Hej Ole..

Som før skrevet, er det bare vigtigt at spørge sig selv, hvorfor der ingen kilder findes til personligheder man fremhæver som centrale historiske skikkelser for sit livssyn? Ja, hvorfor ingen kendte personligheder i samtiden omtalte og bemærkede sig dem i breve og off. skrifter o.m.a., for det var udpræget en stor tradition og er det stadig? Og ja, det var let og almindeligt kendt at bruge en ”omvendt neger” som referenten for tanker og idéer man stjal og gjorde til sine – naturligvis fordi tyverier, hvis de blev opdaget, ville aflede opmærksomheden med referenten som skyldig, der som regel kun eksisterer som en skygge eller komplet ukendt. Den gennemsnitlige levealder var utrolig lav og Cpr. var ukendt, så problemerne var få. Men også Paulus var sikkert bare en tyv i natten, hvorfor den originalitet nogen i eftertiden tilskrev ham, næppe kan tilskrives ham som forfatter heller, også han kan være en ”omvendt neger” – en skrålhals, der råbte op og skrev vrede breve her og dér, en proselyt med for mange en irriterende meddelelsestrang. Og dét er jo selve faren, der ligger i hele foretagendet, at stjæle med arme og ben fra noget i forvejen velkendt. Nogen har sikkert rejst, hvilket var farefuldt, bekosteligt og tog sin tid, så der har været en pengemaskine bag. Skrifter har sandsynligvis langsomt formet sig i en jødisk rig families studerekammer gennem år med inspirationer fra nær og fjern, svært at vide noget eksakt om ukendte menneskers visioner, det samme gælder tanker om egennytten. Men alligevel, der er stor forskel på politiske magtfaktorer (som fx. de ægyptiske m.f.) der konkretiserede fremtidsudsigter med dekreter, og folk der omskriver og former noget i forvejen kendt fra nærværende religioner og kulturer – som i dette tilfælde først fik fremdrift små 400 år efter ved Konstantin.
Men romerne implementerede masser af græsk kultur og tankegods i staten, men det forblev altså græsk, og til stor inspiration for alle (der havde råd). Hvad Sulla og hans nærmeste erhvervede sig af græsk kunst og skrifter under proskriptionerne er der skrevet en del om, men hvad der altså er værd at bide mærke er, at selv den tids store mordere havde moral nok til ikke at gøre andre kulturers idéer og tanker til deres egne – og her taler vi altså om en verdens magtfaktor. Dén moral ser vi ikke meget af hos de der flagrer med arme og ben i deres evige snak om kærlighed osv.osv; jamen for fanden Ole, se hvordan enkelte opfører sig: ved højlys dag, soler man sig i alt der ka annekteres, det er en forfærdelig moral, og kors i hytten for en tradition den har bag sig!

Tanken om civilisationen der gradvist knytter sig til et egentlig udspring, der altid langsomt opdages, er selvfølgelig ikke hverken ny, ukendt eller umulig, men den hører jo fremtiden til – helt som når mennesker skaber løgne og bedrag, hvortil man sidenhen centraliserer dem ved fx. en ny tidsalder der pr. def. legaliserer bedraget ved at gøre eftertiden til medskyldig. Det er bare en politisk betinget rokade, en beslutningsproces der nok ville interessere grækerne lidt – mens biskopper og præster sikkert ville ta’ sig til korset. Nå ja, måske en enkelt troende vil stille sig på en ølkasse med et motiv af en psykologiseret Paulus på maven, men herregud..;)

mvh
Simon

Hej Zenia.
Mærkeligt som "skæbnen" kan spille ind, jeg blev reddet på målstregen angående mit barnebarns konfirmation, et tegn fra "himlen" eller fra "helvede", men jeg blev pudselig syg sidste tordag nat og blev kørt på lazaret i Helsingborg med flimmerhjerte og en puls der for op og ned, jeg havde lidt åndenød og kunne ikke sove, men ellers følte jeg ikke noget, efter div. mange undersøgelser blev jeg smidt ud igen igår, skulle bare tage den lidt med ro den nærmeste tid, jeg havde i mellemtiden informeret min datter og sagde vi ikke kom til konfirmationen, hvilket hun godt forstod.

