Hej Arne

Tak for din lille "Ikon-ordbog" ... den gør jeg flittigt brug af

Til dig har jeg en ikon ledsaget af et stykke musik ...



Måske kan du hjælpe mig til at "se" den?

KNUS fra RoseMarie

Hej Simon

Det med den "åndelige stol" er da vist også selvskrevet til et godt teaterstykke ... også i flere forskellige udgaver ... For den ku' jo altså også godt brase sammen under én ... UPS

GRIN fra RoseMarie

Hej Rosemarie.

Jeg har set på Gudsmoder Ikónen du linkede til.

Mit første indtryk er, at den er meget smuk, og at Marias øjne er fulde af sorg.
Ikóner er jo evighedsbilleder, eller man kan sige, at de ikke er bundet til et bestemt tidspunkt - og sorgen skyldes naturligvis korsfæstelsen.
Kristusbarnet ser alvorsfuldt op mod ærkeenglen Gabriel, der løfter korset, som skal bruges til den kommende korsfæstelse.
Korset i Kristusbarnets glorie viser frem til, at Kristus overvandt døden.

Ærkeenglen Mikael i øverste venstre hjørne løfter lansen og et redskab mere, som skal bruges til at dræbe Kristus, når han - som så mange andre - hænger på korset.
I forskrækkelse taber Kristusbarnet den ene sandal og griber sin mors hånd.

Ak ja, nu er der grund for os til at græde
Ikónens navn er da også: Passionens Gudsmoder (Den lidende Gudsmoder)

Maria ses ofte klædt i bjergrødt yderst (jordisk passion/lidenskab) og i blåt inderst (det himmelske), men her er det farverne sort og blåt der dominerer yderklædningen - sort for død og ny begyndelse og blåt for det himmelske (Korsfæstelse, død, genopstandelse og himmelfart er det jo nok, der tænkes på her).
Dog er der også lidt guld (Det uskabte lys) og sandelig også lidt grønt (spirende ny begyndelse).
Inderklædningen er her passionens lysende røde farve.

Marias glorie glider næsten i ét med baggrundens: Det uskabte lys.
Ikoner har ikke perspektiv - eller de har omvendt perspektiv - man kan jo ikke gå bag om evigheden

Ikónen er muligvis meget slidt - ortodokse kristne kan simpelthen ikke lade være at kysse den - eller den er ikke så godt fotograferet (kan måske skyldes reflekser fra det beskyttende overfladelag af voks).
I hvert fald kan jeg ikke læse bogstaverne, der oftest er (med græske bogstaver): Mitir Theou (Moder til Gud) og IC XC (I vores alfabet: JS KS) for Jesus Kristus.

I Kristus glorien kan jeg heller ikke læse de tre bogstaver, Omikron (det korte O) Omega (det lange O) og Ni, som tilsammen udgør ordet O ON (Den værende: Guds ord til Moses ved den brændende tornebusk) - men jeg aner, at bogstaverne er der.

Så det er - i stor skønhed - Marias sorg - og Kristusbarnets alvor og forskrækkelse - over de lidelser, Jesusbarnet måtte gennemgå, mens han - sand Gud og sandt Menneske - levede blandt os - i Guds lys (som beretningen er).

P.S.: Johs. Brahms musik er også meget smuk, synes jeg, men jeg tror ikke ortodoks kristne ville synes om den i denne sammenhæng.
De ville nok foretrække mandsstemmer fra den ortodokse liturgi, som jo bruges ved de ortodokse gudstjenester (de kan nok heller ikke li' ordet "gudstjeneste", for når de sammen med præsten, mandskor, ikónerne, brændende vokslys, som alle tænder, og røgelse ser, lytter, snuser - og kysser ikónerne - og til tider fornemmer både Faderens, Sønnens og Helligåndens nærvær.

Er det et eventyr?
Ja, meget muligt - men berigende - og der kan jo også være et gran af sandhed i eventyr

M.v.h. Arne.

Tak til RoseMarie for oplæg ... og for en øjen- og hjerteåbnende tolkning til Arne. ...
Tænker, at det ville være herligt, hvis du Arne ville give mere til os af dine forståelser på ikon-området.

God søndag og k.h.
Zenia