Næh, Arne, nu overfortolker du vist vores "enighed". Du ser fortsat ud til at mene, at der findes noget guddommeligt udenfor vores fantasier og materielle afbildninger heraf. Det gør jeg absolut ikke.

Den objektive virkelighed har, som treram gjorde opmærksom på, aldrig vist mindste tegn på eksistensen af nogle af de mere end 5.000 gudeforstillinger, som den menneskelige fantasi har skabt, så det er ganske sikkert at antage, at sætningen "der er ingen gud(er)" er dækkende for den virkelighed, som er fattelig for mennesker.

Jeg kan tilføje, at selv den del af virkeligheden, som mennesker ikke kan fatte, og som omfatter makrouniversets og kvanteverdenens gåder, heller ikke viser mindste tegn på guders eksistens, så guder kan kun konstateres som et produkt af den menneskelige fantasi.

Når vi en dag kommer til bunds i forståelsen af vores tankevirksomhed, vil vi kunne forklare præcis, hvad guder og gudetro er, men vi er allerede kommet så langt i forståelsen, at vi kan afgøre, at gudeforstillinger er hjernespind, som ikke har pendanter i virkelighedens univers.

Ole Bjørn :o)

Hvis du havde noget mere indsigt i filosofi, Arne, så ville du vide, at spørgsmålet om en "immateriel verden" er blevet endevendt et utal af gange, men endnu har ingen filosof kunnet sandsynliggøre, at sådanne "åndelige" verdener eksisterer udenfor den menneskelige tankevirksomhed.

Hvis man skal forenkle spørgsmålet, så kan man sige, at visse dele af materien opviser mønstre, f.eks. krystaller og astronomiske cyklusser, og mønstre er jo ikke-materielle. Det har fået filosoffer fra Platon og fremefter til at opstille teorier om, at ideer faktisk var en selvstændig overordnet verden, som var mere "virkelig" og "langtidsholdbar" end den materielle verden.

Men teorien holder ikke, for hvis du fjerner den materie, som bærer mønsteret, så eksisterer mønsteret heller ikke mere. Der er altså ikke tale om en selvstændig verden, men om en fiktion. Fjern menneskene, og du har samtidig fjernet guderne, for de eksisterer heller ikke som en selvstændig verden. Det samme gælder din tidligere forestilling om, at universet er gennemsyret af kærlighed. Det er blot en fantasi, som er opstået i din og andres hjerner. Det umådelige univers er totalt blottet for "kærlige følelser".

Når filosofien (bortset fra naturfilosofien) aldrig har bidraget til udvikling af den menneskelige viden, så er det fordi, den kun er en endeløs diskussion om abstraktioner om verden, og fordi den som du selv ignorerer, at verden er opbygget af det, vi kalder materie. De overliggende mønstre (eller Bohms indfoldede orden) er ikke selvstændige verdener, men blot nogle kvanteegenskaber ved stoffet, der følger visse naturlove, som vi er i færd med at afdække.

I naturvidenskaben, som du ofte har demonstreret problemer med at forstå, arbejder vi med at opstille brugbare forklaringer på de observerede fakta. Intet tyder på, at der skulle være en grænse for dette. Det er altså ikke en "trossag", at videnskaben en dag vil være i stand til at opstille brugbare forklaringer på alt, men en velbegrundet hypotese, altså langt mere end en anelse. At du vil gøre det til en "tro", viser kun din egen manglende indsigt i videnskabeligt arbejde.

De mangler, der fortsat er i vores forståelse af universet, løses ikke ved at påstå fiktive verdener eller begreber frigjort fra materien. Verden består af materie og kræfter, og det er vekselvirkningen mellem disse to entiteter, som udgør virkeligheden.

Jeg forventer ikke, at du vil forstå dette, fastlåst som du er i dine synspunkter, men måske vil andre have nytte af denne forklaring, som er i overensstemmelse med moderne videnskab.

Ole Bjørn :o)

Hej Arne.
Jeg opfatter verden som den er og menneskene som de er, jeg kan ikke følge dig i dine udlægninger af verden, som på en eller anden måde har noget mystisk nærmest religiøst over sig, selvom du påstår du ikke er religiøs.

jeg ser verden som en spændende oplevelse, derfor har jeg også berejst så mange spændende steder, steder som man normalt ikke rejser på ferie, men efterhånden er de også kommet ind under de alm. feriemål, jeg er så glad for at jeg kom der før missionærerne fik adgang der og den alm.turist.

Men jeg har da også beundret de fantastiske malerisamlinger m.m. i Vinterpaladset i Skt.Petersborg allerede i 1978, Taj Mahaj i Indien, det gamle danske Trankebars bastioner og gl.kirke, ja selv Jerusalems,Bethlehems og helligdomme har jeg besøgt, og måtte smågrine for mig selv af alle de forskellige nonner og munke med himmelfaldende øjne som havde de set selve fanden, så om jeg kun er materialistisk er op til dig at bedømme, jeg har det lige godt for det og sover lige roligt.

De troende har jo udført mange spændende og flotte bygningsværker igennem tiderne og dem kan man da godt beundre, selvom man er superateist, man kan så ikke lade være tænke på, hvilke afsavn de stakkels mennesker måtte lide under, når kirken krævede at der skulle bygges til "herrens pris", uden at skele til mennesket som ikke turde andet end at adlyde.