Så nu undrer jeg mig lidt over hvor tegnet kom fra, så jeg undgik en konfirmation, men skæbnen stod mig bi, vil jeg blot sige og jeg undgik at høre på en masse sludder og sige tillykke til alle, da jeg jo ikke mener det er den store lykke - tværtimod og jeg hader at lyve og plejer ikke at sige tillykke ved konfirmationer, men siger bare: min bedstemor er død, og det er der ingen der bemærker i larmen.

Skarnsknægten.

Kære Treram:

Rigtig god bedring ... og du får lige en selvoplevet historie fra mit eget liv:

For et par år siden - en dejlig søndags-forårsdag, hvor solen skinnede fra en blå, blå himmel - cyklede jeg hjemmefra for at gå i kirke. ...

Da jeg kom til kirke, opdagede jeg, hvorfor hele byen havde flag oppe:

Det var konfirmationsdag. ... Jeg tænkte, at der måske var "alm." gudstjeneste bagefter, så jeg satte mig stille i våbenhuset og så tiden an. ...

Pludselig kom der en sindsforvirret kvinde ind, som mente, at hun havde et vigtgt budskab til konfirmanderne inde i kirken. ... Hun blev venligt mødt af kirketjeneren, som forsøgte at få hende til at falde til ro og gå igen, men nej ... hun blev mere og mere ophidset og råbte højt om sit budskab og dets vigtighed.

Kirketjeneren endte med at tage ved hende og true med at ville ringe til politiet for at få hende til at gå, men dét blev det sørme ikke spor bedre af. ...

Min inspiration (hvor den så end kom fra) reddede situationen, idet jeg rejste mig og gik hen til hende - lagde min arm omkring hendes skulder og spurgte, om hun havde lyst til at gå med mig udenfor, hvor vi kunne sætte os på bænken, og hun kunne fortælle mig om det, hun så gerne ville bringe videre?

Som at vende et blad - faldt hun til ro - og vi forlod en lettet kirketjener med hinanden i hånden. ... Hun og jeg sad længe på bænken, hvor jeg søgte at lytte til hende. ... Husker ikke længere detaljerne, men måtte hurtigt konstatere, at der var sket en form for religionsvanvid - så vist kan religion også være farlig.

Om dette var et tilfælde? Sikkert er det, at roen og stemningen ville have været ændret, og konfirmanderne ville have fået et minde fra deres store dag, som alle nok gerne ville have været foruden, hvis kvinden var kommet ind i kirken. ...

Selvfølgelig tror jeg på en højere styrelse, hvilket ikke vil undre nogen her, og det er egentlig kun, når jeg ikke lytter ordentlig efter, at JEG får problemer. ...

Så lige så selvfølgeligt sagde jeg tak til mine usete hjælpere denne dejlige søndag i april. ...

Alt vel og m.v.h.
Zenia

Kære Skarnsknægt(e)

Jeg skal selv til konfirmation på søndag og sidder lige nu og forsøger at hjælpe med at få digtet en sang. Jeg tror nu, jeg vil holde mig til den traditionelle lykønskningshilsen ... meeen måske skulle man forsøge sig med noget helt andet, der midt i larmen

Skarnsknægtens egen "konfirmationssang" og en hyldest til brændeskuret

Du käre lille snickerbo'
här kommer jag igen.

Nu är det bråttom, kan du tro,
nu är det klippt igen.

Snickerboa hopp fallera
å snickerboa hopp fallerej
är bra att ha hopp fallera
för stackars meg -
hopp fallerej

Til snickerboa ränner jag,
när det är nåt jag gjort.
Men far min löper också bra
fast inte lika fort.

Snickerboa hopp fallera osv.

Det får bli slut med mine hyss
har far min sagt i från.
Jag gjorde ett alldeles nyss
som visst tog knäcken på'n.

Snickerboa hopp fallera osv.

Du käre lille snickerbo'
vad jag är glad åt dej !
Nu sitter jag i lugn å ro
å bare viler mej.

Snickerboa hopp fallera
Å snickerboa hopp fallerej
Är bra att ha hopp fallera
För stakkars mej
Hopp fallerej

http://www.youtube.com/watch?v=rsU2N4GQ5CM

Et Hip og et Hop fra RoseMarie til Skarnsknægten(e)