annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20249788
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626109
Åndelig Føde 2604247
Et andet syn 2166900
Så er der linet op... 1886090
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 818 gæster og 160 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 32 af 68 < 1 2 ... 30 31 32 33 34 ... 67 68 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#13046 - 25/05/2012 16:14 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
treram Offline
bor her
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
Hej Arne.

Jo nogle tror vistnok på at de vågner op til evigheden, synd for dem, de bliver snydt, de ved det bare ikke og så gør det ikke noget, så de lever i håbet.

Jeg lever og elsker sålænge mit hjerte slår, bare det ikke slår for hurtigt.
_________________________
mvh.treram
Top Svar Citer
#13136 - 03/06/2012 00:33 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

Jeg er interesseret i det, du skriver om "begæret efter adskilthed". Og jeg glædes ved tanken om opløsningen af dette begær.

Jeg tænker, at både meditation og næstekærlighed er veje til opløsningen af begæret efter adskilthed. Meditation er et indre arbejde, hvor vi bliver stille og oplever den væren, vi er bag vores individuelle personlighed. Og næstekærlighed er en "ydre" og smuk måde at bruge vores tilværelse på jorden til at "bryde vores isolerende skal" og række ud over det individualiserede selv.

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#13144 - 03/06/2012 11:16 Re: Den Evige Filosofi [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Ja, "begæret efter adskilthed", som Aldous Huxley peger på, som en væsentlig hindring for erkendelse, det interesserer bestemt også mig.

Jeg tænker, at dette "begær" vel nærmest er et medfødt instinkt, der sikrer os overlevelse.
Havde vi ikke haft det, ville menneskeheden nok ikke eksistere.

Men når vi har sikret os vore basale behov, er der jo "råd til" ind imellem at slippe det faste selv, jeg, mig og mit og til at åbne for videre horisonter, til at slippe det faste tag i selvet og jeg'et for i stedet at give sig hen til "fællesskabet med verden" (kunne man måske kalde det).

Jeg tror ikke, en sådan hengivelse sker som en bevidst villet handling, det er nok snarere noget, der sker spontant - "af sig selv" - når man for en stund har lagt samtlige sine bekymringer til side.

Men har man først én gang oplevet "fællesskabet med verden" er det nok umuligt helt at glemme det igen, og falder man et øjeblik helt til ro (mediterer) så kommer oplevelsen jo ofte igen - og føder - igen og igen - kærlighed - til næsten, til verden - ja, en lykkelig tilværelse smiler

Jeg mener at have forstået, at det er denne tilværelse Huxley så som menneskets højeste mål.
- og har man ikke lyst, ka' man jo bare la' være blinker

(Gad vide om den jødiske tømrersvend for to tusind år siden kunne have sagt: Du skal elske verden og din næste som dig selv - men i stedet brugte de den gang gængse begreber)

(Jeg tænker også på, om dyr, der hviler, mon også oplever dette fællesskab med verden)


M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#13173 - 04/06/2012 16:59 Re: Den Evige Filosofi [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

Det vækker noget i mig, når du formulerer dig med ordene "fællesskab med verden". Og jeg tror også på, at det ikke kan "forceres" med en bevidst villet handling. Men jeg tror på, at man kan "gøde jorden" og vente på, at planten spirer.

"Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."
(Markus 4, 26-29)


Jeg tror også, at der er noget mere end "verden". Jesus bad sine disciple om at leve i verden, men ikke være af den. Jeg tror, at der er et "Gudsrige" i dybet af os selv. Et Rige som vi kan komme i kontakt med og være af, men som kun kan udtrykkes ved billeder, poesi, metaforer, osv., på grund af sprogets utilstrækkelighed over for denne dimension af tilværelsen.

Og jeg tænker, som du siger, at vi kan række ud efter dette Rige ved at lægge bekymringerne til side, ved at lægge "jeg, mig og mit" til side, og ved at meditere og elske. Jeg ihukommer Jesu ord om blomsterne på marken og himlens fugle fra Bjergprædikenen ... "hvorfor bekymrer I jer".

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#13181 - 05/06/2012 14:52 Re: Den Evige Filosofi [Re: ]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

En tilføjelse til mit sidste indlæg, hvor jeg greb dine ord om "verden" og tilføjede nogle ord om "Riget".

Du har gjort mig opmærksom på nogle Jesus-ord, som jeg bringer her, og som viser en vidunderlig sammenhæng mellem "verden" og "Riget".

THOMAS EVANGELIET LOGION 113:
Hans disciple sagde til ham:
”Hvornår vil riget komme?”
”Det vil ikke komme efter forventning.
De skal ikke sige: ”Se her!” eller:
”Se der!”
Men faderens rige er spredt over
Jorden, og mennesker ser det ikke.”

LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus,
hvornår Guds rige kommer,
svarede han:
”Guds rige kommer ikke, så man kan
iagttage det; V21 man vil heller ikke
kunne sige:
Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds
rige er midt iblandt jer.”


Hvis jeg ikke tager fejl, er det faktisk sådan, at der i en ældre oversættelse af biblen ikke står "... midt iblandt jer", men "inden i jer". Betyder denne forvirring, at det er enten/eller?

- En viis mand fortalte mig engang, at Guds Rige består af alle de Jesu disciple og troende, som er spredt ud over jorden, men at Himmeriget er det Rige, der oprettes, når tiden er inde. Her vil alle troende samles i Jesu Ånd, og Riget består af Lys og Kærlighed. Dette er måske et sidespring, men det er dog en skelnen, jeg ofte ser ignoreret af kristne. Nå, tilbage til udenfor vs. indenfor.

Jeg tænker, at troen, kærligheden, uselviskheden og alle de store værdier i denne verden både er udenfor og indenfor. De er iblandt os, når vi udøver dem og elsker hverandre, og de er som et kildevæld inden i os, når vi drager Gud frem i os selv for at dele Ham med andre.

Udenfor eller indenfor? Enten/eller? Her er endnu et Jesus-ord fra Thomas-evangeliet, der viser både/og:

Jesus sagde: "Når de, som leder jer, siger til jer: "Se! Riget er i himlen!" så må himlens fugle jo være forud for jer. Når de siger til jer: "Det er i havet!" så må fiskene jo være forud for jer. Nej, riget er i jeres indre og for jeres øjne. Når I kender jer selv, da skal I blive kendt, og I skal vide, at I er sønner af den levende fader. Men hvis I ikke kender jer selv, da er I i fattigdom, ja, I er fattigdommen."
(Thomas-evangeliet 3)


Tak for dine Jesus-ord og vores mange samtaler der har inspireret mig til dette indlæg smiler

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
annonce
Side 32 af 68 < 1 2 ... 30 31 32 33 34 ... 67 68 >


Seneste indlæg
Forum virker igen
af Admin
26/11/2024 22:30
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
Ikke set i over 100 år: Sydkorea melder..
27/11/2024 09:36
Stor redningsaktion i Aalborg: Mand redd..
27/11/2024 09:23
Fire fundet døde efter båd kæntrede i..
27/11/2024 08:50
Regningen for ghetto-nedrivning vokser m..
27/11/2024 08:04
Vingegaard blandt de sidste nominerede t..
27/11/2024 07:05
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Hakket oksekød giver usædvanligt salmo..
27/11/2024 07:45
To er døde og én savnes fortsat efter ..
27/11/2024 07:41
Novembersne i Sydkoreas hovedstad slår ..
27/11/2024 07:30
Von der Leyen lover samarbejde fra mere ..
27/11/2024 07:29
Pakkerejser hjælper Easyjet til endnu s..
27/11/2024 07:02