annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
Der var RAV i den/det idag.
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 104 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 4 af 10 < 1 2 3 4 5 6 ... 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#11979 - 08/01/2012 20:49 Re: Hjertets fred og forvandling [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Jeg forsøger at finde mit svar til dig på dine ord:
Citat:
Omvendt vil mange, der ikke er døden nær, nære så stærk uvilje mod dem, der gør dem uret, at de griber hver en chance til at gengælde.
Her er kontrasten jo markant i forhold til ordene:
Citat:
Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer -
eller er den nu også dét?

Nu føler jeg mig jo ikke "forfulgt", men nok snarere angrebet på en masse forskellige måder for at være utroværdig.
Det generer mig faktisk ikke, og de mange (mildt sagt) kritiske bemærkninger, jeg får, kan jeg bruge som en slags "lakmusprøve" på, om jeg er kommet på vildspor.

Dertil kommer, at jeg i mine svar får mulighed for at udtrykke mig klarere overfor den pågældende kritiske debattør, og hvem der ellers gider at læse mine ord (man kan jo bare undlade) samt overfor mig selv blinker

Det er jeg selvfølgelig glad for på mine egne vegne, og det kan jo ikke på forhånd helt udelukkes, at det, jeg skriver, af og til kan gøre indtryk på hvem, der læser det.

For kritikerne afslører jo ofte sider af dem selv, hvor jeg synes, jeg kan ane (med rette eller ej) et behov for inspiration.

Det er derfor ikke for mig alene "verbale slagsmål" - selv om mine hensigter ofte mislykkes, men også forsøg på at få det aktuelle emne op på et niveau, hvor det kan blive spændende.

Hvis jeg i stedet valgte "at vende den anden kind til", ville sådanne muligheder for inspiration jo gå tabt.

Der er dog debattører, der - set med mine øjne - er så håbløse, at jeg anser det for spild af tid at debattere med dem.

Tilbage bliver så for mig spørgsmålet, om sådanne "ordkrige" frastøder eller tiltrækker andres lyst til at deltage og til i det hele taget at besøge websiden (idet jeg alene tænker på emner og selvfølgelig ikke på "personfnidder", som jeg mener er en uskik).

Her kender jeg ikke svaret, men det kunne være spændende, synes jeg, at høre, hvilken mening hjemmesidens administrator eventuelt måtte have.

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (08/01/2012 20:50)
Top Svar Citer
#11996 - 09/01/2012 16:35 Re: Hjertets fred og forvandling [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Kære Arne,

Hvis du søger inspiration i det, du får serveret fra de mennesker, du i den anden tråd debatterer med for øjeblikket, eller i den form, debatten har taget, så ønsker jeg dig al mulig held og lykke.

Jeg kan ikke se, hvordan hverken indhold eller form lever op til en debat, der er værd at deltage i. Hvis vi skærer 95% fra de indlæg, du modtager (dvs. hvis vi fjerner alle personangrebene), så står vi tilbage med et indhold, der hverken problematiseres eller begrebsafklares. Den didaktiske udformning, der bl.a. består af billeder og metaforer - som ganske vist kan kompleksitetsreducere et indhold af den type, som I diskuterer - tager en så overfladisk udformning, at indhold og konklusioner skævvrides og bliver lodret forkert. Det er ikke en blot gymnasiel uddannelse værdigt at præsentere nogen for sådan et indhold, der er ment til at være sagligt og videnskabeligt. End ikke i folkeskolen ville man spise børn af med sådan noget.

... ganske vist skal der være plads til alle her på siden. Men skal dårlig sprogbrug, manglende argumentation, nul begrebsafklaring, ingen problematisering, overfladiske konklusioner uden teoretisk el. fagligt afsæt, et bombardement af bemærkninger om, at du er syg i hovedet o.a., fremstilles som et stykke lærerigt tekst?

Jeg håber, at du finder den inspiration, du søger. "Lakmusprøven", som du siger. For som jeg ser det, så er der lige nu nogen, der får tilfredsstillet et grusomt behov ved din gode vilje, din tid og dit møje.

Citat:
Tilbage bliver så for mig spørgsmålet, om sådanne "ordkrige" frastøder eller tiltrækker andres lyst til at deltage og til i det hele taget at besøge websiden (idet jeg alene tænker på emner og selvfølgelig ikke på "personfnidder", som jeg mener er en uskik).


