Citerer dig lige, Ole Bjørn:


Som du dog kan modsige dig selv: Først, så skriver du, at Jesus kraftigt advarede farisæerne, og dernæst skriver du, at Jesus aldrig har sagt det, som han citeres for i Bibelen. Kan du bestemme dig?

Påfaldende, at du henviser til Jesus, når det passer ind i din kritik. Men når det er mig der henviser til Jesus, så påstår du, at jeg lyver. Dine ord afslører tydeligt din hensigt: Når mennesker lyver, så har de ofte en tendens til at modsige sig selv. Du er hermed blevet fanget i dine egne løgne, igen!

Den som tror, at han ikke har mere at lære, har ikke lært noget som helst af værdi!

Den, som kender alt, men mangler at kende sig selv, mangler alt.

Du må være meget småt begavet, Harly, når du ikke kan kende forskel på at bringe ordrette bibelcitater på dansk, og hævde at det er Jesus ord, og så gøre opmærksom på, at dine egne gerninger er i grov modstrid med indholdet i den samme myte, som du ynder at copypaste fra. Det du laver kaldes "som Fanden læser bibelen".

Du har igen "skudt dig selv i foden", og jeg har igen afsløret din hykleriske opfattelse af kristendom. Du bruger kun skriftsteder som passer i din anløbne moral, og ignorerer selve ånden i den kristne tro, som til forskel fra andre religioner er et budskab om betingelsesløs tilgivelse og en nåde uden grænser. Enhver præst kan fortælle dig, at Jesus døde på korset for at skænke dig og alle andre frelse fra deres synder, ikke for at du skulle have carte blanche til at forfølge andre troende og prædike falske evangelier.

Som du ser, kan jeg min bibelhistorie og teologi langt bedre end små hyklere som dig og Thomas.

Ole Bjørn :o)

Godt for dig, Arne. Jeg har så en anden fortolkning. Men vi fortolker jo alle mere eller mindre verden, som vi selv føler.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Nu, hvor du så åbenbart endelig har indset og forstået, at vi virkelig er 2 forskellige personer, Thomas og jeg, så mangler du bare, oprigtigt at fortryde din fejltagelse, og så vil jeg tilgive dig.

Læg mærke til ordlyden her:
"Enhver, som ophører med deres synder, vil få dem tilgivet; og enhver, som fortsætter i deres synder, tilbageholdes i dem."

En tilgivelse behøver såmænd ikke at være øjeblikkelig, den kan også modnes over længere tid; sådan forstået, at det med tiden vil vise sig, om krænkeren virkelig har lært, ikke at gentage sin fejltagelse, og så kan den forurettede endelig tilgive oprigtigt - fordi, krænkerens fortrydelse jo efterhånden har vist sig, også at være oprigtig.