Nu har jeg fundet flere eksempler (hos Simon og Bjørn) på en stor misforståelse af neurovidenskab fra folk fra forrige århundrede, der ikke har været opmærksomme på den nye paradigme indenfor biologien i slutningen af det 20 århundrede.
Jeg kalder det sort biologi, sort neurobiologisk forståelse, der kan ende ud i en intetsigende påstand, men også fejlagtig påstand som følgende her: "Det cerebrale styres bare ikke af "åndelige arketyper" men af biokemiske funktioner" = "det cerebrale styres af biokemiske funktioner".
Eksemplet er hentet herfra:
Det cerebrale styres bare ikke af ”åndelige arketyper” men af biokemiske funktioner, helt som hos alle andre dyrearter, hvor det kognitive og dialektiske blot adskiller menneskets fra andre dyrearters informationsudveksling. Det er overbevisninger der styrer den mytologisk tænkning – myten havde skam sin nyttevirke - ikke mytologien der styrer hjernen. Simon
Gåsen eller papegøjen RM tror hun læser at Simon formår at sætte mig på plads, men Simon har overhovedet ikke forstået Edgar Morin citaterne og behandler disse ud fra den viden man havde på Villy Sørensens tid og Simons egen tid, biologien og især neurobiologiens primitive niveau fra midten af forrige århundrede, før paradigmeskiftet i biologien i slutningen af det forrige århundrede, det 20 århundrede.
Det cerebrale ved man idag ikke styres af biokemiske funktioner som Simon hævder, men det er den menneskelige adfærd, menneskets måder at være kreative aktive participerende (perciperende (1)*) tilstede i verden på der styrer det cerebrale. Såvel som den kærlighedens (eller mangel på kærlighed) dynamik der er mellem barnet og forældrene de første leveår, der styrer de cerebrale forhold, ikke biokemiske funktioner, for nemlig er biokemiske funktioner relateret til den menneskelige adfærd i en gensidig vekselvirkning.
(1)*:
Al terapi (religion med dets recovery og healing) drejer sig om at gøre neuroceptionelle ubevidste forhold (gerne frygt forhold) bevidste igen så vi får en bevidst perception af dynamikkerne og samspillet i vore omgivelser, især de sociale.
-0-0-0-0-0-0-0-
Hvorfor nu svare på et indlæg der er så gammel? Jo fordi jeg nu flere gange tilfældigvis er faldet over hvordan Simon og Bjørn misforstår den neurobiologiske videnskab, den menneskelige biologi, som udsagnet her med al tydelighed viser: "det cerebrale styres af biokemiske funktioner".
Selvfølgelig er psykiatrien for en stor del syltet i samme forældede paradigme, som Simon og Bjørn er gode eksempler på, indenfor den menneskelige biologi.
Der er flere andre misforståelser af Edgar Morin citaterne Simon gør sig skyld i, ja spørgsmålet er om han overhovedet har været i nærheden af at forstå de Edgar Morin citater. Måske jeg skulle have givet den Edgar Morin bog jeg gav Kræn'p også til Simon, så han kunne have fået muligheden for at læse på lektien før han svarer mig med sin forældede forståelse den menneskelige biologi, neurobiologi.
-0-0-0-0-0-0-
Efterfølgende citat viser at Edgar Morin citaterne ikke bliver forstået, men hvad værre er, de ekstatiske neuroaffektive forhold der er på tale i forbindelse det religiøse spirituelle bliver ej heller forstået, såvel som neurovidenskab misforstås:
”
Åndelige arketyper” må forstås som et udtryk for guddommelige entiteter – som var en karakteristisk tænkning hos teokrater i oldtiden og frem, hvor man jo ansatte filosofien som tjenestepige hos teologien. Men alene ”arkeånd” er et begreb der henviser til en fortolkning, som igen viser noget om indlært tænkning men intet om naturlige biokemiske processer der nu engang styrer det cerebrale, og som er selve forudsætningen for en bevidsthedstænkning der skal dechifrere trykimpulserne på sanseapparatet osv."
Sort biologi, eller sort neurobiologisk forståelse, som også er vor tids biologiske psykiatris forældede tænkning, der retfærdiggør psykofarmaka, er også et resultat af forrige århundredes forældede paradigme indenfor biologi.
Idag ved vi at den menneskelige biologi, der igen styrer den cerebrale udvikling, er afhængig af den menneskelige adfærd, måden vi mennesker er kreative aktive participerende i verden på. Den neuroaffektive psykoanalyse, udviklingspsykologi, har opdaget hvordan samspillet mellem barnet og forældrene styrer den cerebrale udvikling. Og dette forsætter når barnet bliver et selvbevidst autonom individ, dannet personlighed, hvor mulighederne for at sikre sig åndsfriskhed højt op i alderen er til stede, hvis ikke fortrængte konflikter og fortrængte vitale neuroaffektive (arketype) forhold, forhindrer at vi formår at virke kreative aktive handlende i verden.
Mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
"man tænkte skam med overordentlig stor fornuft også dengang"Det er mere end ti år siden jeg som den eneste her på trosfrihed og religions debatten netop fremhævede det synspunkt i forbindelse med Paulus og ja en af de mange der overfaldt mig i den forbindelse var Simon.
Men rart at se at manden, nøjagtig som Arne, langsomt tilegner sig mine synspunkter, mindre fint er det at de glemmer deres referencer, glemmer at referere til mig, fra hvem de fik disse ideer.
Netop at folk kommer luskende mange år efter og påstår det samme som jeg hævdede som den første for mange år siden er det en af mine venner fra Århus Universitet har advaret mig om vil kunne overgå mig, i forbindelse med at jeg så generøs fremfører min synspunkter offentligt. Folk vil tyvstjæle mine ideer, tanker og hypoteser, uden at give mig kredit herfor.