Mon dog! Her oplever vi så sandhedens øjeblik, hvor Arne viser sin intellektuelle overlegenhed. Indirekte har han prøvet i årevis at åbne vore øjne for sandheden. Den kender hverken Einstein eller Bohr eller alverdens forskere og store tænkere. Den kender Arne, og han giver os gerne denne sandhed uden at forlange noget for den. Med sit geniale spørgsmål "Hvorfor ER verden?" åbner han vore øjne for det faktum, at vi ikke ved alt. Hvor tåbeligt, at vi ikke var klar over vores begrænsning.
Men Arne har ikke selv denne begrænsning, for han har fundet den ultimative sandhed, som både gør ham klogere end videnskabens udøvere og alle dem, der tror på menneskets muligheder for at udvikle vor forståelse af verden. Vi tager fejl, og det ved Arne med 100% sikkerhed med sig selv.
Simon efterlyser Arnes alternativ til videnskabelig erkendelse, men det har Arne jo forlængst givet os. Han er bare blevet træt af at vise os vejen igen og igen, når vi nu er så dumme, at vi ikke vil lytte til hans vejledning.
Arne har det meste af sit liv været en tvivler. Tvivlen forpestede Arnes liv til han fandt
sandheden. Den findes nemlig i et lille kapel på toppen af et lille bjerg på en lille græsk ø, godt gemt for verdens profane øjne. Arne har egenhændigt vandret op på dette bjerg og skuet livet og lyset. Sandheden fylder mindre end en A3 side og er udtrykt i farver og lidt guldmaling på et stykke træ i form af et fantasibillede af en mand som måske eller måske ikke har levet for 2000 år siden.
Arne så på ikonen og ikonen "så" på Arne, og så faldt alle brikker på plads i Arnes hjerne. Så let er det at blive klog. Det står enhver frit for at erhverve Arnes store viden om verden. Det kræver blot en billet til det græske øhav, og ikke mere energi end en ældre mand kan præstere. Der kræves hverken bjergbestigerudstyr eller viden om den græsk-ortodokse tro, selv om kendskab til ikonmaleres symbolik måske kan gavne.
Vil du have et indblik i Arnes store viden om verden, så kan du få det i dette link, som Arne har stillet til rådighed.
http://www.trosfrihed.dk/debat/ubbthreads.php/galleries/5147/IKÓN AF KRISTUS.html
Når du ser dette billede, vil du blive klar over, hvorfor Arne er klogere end alverdens videnskabsmænd og alle rationelt tænkende debattører. Til dette "faktum" i Arnes bevidsthed er der kun et at sige:
Mon dog!Mvh