Man må trods alt beundre Arnes konsekvente måde at argumentere for sine synspunkter på.

"Det rene vrøvl", "Falsk påstand- falsk spørgsmål", "vrøvl". Hvem bliver mon ikke overbevist af en så "blændende retorik", som på så forbilledlig vis slår fast, hvem der forstår sandheden om verden i almindelighed og ateisme i særdeleshed.

Nu er vi så nogle stykker, der stiller højere krav til argumentation end dette, men det generer jo ikke en selvklog troende, der mener at kende "sandheden om sandheden".

Nu er Arne åbenbart ikke klar over, at videnskaben er nået langt videre i forståelsen af synet, end Arnes primitive "fotonregistrator". Den opfattelse kan f.eks. hverken forklare øjets farvekonstans eller farvernes psykologi, som den moderne forskning i neurale netværk beskæftiger sig med. Den kan ikke bruge Arnes uvidenhed til noget som helst.

Men troende har desværre intet incitament til at sætte sig ind i virkeligheden. Det er jo langt lettere at sige: Jeg tror at verden er sådan og sådan. Alt andet er noget vrøvl.


Ole Bjørn :o)

"Men troende har desværre intet incitament til at sætte sig ind i virkeligheden. Det er jo langt lettere at sige: Jeg tror at verden er sådan og sådan. Alt andet er noget vrøvl".

- Dupont & Duponts store credo er jo: "åh, der er så fyldt med kærlighed, harmoni og skønhed, derude i universet – ateisterne er bare misundelige på os!"...;)

"Nu er vi så nogle stykker, der stiller højere krav til argumentation end dette, men det generer jo ikke en selvklog troende, der mener at kende "sandheden om sandheden".

- Næsten ikke til at forstå, at d'herrer Dupont & Dupont ikke gør sig lidt større anstrengelser ud i selve digtningen; jeg mener, nu man med alternative metoder åbenbarer sine "sandheder" med ikonologi samt en ubegrænset fantasi, så er der jo ligesom ingen grund til at sparke åbne døre ind.

Jeg er sikker på øjenlæger, astrofysikere m.m. gerne sætter en times tid af til disse brændende åndslys, så de ka' holde seminar og berette om deres strålende opdagelser. Jeg ved at "Thomsen" fx. har flere fine referencer til mennesker der er genopstået fra de døde, hvilket jo heller ikke sårn' er at kimse ad.
Alligevel sidder disse to..."blødende troende", år ud og år ind bare her og fremelsker små fantasier om videnskaber her og dér; det ér da et spild, nu disse "dråber uden hvilken, hele verden ville tørste", jo ku' oplyse og løfte videnskaber ud af deres forklaringskniber, synes du ik'? Alene tanken om hvad selveste Arne ku' frembringe med sin tro indenfor dyrlæger, jamen du store kartoffel! ;)

Ak ja, mennesker der afviser ubegrundet tro som meningsløs pladder, ja selve de troendes arbejdsmetode: at forklare det kendte med det ukendte, de er sørme da ulykkelige over ikke at være begunstiget med overnaturlig tro! Vi ser hver dag hvor ulykken slår ned over alt, heldige kartofler..Dupont & Dupont..;)

mvh
Simon

Bare som endnu en illustration indenfor rækken af spørgsmål fra Arne der er helt hen i vejret, skr. han fx. (13201 - 10/06/2012 12:47) flg.:

”Jeg har talt om verdens sande væren, som vi ikke kender - og om sandheden bag denne væren, som vi endnu mindre kender - end ikke ved om eksisterer”.

- I ovenstående indfører Arne ergo her en for mennesket ukendt sandhed i verden. Men hvis den er ukendt, hvorfra har Arne så denne viden?
Han tilføjer lystigt fra samme skuffe af viden, at der endog skulle være en ukendt sandhed bag hans egen evne til eksistens – som han, for at give spørgsmålet et præg af filosofisk nærhed i ægte Husserl’sk ell. Heidegger’sk stil, kalder ”sandheden om denne væren”...men hvad er det dog for en viden om disse ukendte sandhedsfænomener, vores Arne her mener at sidde inde med, hvor har han dog denne viden fra? - er der også her bare tale om Arnes fantasi, der i friløb ikke blev stoppet i opløbet med en smule sund fornuft?

Det er sådanne spørgsmål Arne ikke har så vældig megen lyst til at besvare og dele med os andre, hvorfor han i stedet kaster sig over Ole på ordkløverisk vis, og måske sandheden nok her nærmere er denne simple, at han traditionen tro bare forsøger at skrive sig væk fra rækken af pinlige spørgsmål, der jo burde være kommet de andre ”spørgejørgen-spørgsmål” i forkøbet – for det er nemlig dér, det filosofiske arbejde ligger, ku’ man hviske ham i øret.

