Jo-jo, jeg er helt med på hvordan du vægter det at 'nå hinanden'. Men religiøse symboler for en universalisme omfatter egentlig også uens kulturers udtryksformer. Så mennesker med vidt forskellig kulturbaggrund og sprog, kan sidde i et lokale og nå en fælles forståelse fra uens synsvinkler, fordi symboler ikke markerer end grænse der udelader uens tolkninger, idet symbolet "universal" hele tiden kan flyttes - lidt som Zenons paradoks, hvor Achilleus løber om kap med skildpadden m.m. At sætte en idé i et universelt perspektiv, giver idéen så vidtgående beføjelser at åbenlyse paradokser inkluderes. Problemerne opstår når vi vil forklare det nære og kendte, ved hjælp af idéer om det fjerne og ukendte. At sætte mening på livet lader sig ikke gøre ved at forklare livet ud i det ukendte osv.
"At "nå hinanden" er for mig at nå hinanden i hjertet, og det er ikke helt det samme som at holde hinanden i hånden og råbe de samme ord i kor for at understrege sandhedsværdien. For mig er det at "nå hinanden", at række ud med åbne hænder og arme mod hinanden ... og måske især når vi siger noget forskelligt".
- Her anvender du eksempeltvis hjertet som symbolet for et inderligt fællesskab omkring en fælles forståelse, som forudsættes, før det bliver muligt for dig at konkludere, at du og dén har "nået hinanden". Du kan m.a.o. ikke 'nå hinanden' ved egen hjælp, alene ved at række ud. M.a.o. er der ergo også her nogle præmisser der må opfyldes og gyldiggøres af en eller anden art, dvs. en enighed omkring visse værdisyn - kommunikation.
Man kunne skabe et sjovt teaterstykke, hvor tre mennesker får til opgave at 'nå hinanden' ved at kommunikere en fælles forståelse alene ved hjælp af symboler..;)
Du har helt ret i, at man ikke selv kan "nå hinanden". Det forudsætter, at to eller flere har det samme på sinde ... nemlig at "nå hinanden", at række ud og ta' imod.
Og ja, sådan et teaterstykke kunne både være morsomt eller rørende ... eller også tragikomisk og ret så sørgeligt. Jeg tror, jeg kan se begge dele for mig ...
Jeg kan sagtens se og forstå, hvad du mener med, at forskellige mennesker og kulturer kan se og tolke symboler på vidt forskellig vis. For selvfølgelig er det kulturbestemt ... det er også det, der gør det interessant og spændende at forstå ... som symbolets "historie". Men symboler kan ikke erstatte ordene i menneskelig kommunikation ... ordene er nødvendige og ikke til at komme udenom, hvis man skal fange misforståelser.
... og jeg elsker stadig symboler men i endnu højere grad elsker jeg ord og samtale med ord. Det er nu engang det vigtigste i mellemmenneskelig kommunikation.
"Du har helt ret i, at man ikke selv kan "nå hinanden". Det forudsætter, at to eller flere har det samme på sinde ... nemlig at "nå hinanden", at række ud og ta' imod".
- Ja, der skal være noget vi gensidig anerkender som grundlag, med hvilken vi når til enighed og det er meget det det handler om.
"og jeg elsker stadig symboler men i endnu højere grad elsker jeg ord og samtale med ord. Det er nu engang det vigtigste i mellemmenneskelig kommunikation".
- Det vigtige vedr. symboler er indlæring, hukommelse og genkendelse. Helt de samme vilkår der gælder i vældig mange andre mellemmenneskelige aktiviteter. Dvs. at vi først må lære betydningen af symbolværdier for siden at kunne anerkende en evt. forklaringskraft vi tillægger dem i kommunikation.
"Jeg kan sagtens se og forstå, hvad du mener med, at forskellige mennesker og kulturer kan se og tolke symboler på vidt forskellig vis. For selvfølgelig er det kulturbestemt ... det er også det, der gør det interessant og spændende at forstå".
- Enig. Men selv mennesker med vidt forskellig forståelse af de symboler de bruger når de kommunikerer livssynsværdier kan nå til stor enighed - og dermed 'nå hinanden'. Dette lader sig fint gøre, fordi de indbyrdes gennem abstraktioner indenfor en cirkulær trosramme anerkender en universel ubestemmelighed som noget absolut - hvorpå troen hviler. Det er her paradokser opstår: man anvender begreber der ikke refererer til noget bestemt, og introducerer med disse bestemmelser forestillinger om en højere mening der aldrig lader sig påvise. Symbolerne sidestilles her med begreber der udelukkende får værdi gennem div. sociale indlæringsmekanismer. M.a.o. også her: indlæring, hukommelse og tilvænning/genkendelse. Netop derfor er ritualiseringer og traditionerne så vigtige, for uden dem vil symbolerne hurtigt miste deres værdi - de har jo ingen bestemt reference.
"Men symboler kan ikke erstatte ordene i menneskelig kommunikation ... ordene er nødvendige og ikke til at komme udenom, hvis man skal fange misforståelser".
- Ja. Det er bare vigtigt at vi holder os for øje, at det vi kommunikerer med koder kan opfattes vidt forskelligt, medmindre vi anerkender (og når hinanden) med fastsatte bestemmelser - forsk. egenskaber der knytter sig til begreber m.m.
Alene tanken om hvad en "åndelig stol" mon er for en dims, kunne sikkert få loverboy til at placere numsie mellem to usynlige! ;))
Nu har du jo en række af forestillinger som jeg pers. synes er lidt morsomme. Alvoren man ka' tildele sine meninger har tit en sjov forståelse hos medmennesker, det må vi leve med. Det vigtige er imidlertid, at vi når vi virkelig ønsker at præcisere en betydning vi tillægger meninger, så også er istand til at forklare omstændighederne der giver nogen mulighed for at forstå betydningen. Det er disse forklaringer jeg savner fra dig Arne. Jeg går ikke særligt op i misforståelser, der alligevel ingen betydning har...
Men jeg synes du, hvis du har lyst, skulle nyde denne:
mvh Simon
Redigeret af Admin (27/08/201112:49) Årsag til redigering: indsat video
Svar
Citer
