Har du selv prøvet, at behandle et andet menneske dårligt, Arne?

Og har du også prøvet, at fortryde den pågældende handling?

Og når du så har fortrudt, at du behandlede dette menneske dårligt, har du så sagt (noget lignende dette) til vedkommende?:
"undskyld, at jeg behandlede dig dårligt; for jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at blive behandlet sådan, som jeg behandlede dig - så det ønsker jeg ikke at gøre igen."

Og har du så oplevet, at vedkommende, som du behandlede dårligt, har taget imod din undskyldning og at han/hun samtidig er blevet glad fordi, du jo viste ham/hende den respekt, at undskylde din opførsel - fordi, du jo var voksen nok til at indse din fejl og lære af den.

Og har du så selv følt dig lettet over, at du indså og forstod det forkerte i, at behandle den pågældende sådan, som du ikke selv kan lide at blive behandlet?

Har du så følt, at du har lært noget af den oplevelse og, at du er blevet lidt klogere og lidt mere moden i processen?

For så har du erfaret, hvad ægte tilgivelse er!

Så enkelt er det faktisk!

For det, du beskriver, er det ikke, hvad vi næsten alle allerede kender?
Det tror jeg - og så er der jo ikke så meget andet at svare end: Ja, ja

(I øvrigt bestemmer jeg jo selv, hvad jeg vil svare - og ikke svare - på)