Hej Arne.

Jeg undrer mig også meget.

Ole: jeg ved der er ingen guder
Barnet:Hvor ved du det fra?
Treram. nu har der i fire et halvt mia.år endnu ikke været nogen der har set eller hørt fra en gud, så man må gå ud fra at de er rene fantasifostre, ergo er og har der aldrig været nogen guder, hvor svært kan det være, desuden dukker der næppe nogen op, andet i forvirrede menneskers hjerner.
Jeg ved snart ikke om man skal have medlidenhed med dem, men de trænger til en form for hjælp for at få renset virusen ud, hvilket så på forhånd nok må siges at være en næsten uoverkommelig affære, når man tænker på hvormange der er inficeret.
En epidemi der har sat sine spor og kostet adskillelige ofre, både menneskelige og økonomiske.

sagde treram, der ikke var logget ind.

Kan nogen her hjælpe mig med at klarlægge Arnes argumentation? Jeg har analyseret sætningerne, og jeg kan ikke finde nogen logisk sammenhæng mellem de enkelte påstande eller nogen relation til mine udtalelser, udover at Arne igen begår citatfusk for at forplumre meningen.

F.eks. bliver mine sætninger i Arnes gengivelse til

Næh, Arne, det fastholder jeg ikke, for det har jeg aldrig påstået. Religiøse forestillinger eksisterer skam i virkeligheden, nemlig inde i milliarder af troendes hoveder. Men de overnaturlige væsener og verdener, som forestillingerne handler om, er fantasier, og har aldrig kunnet sandsynliggøres endsige bevises at eksistere i virkeligheden, for så skulle vores virkelighed udvides med mere end 5000 fiktive verdener, som religiøse mennesker verden over tror på eksistensen af under betegnelser som Paradis, Helvede, Valhalla, Nirvana, Olympen, Dødsriget, Astralplanet, Limbo o.s.v.

Arnes tekst virker som en kombination af funktionel analfabetisme og stærk religiøs tro, så det er forståeligt, at hjernen under sådanne forhold kan kortslutte og komme til den besynderlige konklusion (læs; fantasi), at en rationelt tænkende ateist er mere religiøs end de mennesker, der tror på religiøse dogmer. Længere ud i misopfattelse af begreberne kan man vist dårligt komme.

Hvilke af verdens tusindvis af gudeforestillinger, der har inficeret Arnes tankevirksomhed, er underordnet, for de savner alle den elementære medfødte logik, som en sund hjerne benytter sig af i erkendelse af virkeligheden. Om man skal ryste på hovedet eller grine af Arnes påstande, er en smagssag. Jeg gjorde mest det sidste, for de var så besynderlige og så fjernt fra virkeligheden, at det forekom at være den eneste naturlige reaktion.

Ole Bjørn :o)

Næh, Arne, det er ikke "personlige beskyldninger", for jeg kender overhovedet ikke personen Arne Thomsen. Jeg forholder mig udelukkende til indholdet i dine tekster, de opfattelser de giver udtryk for, og de vurderinger af andre debattørers holdninger, som du kommer med. De tegner et billede af en sur gammel kværulant, som har uhyre svært ved at forstå og acceptere andre livssyn end de, som ligger tæt på dit eget.

Privat kan du måske være et kærligt familiemenneske og en fredsommelig mand med et godt forhold til alle dine omgivelser. Det kan vi ikke vide noget om, men når du deltager i en offentlig debat, vil du selvfølgelig blive "dømt" på dine udtalelser. At du så vælger at opfatte det som personlige angreb, er jo din egen beslutning, som andre debattører ikke har indflydelse på.

Det er da rart, at du omsider forstår, at vi ateister ikke har nogen religiøs tro, hvad vi jo har fortalt dig utallige gange, og at jeg heller har fremsat påstanden om, at guder ikke eksisterer. Jeg har da selv en stribe af gudefigurer fra flere religioner stående på en hylde for at minde mig om de fantasier, som adskillige mennesker har, så guder eksisterer da i menneskers fantasi i form af lagrede informationer.

Hvad jeg og andre fornuftige ateister siger, er, at der ikke er nogen som helst indikationer for, at verden skulle være skabt af guder, eller at der eksisterer overnaturlige væsener, der griber ind i vores tilværelse, og som er herrer over liv og død. Vi kan derfor roligt leve vores liv efter den antagelse, at de ikke eksisterer. Det er også den forudsætning, som naturvidenskaben arbejder efter i dag, og som Einstein gav udtryk for på mange måder.

Naturens gåder er ikke noget, vi blot skal undre os over og benoves af. Det er gåder vi skal løse, og hver dag løser forskningen tusindvis af mindre gåder om naturen i en proces, der ikke vil stoppe, så længe der er mennesker til. Hvad der forekommer at være kloge ord i en generation, er ofte reduceret til banaliteter for den næste generation, som forskningen har bibragt en øget forståelse af naturen og virkeligheden.

"Sandheden" er en udviklingsproces, hvor svarene på gåderne findes i vores fremtid, ikke i vores fortid.

Ole Bjørn :o)