Den statsautoriserede folketossekirke er nu endelig dykket under 80%, selvom det så det eksakte officielle tal er 79,96 så er det alligevel en tilbagegang og den fortsætter nedad.
I visse områder bl.a. i storbyerne er den endda muligvis nede på kun ca.50%, det er landdistrikterne der holder tallet oppe, udviklingen går som sædvanligt langsommere på landet end i byerne, der tør man ikke vedkende sin oprigtige mening og er bange for hvad naboen tænker, hvis han ikke møder op i kirken, så det er en lidt sørgelig historie.
Det samme gælder i USA, der må man vise at man er medlem af en kristen menighed for at kunne komme frem- gøre karriere og viser man sig ikke i kirken og afleverer sin kuvert med penge til præsten, vil han blive mistænksom, han ser gerne at alle de 53 kuverter han har fremsendt bliver afleveret med et bidrag i, på den måde kan han holde styr på fremmøderne uha.

Men i Danmark er det uofficielle medlemstal nok betydeligt lavere, da mange er kun medlemmer for at få del i servicen dåb- konfirmation-bryllup og begravelse, det er jo så "hyggeligt" i tossekirken, med jubelnarren i sort kjole og stivet krave.

Kære Treram:

Det er egentlig din bemærkning om antal kuverter, som præsten har interesse i, der får mig til at reagere ...

Læser nemlig lige nu en amerikansk bestseller: Himlen findes virkelig - skrevet af en præst, hvis lille søn på 4 år bliver indlagt på hospital med en sprængt blindtarm. ...

Præsten fortæller om sit kald til præst - om sine vanskeligheder med at overleve med sin lille præsteløn ... om sit arbejde ved siden af som bygningsarbejder ... hvordan flere tilfælde af sygdomme rammer hans lille familie ... men også omkring hans tvivl på, om Gud eksisterer for ham, når han nu skal rammes så hårdt.

I den menighed, som han er præst for, oprettes en permanent bedegruppe på 80 mennesker, som går i forbøn for den lille dreng.

For at gøre historien kort: Præsten og hans unge kone sidder en aften og taler om deres vaklende økonomi med de mange regninger, som skal betales for operation m. m. ... De sidder med de mange kuverter, regningerne er kommet i og kan slet ikke overskue deres situation. ... Og de beder selvfølgelig igen Gud om hjælp.

De næste dage kommer der rigtig mange kuverter i deres brevboks men nu med penge fra nær og fjern, som gerne vil hjælpe. ...

Da de tæller sammen, er der lige nøjagtig det, der skal til for at redde dem i den akutte situation, de befinder sig i.

Og vigtigst: Deres forbønsgruppe og forældrenes bønner bliver hørt, og drengen bliver kaldt tilbage til livet ... til lægernes store forbløffelse. ...

Med i historien skal så, at drengen efterfølgende fortæller om sit besøg i Himlen, hvor han har været sammen med Jesus og englene ... og endda med Gud selv. ...

Først tror faderen selvfølgelig, at drengen væver videre på det, han har hørt i sit hjem i sit unge liv, men da han begynder at fortælle om ting, han absolut ingen viden kunne have om, studser hans far.

Bl.a. fortæller den lille dreng, at han "oppefra" kunne se, at han blev opereret, kunne se hans familie og forbønsgruppen bede for hans liv ... samt mødte han afdøde familiemedlemmer under sit ophold i himlen og endda en aborteret søster, som han aldrig havde hørt om. ...

Jovist er der da mere mellem himmel og jord, end den rationelle og kloge forstand kan og vil vedkende sig.

Dine bemærkninger omkring vor kirke og dens præster synes jeg egentlig fortæller mere om dig end om den, men lad nu det ligge.
Får nok mest af alt lidt ondt af dig. ...

Så til slut - blot ønske om en glædelig jul
Zenia

Hejsan Zenia.
Og tak for dit svar, selvom jeg selfølgelig ikke rigtigt tror på historien, men den er da meget nuttet.

Den "kjære" præst kunne jo også bare have skaffet sig et ordentligt job, så han havde haft et bedre liv uden økonomiske sorger, men man ligger, som man sår er der nogen der siger.

Og forøvrigt behøver du ikke, selvom det er pænt af dig at have ondt af mig, jeg lever et fortræffeligt liv på syvoghalvfjerdssindetyvende år, har rejst verden tynd, var vistnok den første hvide mand der rejste sig for en negerkvinde i en bus i Mississippi i 1952, hvilket nær havde kostet mig livet, de gode kristne busgængere ville lynche mig, jo jeg har vistnok oplevet mere end mange andre på både godt og ondt, det onde har jeg sådan nogenlunde sluset ud- altså lige pånær det med religionerne, bare se hvordan de gode religiøse mennesker i Irak nu atter slagter hinanden, fordi der ingen er til at passe på dem, det evige tilbagevendende problem, min gud er bedre end din så du skal dø.

Forstår du det??, jeg gør ikke?? Næsten ligesom missionærerne der kom til de underudviklede lande i 17-1800 tallet og absolut skulle omvende de stakkels indfødte til at tro på noget rent NONSENS og det med sværd i hånd, tortur o.s.v.

Men kan du også have en glædelig jul og et godt nytår Zenia.

Hej Arne.
Jeg har ikke været under mere pres end de fleste andre rent religionsmæssigt, men for min del var det bare mer end nok, mig skal man sandelig ikke binde noget sludder på ærmet, at flertallet så falder på røven og tror på det, siger måske lidt om deres intelligens
Du tror stadig det bare er mine erfaringer fra en tvungen konfirmation der er årsag til min vrede mod kirken, de er selvfølgelig medvirkende, men også det at jeg hele livet har ment at hele det religiøse cirkus er en skinbarlig løgn, at tro på at et væsen har skabt hele universet er så utroligt latterligt og at se og høre præster, cardinaler og menigheder stå med foldede hænder og be til en vorherre er sku så åndsvagt, men hvad de er jo ikke klogere.

Men medvirkende til min "vrede" er også kirkernes, missionærernes,præsternes, biskoppernes, cardinalernes, og ikke mindst den gamle narrehat pavens, behandling af mennesker der ikke ønskede indblanding i deres liv fra netop kirkelig side, om det så var tvungen omvending til at tro, heksejagt under inkvisitionen, tvungen kirkegang, mishandling af stakkels børn i titusindevis o.s.v.kirkens ansigt har altid været et forvrænget morderisk fjæs, med krav om at blive hørt-ellers- og så selfølgelig også at man er tvungen til at deltage til at betale til narrestregerne.

Og da vi jo har trosfrihed tillader jeg mig at benytte denne og da vi også har ytringsfrihed benytter jeg mig også af denne, kirken har før i tiden benyttet sig af sin extreme magt uden blusel, nu er det på tide at få rettet op og få de "gejstlige" pillet ned fra deres piedestaler.

Hvad angår om hvordan jeg ønsker at blive begravet, så er det ihvertfald ikke på en kirkegård, måske spredt ud over Skåne.

Og her i Sverige har vi jo borgerlige begravelser, og endnu flere tomme kirker end i Danmark og flere af dem er de rene ruiner idag, man har talt om at sprænge dem væk, de er jo meget uøkonomiske at opvarme og har alle dårlige og for små vinduer, placeret forkert, pøblen skulle jo ikke kigge ud under præstens optræden på slap line.