Jeg kunne næppe ønske mig en bedre bekræftelse på indholdet af mit kursus i sprogforståelse, end hvad Arne her præsenterer.
Først forsøger han at flytte bevisbyrden fra postulaterne i sit indlæg over på kommentarerne.
Dernæst benægter han, at "Dybest set handler det om kærlighed" er et postulat, og benægter at hans afsluttende bemærkning er en konklusion på hans opfattelse af artiklen.
Så påstår han, at Informations artikel handler om denne menneskelige evne, hvor den reelt overvejende handler om forskningen i placebo og nocebo effekter.
Så følger en række værdiladede ord for at nedgøre min kritik på et følelsesmæssigt grundlag fulgt af en påstand om, at min henvisning til resultaterne i en omfattende international forskning tilgængelig for alle på nettet i Cochrane biblioteket er "selvopfundne påstande".
Endelig påstår han, at jeg ikke kender til, at placeboeffekten kan være virksom selv om patienten ved, at det kun drejer sig om selvsuggestion. Det har jeg skam vidst siden halvfjerdserne, og har selv forsket i med den terapi, der hedder visualisering, men det er åbenbart nyt for Arne.
Det virkeligt komiske er, at netop i nogle af disse placebo terapier indgår kærlighed (men vel at mærke fra omgivelserne) i den terapeutiske behandling, men det aner Arne åbenbart intet om, selv om det er en snart 40 år gammel nyhed.
Fakta er helt klart et fremmedord i Arnes ordforråd. Hvis nogen føler trang til at grine, forstår jeg dem udmærket.
Ole Bjørn :o)
P.S. Kærlighedsbegrebet er bl.a. behandlet i kræftkirurgen Bernie S. Siegel's bøger, som er oversat til dansk i 1988 og 1990 med titlerne "Kærlighed, Medicin og Mirakler" og "Kærlighed og Heling". De er absolut læseværdige, men de handler ikke om Arnes idéer om kærlighed.
For troværdighedens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at heller ikke indholdet i disse bøger er noget, som jeg "selv har fundet på".