For mig er det ikke vage formuleringer, men formuleringer, der går op i en højere enhed.

Men ok da, hvordan kommer vi videre?

Jeg vil gerne gå med til at sige, at vi skal handle i den ånd, Jesus vidner om. Jeg kan godt forstå, hvad du mener, og med kamel-eksemplet er der jo tale om at handle i Guds Ånd. Hvis man tror på Gud.

Jesus er den, vi efterfølger, ikke bogstaveligt, da vi ikke kender ham bogstaveligt, for vi har kun andres vidnesbyrd OM ham. Men finder vi liv og ånd i Jesu forkyndelse (ord og gerninger), må vi jo tro eksplicit på dem i liv og ånd og derudfra følge dem.

Mit "problem" er spørgsmålet om skrifternes troværdighed. Hertil ved jeg, at enhver forfatter har deres ståsted, hvilket afspejler sig i evangelierne, hvad enten vi har med den jødiske-kristne Mattæus at gøre eller den mere historisk inspirerede Lukas at gøre.

Mvh
Anne

Nu kender jeg ikke urevangeliet. Så vidt jeg ved blev det konstrueret for et par hundrede år siden udfra den gældende esoteriske "indsigt". Noget i retning af Scientology.

Men historien om den rige unge mand i Bibelen er let at forstå. Når vi identificerer os med materielle ting bliver det det som vi er. Vi er det vi identificerer os med.

Rigdom har mange aspekter samfundsmæssigt set. Den er forbunden med vores sociale rolle. Vi bliver til noget i kraft af de ting vi ejer.

Hvad Jesus bad den unge mand om, var, ikke at identificere sig med materielle ting og den samfundsmæssige betydning som disse har. At være ligeglag uanset om han ejede noget eller ikke. Hvis man ikke ejer noget kan man være glad for de essentielle ting i livet mens man hvis man ejer noget, ikke længere er åbent for det levende liv, men kun for døde ting som kan give ens ego tryghed.

Jesus bad den unge mand om ikke at identificere sig med hveken de materielle ting eller den samfundsmæssige rolle som disse ting gav ham, og som gav ham tryghed.

Men han kunne ikke frigøre sig.

(Til gengæld kan man da eje en formue uden at identificere sig med den).

Ja, det er meget meget enkelt det som Jesus og andre åndelige mestre har formidlet til vores verden, men det er ikke helt let at give slip.

Dualitet(egoet) kan i starten være lidt svær at gennemskue, men når først der er kommet nogle glimt af sandheden ind i ens bevidsthed, så kan det falske også ses som falsk.

Hvis man kan erkende årsagen(troen på adskillelse, og identifikation med form) så bliver det lettere og lettere at give slip på virkningen(verden af form, smerte, lidelse, konflikt, dualitet og død).

Jesus, Buddha og andre åndelige mestre var her i verden, men søgte ikke efter sig selv i denne verden, fordi de i deres indre havde forbundet sig med essens af deres sande natur(det formløse, ånd). Jesus formidler det samme budskab som Buddha gjorde, nemlig at eenhed og ikke adskillelse er sandheden og virkeligheden.

Egoet søger konstant efter noget som kan være en bekræftigelse af sin "eksistens", og det gør det igennem form, hvilket fører til frustration, fordi den glæde, lykke og kærlighed den finder, er forgængelig, fordi formen er forgængelig.

Det som er sandt er konstant og uforanderligt, og det eneste som er uforanderligt og konstant, er det formløse, ånd.

Kom Scientology ikke først til i 1900-tallet?

De to ting har INTET med hinanden at gøre. Urevangeliet består af Jesus-ord. MANGE af dem. Alt det som er pillet ud af kirkefædrene i sin tid. Men også indholdet af de fire evang. fra NT er med, selvfølgelig, disse ting sagde han jo.

Dette er et interessant spørgsmål! Og ved du hvorfor? Fordi det rummer nogle antagelser om, at vi skal videre. Videre til hvad? Enighed? Opdagelser i uenighed? En udvidelse af vores horisonter? Kompromisser? Videre til hvad?

Jeg vil videre i min holden fast i Jesu ord. Og jeg vil videre med det projekt at få andre til at opdage, at Jesus er meget mere end en figur, der skal æres med salmer og trosbekendelser. Jeg vil, at hans ord skal skinne ind i enhvers liv. Mennesker skal i hvert fald have valget! Det får de ikke, hvis Jesus konstant associeres til nogle mirakler, trosbekendelser, kirkelige traditioner, dogmer om "korsdød", osv.



Ja, han har nogle forskellige eksempler på det med dyrene. Faktisk mange. Jeg kan så godt lide, når han retorisk spørger, om ikke den samme Gud af samme stof har skabt kamelen og "dine børn", og om I ikke har det samme ene livets åndedræt! Åndelig logik for enhver, som har hjerte! DISSE skal fyldes af lys.

Men folk flest ryster på hovedet. Ole siger bare: At det er en horribel og ondskabsfuld forfalskning (eller noget i den stil). Hvorfor er det ondt at elske dyrene?

SUK



Jeg vil sige, at vi også har ordene AF ham.



Jeg er med på, hvad du mener. Også ved hver oversættelse sker der lidt hist og her. Jeg vil dog bevidne(!), at næsten alle ord er gode nok i NT - jeg kan finde nogle fejl hist og her, som må skyldes oversættelser og anden fordrejning. F.eks. er der ingen evig straf. Gud er jo ikke en hævngerrig psykopat!

Men det bliver efterhånden lettere og lettere at skelne mellem skidt og kanel (også i de andre skrifter), når vi bestræber os på at elske og holde Jesu befalinger. Disse er gode nok.

- Elsk jeres fjender.
- Giv i det skjulte.
- Giv til dem, der ikke har noget at give igen.
- Osv. osv. kærlighedens bud! Men fra den ene front får jeg at vide, at jeg er en farisæer. Fra den anden, at der er tale om forfalskninger. Fra den tredje, at det er noget bøvl.

SUK

Tænk, at man ved at citere verdens største menneske. Så stort, at han rækker ind i det hinsides og op i det højeste, skal anklages i ét væk. Men dette er altså loddet!