i min optik, beskrevet, at Jesus gjorde og sådan, kunne jeg også godt tænke mig at lære at blive, en skønne dag - og øvelse gør jo, som bekendt, mester; forudsat, at man bliver ved med at øve sig, naturligvis!
Så forsøg at bevare næstekærligheds-princippet i dit hjerte så meget som det er dig menneskeligt muligt -
hold fast i det - på trods af ondskaben. Og vurder, hvornår det er nødvendigt, at "vende den anden kind til", når en mulighed for ægte tilgivelse er så lille, at den næsten ikke er til at få øje på, fordi tendensen jo peger så kraftigt i den modsatte retning.
"Derfor,
alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer,
det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne."(Matt. 7,12)