0
registrerede
819
gæster og
104
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#11318 - 21/08/2011 09:39
Re: Mystik
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Kampen om Gud, eksistensen og meningen med livet Det er overskriften i en boganmeldelse skrevet af Rune Lykkeberg i dagbladet Informations weekendudgave 20.- 21. August http://www.information.dk/276393
Om emnet helt falder ind under denne tråds overskrift: Mystik, kan vel betvivles, men det handler i hvert fald om nutidig, eller næsten nutidig, dansk kristendoms forholden sig til tilværelsen, hvor forfatteren af en ny bog, skrevet af idehistorikeren, Ole Morsing: Løgstrup og Sløk, skriver om de to teologer K.E. Løgstrup og Johannes Sløk, der stod for hver sin "fromhedsbølge" her i landet i det 20. århundrede.
Udgangspunktet var, at unge i 1950'erne "jublede over deres opdagelse af, at livet virkelig var meningsløst, og at verden var det, som de kaldte absurd."
Om Løgstrup skriver Rune:
Sådan ser Løgstrup ikke selv på tilværelsen, tværtimod. Han hævder faktisk, at man ved at lytte til livet selv kan nå frem til en etik, som gælder alle mennesker. Den rigtige forståelse af livet fører til opdagelsen af en etik. Hvis vi nemlig ser på vores forhold til andre mennesker, står det ifølge Løgstrup klart, at vi altid er afhængige af hinanden. Ingen kan klare sig alene. Og vigtigere endnu: Vi stoler almindeligvis på hinanden. Hvis vi konverserer med et fremmed menneske ved et busstoppested, tror vi som udgangspunkt på, at hun taler sandt. Når vi taler med sælgere, kræver det koncentration at fastholde, at de ikke nødvendigvis taler sandt, men ser samtalen som middel til at nå et højere mål. Et barn, som har været udsat for overgreb vil selvfølgelig være tilbøjelig til ikke at stole på fremmede voksne, og flygtninge fra diktaturstater udvikler mistillid til myndighedspersoner, men det er stadig afvigelser fra udgangspunktet: Tillid kommer før mistillid. Vi stoler på hinanden, hvis vi ikke har grund til andet. Når man således kan læse en etik ud af menneskets almindelige livspraksis, forekommer forestillingen om tilværelsens grundlæggende absurditet latterlig og overfladisk. Den tager slet ikke højde for livets højder. Og om Sløk skriver han:
Løgstrups kollega, kammerat og rival Johannes Sløk regnede derimod disse antagelser for latterlige: For ham var tilværelsen vitterligt absurd. Der er ifølge Sløk ikke noget ‘livet selv’, som man kan aflæse og udlede en højere lære af. Der er ikke nogen oprindelig mening for mennesket, som det blot skal genfinde mellem andre mennesker og i naturen.
