Mit første indtryk er, at den er meget smuk, og at Marias øjne er fulde af sorg. Ikóner er jo evighedsbilleder, eller man kan sige, at de ikke er bundet til et bestemt tidspunkt - og sorgen skyldes naturligvis korsfæstelsen. Kristusbarnet ser alvorsfuldt op mod ærkeenglen Gabriel, der løfter korset, som skal bruges til den kommende korsfæstelse. Korset i Kristusbarnets glorie viser frem til, at Kristus overvandt døden.
Ærkeenglen Mikael i øverste venstre hjørne løfter lansen og et redskab mere, som skal bruges til at dræbe Kristus, når han - som så mange andre - hænger på korset. I forskrækkelse taber Kristusbarnet den ene sandal og griber sin mors hånd.
Ak ja, nu er der grund for os til at græde Ikónens navn er da også: Passionens Gudsmoder (Den lidende Gudsmoder)
Maria ses ofte klædt i bjergrødt yderst (jordisk passion/lidenskab) og i blåt inderst (det himmelske), men her er det farverne sort og blåt der dominerer yderklædningen - sort for død og ny begyndelse og blåt for det himmelske (Korsfæstelse, død, genopstandelse og himmelfart er det jo nok, der tænkes på her). Dog er der også lidt guld (Det uskabte lys) og sandelig også lidt grønt (spirende ny begyndelse). Inderklædningen er her passionens lysende røde farve.
Ikónen er muligvis meget slidt - ortodokse kristne kan simpelthen ikke lade være at kysse den - eller den er ikke så godt fotograferet (kan måske skyldes reflekser fra det beskyttende overfladelag af voks). I hvert fald kan jeg ikke læse bogstaverne, der oftest er (med græske bogstaver): Mitir Theou (Moder til Gud) og IC XC (I vores alfabet: JS KS) for Jesus Kristus.
I Kristus glorien kan jeg heller ikke læse de tre bogstaver, Omikron (det korte O) Omega (det lange O) og Ni, som tilsammen udgør ordet O ON (Den værende: Guds ord til Moses ved den brændende tornebusk) - men jeg aner, at bogstaverne er der.
Så det er - i stor skønhed - Marias sorg - og Kristusbarnets alvor og forskrækkelse - over de lidelser, Jesusbarnet måtte gennemgå, mens han - sand Gud og sandt Menneske - levede blandt os - i Guds lys (som beretningen er).
P.S.: Johs. Brahms musik er også meget smuk, synes jeg, men jeg tror ikke ortodoks kristne ville synes om den i denne sammenhæng. De ville nok foretrække mandsstemmer fra den ortodokse liturgi, som jo bruges ved de ortodokse gudstjenester (de kan nok heller ikke li' ordet "gudstjeneste", for når de sammen med præsten, mandskor, ikónerne, brændende vokslys, som alle tænder, og røgelse ser, lytter, snuser - og kysser ikónerne - og til tider fornemmer både Faderens, Sønnens og Helligåndens nærvær.
Er det et eventyr? Ja, meget muligt - men berigende - og der kan jo også være et gran af sandhed i eventyr
M.v.h. Arne.
Redigeret af Admin (27/08/201112:54) Ã…rsag til redigering: indsat video
Tak til RoseMarie for oplæg ... og for en øjen- og hjerteåbnende tolkning til Arne. ... Tænker, at det ville være herligt, hvis du Arne ville give mere til os af dine forståelser på ikon-området.
Det vigtige er imidlertid, at vi når vi virkelig ønsker at præcisere en betydning vi tillægger meninger, så også er istand til at forklare omstændighederne der giver nogen mulighed for at forstå betydningen.
Den har jeg "tygget lidt på".
Nu er "det vigtige" vel ikke noget, du "har patent på"?
Men bortset fra det, hvad i alverden er det så, du skriver her? Skal man lægge "meninger" til "betydninger"? Nej, det er nok snarere, at du mener, man skal tillægge "meninger" en "betydning"?
Du vil også ha', at man skal forklare"omstændighederne der giver nogen mulighed for at forstå betydningen".
Jeg ka' ikke finde ud af, hvad det er, du mener. "Nogen" referer det til "mulighed"? - eller er "nogen" noget, der referer til personer?
Jeg får - berettiget eller ej - en fornemmelse af, at du også vil have en "forklaring" på, hvor nogle foretrækker jordbær i stedet for melon - og andre det modsatte - og at der skal redegøres for "omstændighederne" herfor, så man kan forstå "betydningen"
Jeg tvivler på, at der er nogen, der forstår dig. Jeg gør i hvert fald ikke.
Svar
Citer
