Hej Thomas og hej Arne:

Tænker på det store emne her: Ægte Tilgivelse ...

Mener, at det er Harly, som taler om Hitler og (u)muligheden af, at kunne tilgive her. ...

Tænker, at der i selve ordet TILGIVELSE ligger en løsning, når jeg bytter om på det og tænker: Give til i stedet for. ...

Så jeg GIVER Hitler videre TIL vor fælles Skaber. ...

Stadigvæk i tillid til, at Gud er ren Kærlighed ...

Der er jo ting, vi mennesker ikke kan og ikke skal acceptere - indrømmet - men jeg tænker blot, at det så må være Gud, som jeg giver det til. :))

Sådan fungerer det for mig, men andre må have det anderledes med det at TILGIVE/GIVE TIL. ...

Givet er det i hvert fald, at der ligger en power i at praktisere tilgivelse - vel at mærke med hjælpen oppe fra.

God week-end ønskes alle
Zenia

"Mener, at det er Harly, som taler om Hitler og (u)muligheden af, at kunne tilgive her. Tænker, at der i selve ordet TILGIVELSE ligger en løsning, når jeg bytter om på det og tænker: Give til i stedet for".

- Og hvad er det så du mener tilgivelse skulle løse, ja har løst?

Du ka’ passende bruge eksemplet med ca. 6 mill. jøder der blev henrettet i div. kz-lejre rundt om i Europa, og så dem overlevende. Sig mig engang:

1) forestiller du dig løsningen på deres levende mareridt ligge i, at de tilgav ansvarlige tyskere for at henrette deres fam. og børn for øjnene af dem?
2) at tyskerne ansvarliggjorde jøderne selv, for den undergang tyskerne tvang dem til at se i øjnene?
3) da ingen guder har grebet ind i naturens brutalitet, hvorfor så blande guder ind i tilgivelse blandt mennesker?

Prøv for din egen skyld at se teodicéproblemets kerne, hvad det egentlig vil sige at se menneskelighedens natur i øjnene, og hvori problemet ligger med tilgivelsen, når nogen tvinges til at erkende meningsløshed.

Det må fandenraspeme ha’ været svært at bevare sin tro på guden for et x antal jøder – jamen, du ka’ jo bare prøve at forestille dig hvordan du selv ville være mærket for livet, hvis du blev tvunget til at vælge den ene af dine børn fra, foran officerer med 10 sekunders varsel.

Det er så let at pladre tilgivelse ind i et Anders And-liv, sidde og bekende sig til idealer man aldrig selv er blevet frarøvet. Engang imellem synes jeg i troende er så forfærdelig naive, og at selve naiviteten er jeres tros egentlige kerne...;)

mvh
Simon

Kære Simon,

Når jeg læser det, du skriver... og kan mærke din vrede, ja så tænker jeg bare:

Du har jo helt ret, så jeg har ikke mere at tilføje.

m.v.h.
zenia

"Når jeg læser det, du skriver og kan mærke din vrede".

- Nej du kan ikke, og det hjælper heller ikke i dette tilfælde at du projicerer dine indbildte følelser over på debattører, der bare stiller fornuftige spørgsmål til værdien af meninger du ikke ka' forklare - i dette tilfælde almenmenneskelig tilgivelse.

mvh
Simon

Ups Simon:

Jeg opfattede emnet som ægte tilgivelse og ikke almenmenneskelig tilgivelse. ...

Der er jo troen til forskel, så her kan vi ikke mødes.

m.v.h.
Zenia