Det samme gælder netop Arnes mærkelige idéer om universet, som han partout fylder med underlige meninger han ikke har den fjerneste idé om meningen med, men som bare skal lyde lidt interessant. Og måske det er dér ”troen” ligger begravet: det skal lyde af noget, det ikke er – for havde det været ”noget” der kunne ”lyde”/”være”/”eksistere” ved egen kraft, mons tro så den religiøse troende nogensinde havde opdaget et sådant fænomen, når vi betænker at den religiøse troende her, hellere vil forklare vores fælles verden såvel som virkeligheden, ved hjælp sin løbske fantasi? ;)

-- klip --

"Jeg mener fortsat at det er naturligt for mennesker (ateister, teister, agnostikere og hvem der ellers måtte være) at være på vagt over for det ukendte, som der jo er rigeligt af (Det ultimative ukendte er vel døden, men der er jo ganske meget andet)".

- Jamen også her må Arne skam forklare, hvilken realitet noget ukendt her knytter sig til?
For der må selvsagt være noget kendt der knytter sig til noget ukendt, ellers giver det ingen mening at være på vagt. Er man på vagt overfor noget helt igennem ukendt, da skaber man nemlig i realiteten angstbilleder for sig selv i ren diffusitet - man frygter jo dermed selve frygten, overfor "noget", man ikke ka' bestemme realiteten af, hvorfor trusselsbilledet man skaber sig får karakter af en neurose og ikke en naturlighed for mennesket. Mennesket er ikke naturligt neurotisk, mennesket er måske ikke engang naturligt frygtsomt. Det er ofte erindringer om noget frygteligt (som ikke behøver være erfaret), der får mennesker til at frygte. Så også her har Arne uret. Forøvrigt vil jeg mene at det var i denne kontekst Ole lagde sin pointe - men den så Arne altså ikke komme.

Ole: du har så helt igennem ret i meget du skriver desang. Jeg synes i den grad masser af det Arne leverer mangler realitetssans. Der mangler en referent, noget nogen kan forholde sig til - for man kan sørme ikke forholde sig til lutter spørgsmål der kun refererer til Arnes egne alt for virkelige fantasier - og det er dette jeg ser som Arnes problem. Faktisk er det synd for et ellers godt hoved - ja ingen er jo i tvivl om den venlige og behjælpsomme "sjæl" osv -, at spørgsmålene ikke relaterer sig til den virkelighed mennesker faktisk har problemer med. Der er ellers rigeligt af interessante spørgsmål at ta' fat på, sku' man mene! Det er i denne forbindelse jeg synes man sku' isolere sin interesse til poesien, ikke sidde og skyde videnskaber sine fantasier i skoene.

mvh
Simon

Dine retoriske krumspring nytter ikke, Arne. Når du taler om at være utryg og "være på vagt", så er det et udtryk for angst. Man er ikke på vagt, når man føler sig tryg. Som dyrlæge burde du da kende forskel på de to sindstilstande, for de er jo ikke forbeholdt mennesker.

Det er de religiøse fantasier derimod, og alle religioner spiller på frygten for døden, og har derfor opfundet dødsriger, helveder eller genfødelse som en ringere livsform som straf for de vantro, og paradiser eller plads ved gudernes bord i et evigt efterliv som belønning for at underkaste sig troens dogmer.

Du kan heller ikke løbe fra, at du ustandselig omtaler ateisme og rationel tænkning som snæversynet, fordi du som troende ikke kan forstå, at der er en større verden udenfor den menneskelige tros begrænsning, og at den kun er åben for det rationelt tænkende menneske.

Tag din egen ikontilbedelse som eksempel. Du følte, at "Jesus så på dig, og fyldte dig med kærlighed til verden", men et stykke træ kan ikke se, uanset hvordan man maler det. Det er kun noget, der foregår i din fantasi, og det har intet med virkeligheden at gøre. Fordi din hjernes virkemåde er ukendt for dig, tillægger du træstykket egenskaber, det ikke har, men psykologien kan give en rimelig god forklaring på din reaktion, for den har undersøgt utallige lignende tilfælde af virkelighedsflugt.

En troende kan forestille sig, at en gud har skabt universet. En rationel kosmolog kan forestille sig mange forskellige årsager til universets eksistens, så fantasien er absolut ikke begrænset i den rationelle hjerne, tværtimod. Det er her du går helt galt i byen. Troen begrænser, hvorimod ateismen udvider den menneskelige horisont. Den rationelle tankegang undersøger så, hvilken forklaring bedst beskriver den virkelighed, som vi kan konstatere med vore sanser.

Al religiøs tro er opbygget over en primitiv skabelon som en B-film fra Hollywood, ligesom dine ikoners symbolsprog er. Den virkelige og store kunst finder du kun udenfor troen i den frigjorte hjernes store spændvidde og ubegrænsede fantasi, der sprænger alle fastlåste grænser. Disse rige oplevelser er lukket land for hjerner, der er forkrøblede af tro.

Ole Bjørn :o)