Du tror at troen er det fælles element blandt mennesker, jeg er bange for på dine vegne at ikke mange taler om troen som noget der forbinder dem eller bærer dem igennem livets forhold, men nu bor du jo også i et område hvor troen har stærke rødder, hvilket efterhånden nok er sjældent.

Jeg har oplevet dette med svigerforældre fra netop Nordjylland og Sønderjylland, indremisionske hvis hele dag bestod af bønner og oplæsning af gamle bibelske skrifter og henvisninger til Jesu, jeg overlevede med nød og næppe, men det var noget enfoldigt i det lange løb og vi havde selfølgelig nogle "gode" diskusioner, kan du nok tænke dig.

Hvad der bærer mig igennem livets forhold er min kærlighed til min viv og børn, men som sådan behøver jeg ikke noget der bærer mig igennem livet, jeg formår at leve livet på mine præmisser under hensyntagen til mine medmennesker og tro det eller ej, men jeg er et meget omtykt menneske, selvom jeg ikke skjuler min ateistiske side på nogen måde, tværtimod.

godmor´n til det høje nord:

Nu går jeg altså tit og synger:

Fyn ér Fiiiin - som den fynbo, jeg er ... og min dag går med andet end bøn ...

men ellers ikke mere herfra - udover

venlige hilsner
Zenia

Hej Zenia..

"Det er den, hvor en flok fanger i lænket tilstand kun ser skygger af det virkelige liv.
En af fangerne bliver befriet - vender sig og ser nu, hvorfra skyggerne kommer: Han ser lyset og erkender det gode, som kommende fra Gud. I lignelsen vender den befriede tilbage for at fortælle sine medfanger om den glædelige oplevelse: Livet er Gud, lys og kærlighed -og ikke skygger!".

- Hulelignelsen var ikke ment som en forkyndelse af gud, hvor har du det fra?..;)

mvh
Simon

hej Simon:
Fra et kursus i psykologi - og jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke er ekspert i Platon, men at denne fortolkning passer ind i mit indre, undrer sikkert ikke dig.

At den evt. så ikke passer ind i DIT - undrer til gengæld ikke mig.



Sol og blå himmel
Zenia

Hej Zenia..

Problematisk. Hovedproblemet er den glidende overgang fra innsiktsfuld analyse (af lignelsen) til ideologisk argument (som/af noget guddommeligt): Plato beskrev med hulelignelsen, adgangen til virkeligheden gennem menneskets sanseverden, hvor sansebilledet blev en form for skygge af virkeligheden, altså et billedsprog - og det hænger fint sammen med en psykologisk vurdering af sanseindtryk, som impulser der siden bevidsthedsbearbejdes kognitivt osv. og altså er repræsentativ i Platos syntese og tanke med billedsproget. Indføring af guden står derimod for din egen regning, noget du selv indfører i billedet, men var ikke Platos hensigt. Hans tanke hænger derimod fint sammen med nutidens psykologi, og det var sandsynligvis koblingen til også den antikke psykologi læreren belyste.

Du skal være varsom med at tilskrive forfattere (antikke som nulevende) meninger du selv læser ind i det de beskriver, den slags skaber unødvendige problemer.

mvh
Simon