''Placeboens kraft'' er det samme som de religiøse kalder tro.

Det er det samme som negative og positive tanker. Hvis vi tænker og føler negativt, så svækker vi vores immunforsvar.

Hvis vi derimod tror fuldt og fast på noget, så vil denne tryghed styrke vores immunforsvar. Vi lever længere og er sundere hvis vi finder tryghed i en illusion.

Tanken og følelsen er ligeså fysisk som kroppen.

Vi har alle brug for tryghed, der er intet der, som tryghed, kan få livet til at blomstre.

Men kærlighed er ikke nogen energi. Kærlighed er ikke sentimentalitet.

At komme hinanden ved - ikke at være ligeglad med et andet menneske - er kærlighed.

Kærlighed er en handling og den højeste handling er at forstå.

I en artikel fra dagbladet Information forsøger en journalist uden lægeuddannelse at belyse emnet placeboeffekt, som er et af de områder i den psykosomatiske forskning, der endnu ikke er tilfredsstillende forklaret. Artiklen er stort set nogenlunde sober, men den skæmmes noget af, at journalisten hen imod slutningen kolporterer en udtalelse fra en kvindelig akupunktør om, at akupunktur "dybest set er kærlighed". Det synspunkt vil nok få både læger og seriøse akupunktører verden over til at trække på smilebåndet.

Det bliver ikke bedre af, at journalisten derefter forsøger at give det indtryk, at en kvindelig psykiater, der forsker i terapier til styring af følelseslivet, er enig med hans akupunktør. Det siger hun klogeligt nok ikke, for udtalelsen er det rene vrøvl.

Akupunktur har intet med kærlighed at gøre. Det handler om en postuleret livsenergi (Qi) som antages at gennemstrømme kroppen gennem et system af meridianer, der er knyttet til 12 forskellige organer, hvoraf 2 er ikke-eksisterende, d.v.s. noget som kineserne fantaserede sig til. Hidtil har ingen anatomiske undersøgelser kunnet påvise hverken meridianer eller de 2 ekstra organer. Indstikning af nåle i bestemte punkter på meridianerne antages at kunne bremse eller øge strømmen af livsenergi.

Heller ikke den omfattende forskning i placeboeffekt, som artiklen egentlig handler om, omtaler kærlighed som en årsag til eller en del af virkningen af akupunktur. Forskningen handler blot om sammenhængen mellem sygdom/helbredelse og indbildning/autoritetstro.

Men denne journalistiske lapsus griber Arne som en kærkommen gave til at fremme sin fantasi om, at han "gennemstrømmes af kærlighed", som hans forhold til flere på debatten dog modsiges af. Han prøver også med sit indlæg uretmæssigt at tage den videnskabelige forskning til indtægt for sit synspunkt, på trods af at han ofte har hævdet, at han respekterer videnskaben. At bevidst forsøge at mistolke forskningen kan næppe siges at være et udtryk for respekt.

Hvad vi oplever her, er den form for citatfusk, som Arne flittigt betjener sig af i sine indlæg og kommentarer, nemlig at tage sætninger ud af deres kontekst og tolke dem i modstrid med det oprindelige indhold og emne. Artiklen handler om placeboforskning, og ingen af de citerede forskere bruger nogetsteds ordet kærlighed.

Men det gør Arne til gengæld, for han læser artiklen som en bekræftelse af hans "kærlighedsbudskab", og trækker dette frem som et hovedemne for artiklen, og som årsag til både akupunkturens og placeboeffektens virkninger. Det er jo en lodret løgn.

Det eneste Arnes indlæg bekræfter er, at han er en funktionel analfabet, der ikke kan forstå, hvad han læser, men digter sin egen mening ind i teksterne i modstrid med forfatternes intentioner. Vi så det samme i den nylige diskussion om Einstein citater, hvor både Arne og Hanskrist forsøgte at tage Einstein til indtægt for deres vidt forskellige religiøse holdninger i klar modstrid med Einsteins egne udmeldinger, indholdet i hans bøger og i de mange biografier, der er skrevet om ham, hvoraf han selv har godkendt flere.

Mottoet synes hos begge at være: Hvorfor kaste lys over et emne, når man kan forplumre det med sine yndlingsfantasier.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Det er dig og journalisten, der forsøger at forbinde akupunktur med kærlighed. I de danske og engelske lærebøger i akupunktur (nogle oversat fra kinesisk), som jeg har stående, forekommer ordet kærlighed ikke. Terapien er beskrevet i dem alle, nøjagtigt som jeg har angivet.

I mit samarbejde med læger og akupunktører i Dansk Selskab for Integreret Medicin har jeg heller aldrig mødt den opfattelse, og du kan slet ikke finde den i Cochranes internationale bibliotek, som indeholder mange tusinde videnskabelige rapporter om undersøgelser af akupunktur og placeboeffekter.

Størstedelen af artiklen i Information er citater fra seriøse forskere. Her tilføjer du så for egen regning i din konklusion, at placebo"kraften" kan aktiveres "på forskellige (kærlige) måder" og antyder, at det kun er manglende viden hos forskerne, der forhindrer dem i at bekræfte din konklusion. Det ligger der overhovedet ikke i hverken citaterne eller den tilgængelige forskning. Det er misbrug af citaterne fra forskerne. Vil du påstå, at din konklusion er "ubevidst"?

Jeg skal ikke modbevise et fantasifuldt postulat, som du kommer med i modstrid med kendte fakta. Sådan fungerer videnskab ikke. Hvis du har en anden opfattelse end forskerne, så er det helt op til dig selv at bevise, at du har ret, hvis du vil være troværdig.

Journalistens kilde er en unavngiven herboende kvindelig akupunktør, hvis kvalifikationer ikke er oplyst, og som åbenbart ikke deler opfattelse med hverken forskere i akupunktur verden over eller klassiske akupunkturteorier. Jeg irettesætter hende ikke. Jeg kasserer simpelthen hendes udsagn på basis af ovenstående. At du anser det som troværdigt, fortæller mere om dig selv end om akupunktur og placebo. Det kan læserne så forholde sig til, hvis de har "spildt tid" på at læse dit indlæg.

Ole Bjørn :o)