Mennesket er ifølge Sløk henvist til selv at skabe meningen med tilværelsen. Han regner det for »en vanskabt ide« at tro på, at der skulle være et »naturligt menneske« eller en »mening i naturen«. Sløk er kristen, han tror på, at Gud har skabt verden, men derfra er mennesket overladt til sig selv. Det har ingen praktiske konsekvenser for menneskets tilværelse, at verden er skabt af Gud. Og han fortsætter om Løgstrup:
Løgstrup hævder, at mennesket forfalder, hvis det tror, at det skal skabe tilværelsen. Han oversætter det for ham indlysende forhold, at tilværelsen er skænket det enkelte menneske til en antagelse om, at mennesket ikke er suveræn i sin tilværelse. Vi har ikke selv skabt vores liv, og derfor er vi heller ikke livets hersker og herre. Modsætningen mellem de to tegnes klart op med ordene:
Striden mellem Sløk og Løgstrup er ikke kun en forfængelig kamp om positioner, men en diskussion om helt fundamentale antagelser, der dominerer det 20. århundredes tænkning. Løgstrup hævder, at mennesket etisk set skal lære at adlyde den såkaldte »etiske fordring« og skal realisere livets egne anvisninger i dets handlinger. Sløk derimod fastholder, at mennesket skal frembringe sig selv og sin egen etik. For ham er lidenskaben den store motor i tilværelsen. Og den kan ikke oversættes til moralske forskrifter og etiske anvisninger. Lidenskaben er etisk blind. Om den nye bog skriver Rune Lykkeberg:
Den årtier lange konflikt udfoldes underholdende og loyalt af Morsing. Han gengiver grundigt udvekslinger af offentlige perfiditeter, private refleksioner og skjulte filosofiske henvisninger til den anden. Det er både sjovt som mødet mellem to store tilbedte mænd på Aarhus Universitet og som strid mellem to intellektuelle tendenser: Sløks eksistentialisme og Løgstrups forsøg på at oversættes Jesu forkyndelse til en moderne etik. Den ene beskylder den anden for at være ortodoks anti-metafysiker, og den anden svarer med anklager for at bedrive absolut metafysik. Man kan også sige, at det er to af det 2o. århundredes fromhedsbølger, der mødes: Den ridderlige dyrkelse af modet til at hævde, at alt er absurd, og den varme, teologiske besyngelse af den oprindelige tillid mellem mennesker og livets egne anvisninger. Det fine ved Morsings bog er, at han ikke holder de to tænkere ud i strakt arm, men løfter dem begge uden at omklamre dem. Og overlader til læseren selv at fælde dom. De to modsætninger, som her er beskrevet, er vel også at finde her på Trosfrihed.dk? Jeg forestiller mig, at Hanskrist er Sløk-tilhænger, at rationalister er tilhængere af det meningsløse, og at Zenia, Anonym og jeg mere hælder til Løgstrup. Jeg gør i hvert fald Og hvorfor? Det er vel et spørgsmål om, hvad der giver resonans i sindet
Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (21/08/2011 09:39)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11319 - 21/08/2011 12:01
Re: Mystik
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej du..
"Citatet, som slutter her, sætter tanker i gang hos Lars Sandbeck i forbindelse med, hvilket menneske Anders Breivik dog var? Det samme sker hos mig".
- Allerførst begriber jeg ikke hvad du vil uden sund fornuft, og i forbindelse med Breivik, som altså stadig er til, så mangler akkurat han en stor portion af slagsen. Evnen til at se tingene i øjnene uden at stirre sig blind på dem, fortabe sig, om du vil, er en vigtig del af konfliktløsning som du selv dagligt anvender. Et så ensidigt verdensbillede og menneskesyn indenfor politisk filosofi og historie som den du ka' skimte i kompendiet han skrev, viser lidt om hvordan grundsyn formet på idéer uden virkelighedsforankring ka' skabe en paranoia, der får mennesker til at handle irrationelt og dermed uden kontakt til fornuft.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11320 - 21/08/2011 14:44
Re: Mystik
[Re: Simon]
|
|
Hej Simon, Citatet her, som du kommenterer i dit indlæg:
" Når fornuften bliver eneherskende - og ikke holdes i ave af dømmekraft, visdom, kærlighed og empati - bliver mennesket vanvittigt i sin tankegang. ... "
får mig til at tænke:
Jamen sund fornuft er jo netop, når der er tale om, at de nævnte egenskaber indgår, så der er vi vel helt enige. ... (Jeg hejser lige flaget, for det er sørme da vist første gang. :))
Som jeg ser det,går det galt, når fornuften alene regerer i et menneske, så bliver den yderst usund. ...Vil da tro, at det netop er, hvad Lars Sandbeck funderer over i Chesterton citatet. ... Det er i hvert fald mit udbytte efter at have mediteret lidt over det. ...