Det frastøder mig. Jeg vil nok stadig kigge ind nu og da - og håbe på at "ordkrigene" er stoppet til fordel for relationer mellem mennesker, der ønsker en positiv og opbyggende dialog.

Indtil da vil jeg nok kun skrive en sjælden gang. Det ærgrer mig så afgjort, at det ikke lykkedes mig at trække dig væk fra den debatform, der udspiller sig her på "Trosfrihed"; jeg ville have nydt begyndelsen til en anden kultur her på siden.

Men tak for de samtaler, vi har haft Arne. Dem har jeg i hvert fald fundet inspirerende :-)

Venlig hilsen,
Thomas
Top Svar Citer
#11997 - 09/01/2012 20:01 Re: Hjertets fred og forvandling [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Dejligt at læse ord fra dig, ord der - til en afveksling - ikke er fyldt med, hvad jeg opfatter som, svinske og hovmodige nedrakninger (Som svinedyrlæge har jeg været vant til megen stank og råddenskab, så måske er det derfor, jeg bedre kan udholde "mosten" blinker ).

Jeg forstår selvfølgelig, at du væmmes, men dér, hvor jeg kommer i tvivl, er i spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til den slags.

Det mest ligetil er selvfølgelig at ignorere - uden hensyntagen til, hvad det er, der driver en sådan debattør til nedladende aggressivitet.
Det har jeg omsider valgt at gøre for en enkelt debattørs vedkommende, erkendende at det ikke er muligt for mig at nå ind til dennes egentlige behov og motivation.
Det er egentlig et svigt, fornemmer jeg, men jeg må erkende at mine begrænsede evner her ikke slår til.

Men så er der jo også den mulighed at gå i dialog - ignorerende svineriet - men fastholdende emnet.
Det har jeg også gjort - dels af nysgerrighed efter, hvad der gemmer sig bag en sådan udvist psyke - og dels fordi der fortsat kan være emnemæssig substans at finde (Jeg må nok indrømme, at det ofte minder ikke så lidt om en tur i Zoologisk Have blinker ).

Det psykologiske lader jeg selvfølgelig ligge (uanset at der for mig tegner sig billeder) selvom meddebattørerne ikke just holder sig tilbage her, men de mange ofte nedladende og kritiske bemærkninger kan af og til - nok utilsigtet - indeholder noget, der kan inspirere mig.

Tag nu tilfældet med debattøren, der kalder sig Ole Bjørn.
Han trækker pludselig begrebet: virkeligheden, frem.
Det har han gjort tidligere, og det "fik en klokke til at ringe for mine øren", som jeg dog ignorerede.

Men nu gjorde han det igen, og denne gang greb jeg inspirationen:
Hvad er "virkeligheden"? (ikke bare virkelighed, men virkeligheden).

Som Ole udtrykte sig, så det ud til, at Ole var helt sikker på, hvad virkeligheden er.
Og det gik omsider op for mig, at Ole (nok uden at vide det selv havde peget på noget af langt større dybde).

Nu viser det sig jo så, at Ole havde peget på et begreb, der er født af Mester Eckehart
http://da.wikipedia.org/wiki/Virkelighed
en af Vesteuropas helt store mystikere
http://da.wikipedia.org/wiki/Mester_Eckehart

Godt gået af en "rationalist" (en der alene accepterer det rationelle og som fornægter alt andet - Ole dog med en meget lille "kattelem" til kunst og filosofi).

Men jo mere jeg tænker over det, jo stærkere bli'r mit indtryk af, at "virkeligheden" rummer svimlende dybder (Her slår Oles "kage, der mangler et stykke" ikke til for mig blinker ).

Så Thomas, uanset hvor inspirationen, nok ret så utilsigtet, kom fra, så glæder jeg mig over, at begrebet virkeligheden kom frem i lyset, og jeg håber på at du vil fortælle om, hvis dette begreb siger dig noget, som du har lyst at skrive om.

