Godmor´n Arne,

Tak for respons ... og for historien om Poppo. Den vil jeg (også) gemme.

Tænker på, at der ér en styrke i så fast en tro, som både Poppo ... og min nære veninde demonstrerer. ...

Tænker også på, at troen jo gerne skulle vise positive resultater i omgangen med andre, for findes de ikke, kan det vel kun ligestilles med rendyrket Egoisme?

Den højere mening, som vi ikke altid kan få øje på, men bare ane ... og tro på, ja den er vidunderlig, og den kan bære én over meget, finder jeg. ...

På samme tid afføder den jo den rette ydmyghed i hjertet - finder jeg også ... en ydmyghed overfor Altets Skabers Storhed. ...

Ved godt, at dét er store ord, ... og endda rækker de slet ikke, finder jeg. ...

I min verden er vore mange, mange jordeliv en kendsgerning mere end en tro ... og reinkarnationserfaringen kan ikke undgå at få mig til at tænke, at den højere mening med et menneskeskæbne-forløb ... findes oppe, selvom vi - når vi får lov ... netop via et regressionsforløb kan få løftet sløret en smule. ...

Og ja, Arne ... du fornemmer rigtigt i det eksistentielle ... og tak, fordi du tager både emnet og mig seriøst.

Ønsker dig alt vel - og en dejlig dag.
Zenia

Tanker omkring troens betydning i et menneskeliv:

For år tilbage var min mand og jeg på pilgrimsfærd til Medjugorje, hvor Jomfru Maria for over 30 år siden åbenbarede sig for en lille flok børn. ... Nu er børnene blevet voksne, men Jomfruen viser sig stadig for nogle af dem. ...

Atmosfæren i den lille by, som på særlige tidspunkter rummer flere hundrede tusinder af pilgrimme fra hele verden med mange forskellige trosretninger ... kan ikke beskrives, men må opleves på egen krop. ...

En dag travede vi op til toppen af det bjerg, hvor Jomfru Maria viste sig første gang. Her er opsat en smuk hvid statue af Jomfruen, og rundt omkring hende er bænke, så man kan knæle ned.

Min mand og jeg bemærkede - efter en tid i stilhed - at der var en lille familie på vej op ad, det var italienere bestående af mor, far og to små drenge, og snakken gik livligt og hørligt for sig. ... Efterhånden som de nærmede sig det hellige sted, blev niveauet sænket ... indtil de helt stille og tavse nærmede sig Jomfru Maria. ...

Uden ord knælede forældrene ned. De to - før så livlige smådrenge - kiggede efter, hvad far og mor gjorde ... og knælede derefter ned på samme viis ... med hænderne samlet foran brystet ... og der var ikke længere nogen, som behøvede tysse på dem. ...

Billedet af denne unge familie med de to kønne, mørkhårede drenge gjorde et dybt indtryk på mig, og jeg har ofte glædet mig over denne erindring. ...

Tænker, at børnene her har fået noget med, som må kunne modvirke den eventuelle stress og det hastværk, som ellers plager så mange moderne mennesker.

God søndag hele vejen rundt.
Zenia

Tak til jer begge for de smukke ord

... og RoseMarie smiler

Kære Arne,

Du gav mig (atter) grund og tid til eftertanke, når du kommer ind på, hvad ordet hellig står for. ...

Tænker tanker omkring tydning, som går i retning af uskadet og hel ...

får mig til at tænke på EKIM´S lære, som jo netop siger det samme, at mennesket engang - når det har udviklet sig tilstrækkeligt ... vil ende op med at forstå, at vi alle er uskadede og hele ... rene kærlighedsvæsener ... rent lys ... OG hellige. ...

Indrømmes skal det, at der ser ud til at være lang tid, inden dette stade, men en dejlig tanke er det da, synes jeg.

Ellers tænker jeg udfra egne oplevelser gennem livet, at oprigtig bønsdyrkelse gør noget ved både mennesker og steder, det finder sted på ... det være sig i bygninger som i naturen. ...

Husker, at min mand og jeg engang under besøg i Lissabon tog op til den store Kristusfigur, som troner højt over byen. ... Under denne figur er et lille, ydmygt kapel, hvor mennesker kan være stille en stund. ... Her var en kraft/energi, som næsten fik os til at tippe i den. ...

På en nyåbnet holistisk højskole i Sønderjylland, hvor jeg i sommer deltog i et kursus, oplevede jeg en kraft i naturen, som i høj grad spillede med i kursisternes livstemaer. ... Med fare for at lyde rørstrømsk vil jeg påstå, at Helligåndens nådegaver blev strøet ud over os alle med mild hånd. ...

En bestemt dag drog vi alle ud i skoven og fandt et sted, som blev kaldt katedralen, og da vi i en rundkreds stod stille og mærkede efter, kom tanken om oplevelsen engang i Lissabon Katedralen klart frem. ... For mig blev det endnu engang en dyb følelse af hellighed. ...

Måske bliver skolen og naturen omkring også med tiden til et helligt sted?

Som et modstykke kan jeg nævne, at vi for nylig besøgte Theresienstadt, som havde en tyngde og en alvor, vi begge græd over. ... Som om stedet endnu var tynget af de uhyrligheder, som blev begået under 2. verdenskrig. ...

Vi ville gerne have brugt en stille stund i den lokale kirke, men den var lukket og låst ... og så ikke for velbesøgt eller for velpasset ud. ...

Man har planer om at bygge et universitet i byen, og man kan kun håbe, at de unge, som kommer til at studere her både har psykisk, åndelig og fysisk kapacitet til at tilbringe studietiden dér. ...


M.v.h.
Zenia