Du trænger, om nogen, til, at få kærligheden at føle, Ole Bjørn - på den gode måde. Ingen tvivl om det!

Jeg er sikker på, at også du ville få stor gavn af at praktisere næstekærlighed. Hvis du i virkeligheden gjorde det, så ville du forstå, hvad jeg skriver om. Men så længe du ikke afprøver det i praksis, så længe vil du desværre forblive i uvidenhedens mørke.

Næstekærligheds-princippet:
Behandl andre, som du selv vil behandles, og undgå dets modsætning.

Du kan jo ikke vide om det virker før, du afprøver det, Ole Bjørn. Og så vil du opdage, at det har en opbyggende effekt på din menneskelige karakter - uanset, om du tror på en Gud, eller ej, så vil det have en gavnlig indvirkning på dit liv. Prøv det, for så skal du bare se løjer!

Jamen, Harly, det er jo netop, hvad jeg gør. Du vil jo gerne revses, som du revser andre, så derfor revser jeg dig, så du får din egen "kærlighed" at føle.

Selv vil jeg da gerne møde den samme tolerance overfor mine synspunkter, som jeg udviser for andres, men det gør jo intet indtryk på selvglade missionærer som dig og Thomas (og Hansemand), der lider af den tro, at de har ret i deres syn på verden og på andre mennesker. Sådanne moralske hyklere bliver jeg så nødt til i næstekærlighedens ånd at behandle, som de behandler andre mennesker.

Derfor forsvarer jeg altid de svage og sagtmodige, og det har jeg gjort længe før du kom til verden, og begyndte at svine andre mennesker til med løgne og skinhellige angreb på deres tro.

Følg nu mit gode råd og få dig noget flæskesteg og rødvin og ransag dig selv. Så vil du måske ad åre få en opfattelse af, hvad virkelig næstekærlighed vil sige, og holde op med din farisæiske selvretfærdighed og erstatte den med noget praktisk hjælpearbejde, som kan gavne mennesker i nød. Det er jo essensen af det kristne budskab, som i øvrigt er langt ældre end kristendommen.

Jeg kan betro dig, at glæden ved at give er langt større end glæden ved at revse.

Ole Bjørn :o)

Hej Thomas!


Det var da så lidt. Glæder mig, at kunne inspirere dig lidt!


Jeg er jo ikke akademiker. Jeg er blot en simpel mand, med en 10. klasse bag mig - og resten er selvlært, for at udtrykke det sådan. Og det er nok derfor, jeg har lettere ved at forenkle tingene, end du har!


Ja, det synes jeg faktisk!
Tænk over, Thomas, om den måde du fremfører budskabet på, kan siges på en enklere måde. Sådan forstået, at selv et barn kan forstå hvad du taler/skriver om, i hvert fald når det drejer sig om det helt basale i budskabet om næstekærlighed. Du henvender dig jo til voksne mennesker herinde, og derfor er det selvfølgelig helt naturligt, at kommunikations-niveauet bliver derefter. Men alligevel: Prøv at forenkle, i stedet for, at komplicere dit sprogbrug - for risikoen er, at det bliver så kryptisk at du ikke får budskabet igennem. Kan du følge mig her?


Det herover, er i hvert fald ikke direkte tale, i mine øjne - det virker, ærlig talt, en smule "spirituelt" og indforstået, for at sige det mildt!

Læg mærke til, hvordan Jesus fremførte budskabet: han talte så alle kunne forstå, hvad det drejede sig om - selvfølgelig undtaget, de højere indsigter, der jo forudsætter en større renhed af hjertet for, at forstå - men ingen forholdsvis normale mennesker, fra tiggeren til tolderen, var i tvivl om, hvad Jesus stod for, og altså om, hvad det grundlæggende kærlighedsbudskab indeholdt og derfor gik ud på. Tænk over det, min ven...

Jeg har lagt mærke til, at du søger sandheden i andre skrifter, og det er der såmænd ikke noget galt med - det er jeg selv åben overfor. Men vær opmærksom på, om de skrifter du studerer, taler imod Jesu ord, eller understøtter dem direkte. Vær særligt opmærksom på, om du blot sammenligner skrifterne med Jesu ord og finder "fællesnævnere", eller, om du nogen gange kommer til at "tilpasse" Jesu ord til disse skrifter. Forstår du, hvad jeg mener med det? Det tror jeg, du gør!
Som en fælles forhenværende bekendt af os to engang skrev:
"Det religiøse er et mangehovedet uhyre!" - "Agt derfor på, hvordan I hører."
Det er jeg stadig helt enig i - for jeg kender det selv!

Her, i den følgende sætning, ligger din misforståelse af næstekærligheds-princippet:

Princippet siger ikke, at du skal behandle dine medmennesker, som de behandler andre. Men det siger, at du skal behandle dine medmennesker, som du selv ønsker at blive behandlet af dem. Der er en meget afgørende forskel på de 2 indstillinger til andre mennesker - de er hinandens modsætninger!

Nu forstår jeg bedre, med den indstilling du har til dine medmennesker, din attitude!

Næstekærligheds-princippet:
"Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer."(Lukas 6,31)

"Jeg opfattede emnet som ægte tilgivelse og ikke almenmenneskelig tilgivelse".

- Du må først gennemskue idéen bag snakken om "ægte tilgivelse", som fremmes af gutten der ustandselig vrøvler om "ægte kærlighed" og "ægte tro" m.m.
Det er ikke andet end en god omgang selvtilbedelse, selvtilfreds trosonani, om du vil det.

Men du ka' måske vise os et glasklart eksempel på uægte tilgivelse, samt forklare, hvordan du så er kommet frem til en sådan slutning?

Spm. til omtalte hændelser i tidligere indlæg, ska' kun vise at der bare findes utilgivelige handlinger. M.a.o. er "ægte tilgivelse" bare en omgang vrøvl - idet der bare findes handlinger vi enten ka' eller ikke ka'/ska' tilgive.
Og det blir man ikke mindre from af at indse, lille frøken ;)

mvh
Simon