Sluttelig bare dette: Hvor er det dog ikke sært, at mennesker bliver uenige, når de selvsamme ord kan forståes så forskelligt. ...
m.v.h. Zenia
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11321 - 21/08/2011 15:29
Re: Mystik
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3993
Sted: Nørresundby
|
|
Sluttelig bare dette: Hvor er det dog ikke sært, at mennesker bliver uenige, når de selvsamme ord kan forståes så forskelligt. ... Jeg har netop her hen over foråret, sommeren, fornøjet mig med G K Chesterton og den bog hvor han gennemgår disse forhold omkring fornuften. Og jeg vil gentage hvad jeg skrev på chatten: de citater Esther bringer af G. K. Chesterton om insane/usund fornuftsstyring, går på Rubæk,, det er netop typer som Rubæk han hentyder til Hanskrist: hvor Flemming og mig gang på gang har revet os i håret og har måttet give op overfor Rubæks logiske i himlen fornuftsopbyggede system Hanskrist: der ikke kan falsificeres hvis man altså tar rubæks præmisser for sande, men det er netop dem der er galt afmarcherede, men rubæk og esther tør ikke tvivle, de opstiller deres egne regler det er nøjagtig den type af mennesker G K Chesterton taler om, jeg sidder nøjagtig med bogen som jeg har læst i her i foråret, så Esther går galt i byen (citat fra chatten slut) så han hentyder til folk der er så overbeviste at man ikke kan få dem til at tvivle et øjeblik. Og det er rent faktisk typer som Rubæk der er så overbevist omkring det han selv siger at han slet ikke gider eller behøve tænke kritisk, som også dig Esther, at G K Chesterton hentyder til. Ingen mennesker kan argumentere imod rubæk, for hans system af påstande, er et færdigt logisk konsistent lukket system der intet mangler i logik, eneste der mangler er at han skulle turde stille sig selv kritisk overfor sine egne påstande om Paulus, men det gør rubæk ikke, og det er det G K Chesterton hentyder til, at folk ikke tør være kritisk overfor det de påstår. selvfølgelig bruger han den også overfor naturvidenskabelige ateister, der falder i lidt den samme fælde for nogles vedkommende, ikke så meget i dag, men som det var på Chesterton tid, da han levede.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#11322 - 21/08/2011 16:49
Re: Mystik
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hanskrist.
Jeg går ud fra, at dét, du skriver om, er ordene:
Det er ikke manglen på fornuft, der gør et menneske vanvittigt, men det er manglen på alt andet end fornuft, der gør det.
Når fornuften bliver eneherskende - og ikke holdes i ave af dømmekraft, visdom, kærlighed og empati - bliver mennesket vanvittigt i sin tankegang. Det er enkelt og klart og let at forstå, synes jeg.
Men du og en, der skulle hedde Flemming, har "gang på gang revet jer i håret" over en, der skulle hedde Rubæk, vistnok i forbindelse med dette citat.
Hvem, de to mennesker er, fremgår ikke af dit indlæg. De er i hvert fald ikke brugere her på Trosfrihed.dk. Ej heller orienterer du forståeligt om, hvad de to ukendte personer står for.
Jeg sidder tilbage som et stort spørgsmålstegn. Er det citatet, du er uenig i? Er det Zenia, du er uenig med? Hvorfor kalder du hende Esther, når hun underskriver sig Zenia? Hvorfor blander du en "Rubæk" og hans ikke fremlagte synspunkter ind her? Hvad er det egentlig, du selv mener? Det fremgår ikke - for mig - af, hvad du skriver - og jeg er ikke tankelæser
Det kunne se ud som om du tolker citatet, som: "- at folk ikke tør være kritisk overfor det de påstår."
Hvordan du når frem til den tydning af citatet, det fatter jeg ikke.
Jeg tvivler også på, at der er andre her i denne tråd, der kan regne ud, hvad det egentlig er du forsøger at sige
Jeg kender jo dit standardsvar: Arne er dum! Hertil er mit svar: Forklaringen kunne jo også være, at du forekommer at være uden evne - eller vilje - til at udtrykke dig alment forståeligt.
Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (21/08/2011 16:50)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|