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#11998 - 10/01/2012 09:17 Hjertets ufred og hykleri. [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Overskriften er relevant for indholdet i denne tråd. Et godt gammelt dansk ordsprog siger: Sig mig hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er!" Her har debattens to største hyklere slået sig sammen i en gensidig roseklub, fyldt med lodrette løgne om andre debattører og en selvforherligelse, der kun overgås af Hanskrist. Sidstnævnte gør det dog så groft, at det mister enhver forbindelse til virkeligheden. griner

Med Arne og den anonyme smædeskriver Thomas er det anderledes. De minder mere om de sure, menneskefjendske indremissionske præster, for hvem det nye testamentes kærlighedsbudskab er tomme ord, som de aldrig har efterlevet i praksis, men udslynger som bandbuller mod enhver, som modsiger dem. De opfatter begge sig selv som forfulgte martyrer, der "heroisk prøver at udholde verdens ondskab".

Ikke på noget tidspunkt har de forsøgt at forstå årsagerne til modstanden mod deres hykleri og løgne om andre, eller vist respekt for andres synspunkter. Arnes standardbemærkning, "det har de jo ret til" oser af misbilligelse over, at andre ikke vil anerkende hans personlige tilbedelse af uvidenheden. Når han ikke selv kan forstå, udelukker han muligheden for at andre kan forstå.

For dem begge gælder det, at deres menneskeforagt går langt tilbage. Alle, der har forsøgt at komme i dialog med dem, er blevet mødt med afvisning og fjendtlige reaktioner, og når de to er blevet fanget på modsigelser i deres argumentation, har de løgnagtigt søgt at omfortolke andres ord til den modsatte mening, eller har afslået at debattere med begrundelsen, at det var "under deres værdighed". Foragten for andres opfattelser er her klippet ud i pap.

Trosfrihed er ikke blot en ret. Det er et uafviseligt faktum, at man ikke kan binde tanken. Vi er alle forskellige, og vi tænker forskelligt. Men vi deler et ønske om at befinde os godt, også i selskab med andre. Nærlæser man de forskellige debattørers indlæg kan man tit se livsglæden piple frem, selv om vi har vidt forskellige opfattelser af verden. Selv hos den tungsindige Michael kan man fornemme livsglæden, når han bliver virkeligheden bevidst, kikker på en and eller vipper med sine tæer.

Men hos Arne og Thomas finder man ikke sådanne spor, kun en stædig klamren sig til en beruselse i ord, som aldrig kan erstatte den menneskelige virkelighed, som de ikke forstår.

Egentlig er de kun at ynke, og det gør jeg da også, men jeg vil alligevel til hver en tid bekæmpe deres forsøg på at trække andre ned på deres hykleriske plan. Livet er en glæde, som vi kan dele eller isolere os fra. Den glæde skal vi ikke lade nogen skinhellige religiøse lyseslukkere tage fra os. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#11999 - 10/01/2012 10:43 Re: Hjertets ufred og hykleri. [Re: ole bjørn]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Citat:
Trosfrihed er ikke blot en ret. Det er et uafviseligt faktum, at man ikke kan binde tanken. Vi er alle forskellige, og vi tænker forskelligt. Men vi deler et ønske om at befinde os godt, også i selskab med andre. Nærlæser man de forskellige debattørers indlæg kan man tit se livsglæden piple frem, selv om vi har vidt forskellige opfattelser af verden. Selv hos den tungsindige Michael kan man fornemme livsglæden, når han bliver virkeligheden bevidst, kikker på en and eller vipper med sine tæer.


tommelop Go'e ord om trosfrihed, forskellighed, velbefindende og livsglæde. Tak for ordene ler

KNUS fra RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 4 af 10 < 1 2 3 4 5 6 ... 9 10 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Efter angreb med syre og kniv: Mestervæ..
14/11/2024 17:38
Bomber ved Brasiliens højesteret efterf..
14/11/2024 17:17
Påkørt bro skal rives ned
14/11/2024 16:41
Satiremedie køber konspirationsteoretik..
14/11/2024 16:39
Partier optimistiske inden nye forhandli..
14/11/2024 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Yoko Ono vinder retssag om John Lennons ..
14/11/2024 16:16
Spansk klimastrid sender ny EU-Kommissio..
14/11/2024 16:00
Man får apostelknogler i metermål i Er..
14/11/2024 16:00
Kun fem procent ryger i Sverige. Men vi ..
14/11/2024 16:00
Jesper Bacher: Mille Sørensen var fornu..
14/11/2024 16:00