Hej Arne..

Ole har jo meget præcist præsenteret din e forklaringsproblemer for dig, men der er tale om helt basale forståelsesproblemer når du taler om videnskab. Fx. spørger Ole dig: " Du starter en tråd, der stiller spørgsmålet om, hvad naturvidenskaben kan. Det får du så nogle klare svar på. Derefter afviser du svarene uden anden form for argumentation end, at de er forkerte, og vi kan ikke vide noget om fremtiden. Hvorfor kan vi ikke det, Arne?".

Her svarer du sørme: "Hvis du kan spå om fremtiden, så er du sandelig dygtig!".

- Det er jo lige præcis hvad vi med viden(skaber) kan, vi ka' levere prædiktiver der med stor succes beskriver, hvad vi kan forvente.
M.a.o. er din forståelse helt på trynet, du har som sagt slet ikke forstået hvad videnskab drejer sig om: observation, beskrivelse og prædiktion. Det er bl.a. det der gør forestillinger og kritiske spørgsmål i dine indlæg så meningsløse og irrelevante.

Pointen er jo, at man må kritisere videnskabelige beskrivelser på videnskabelige præmisser, og det ka' du ikke.

Og når det kommer til dine attraktive alternativer til videnskab, da går du fuldstændig i selvsving og skriver det værste sludder. Er der slet ingen styr på tastaturet dér?

mvh
Simon

Jamen hej igen Arne..

"Udenomssnak".

- Ovenstående illustrerer fint hvad jeg taler om, du er præcis leveringsdygtig med hvad vi kan forvente os.

Det er kort sagt helt basale forståelsesproblemer du tumler med, ikke problemer af videnskabelig art.

mvh
Simon

Arne, egentlig er din mangel på argumentation så barnlig og latterlig, at jeg burde undlade at svare på dine demonstrationer af massiv uvidenhed, men måske kan andre debattører så bedre se, hvor du går galt i byen.

Enhver kan "spå" om fremtiden, og det gør næsten alle mennesker hver dag. Det svære er at få ret i sine spådomme, og det er netop her naturvidenskaben viser, at den er langt bedre til at forudsige fremtidige begivenheder end troende mennesker. Hvis du i øvrigt kunne vente fem milliarder år, ville du f.eks. se, at videnskaben faktisk forudså solens udvikling temmelig præcist. Det er vel ikk' så ring' endda.

Dit spørgsmål er skam ikke absurd, Arne. Det er blot meningsløst, fordi det fører til en uendelig kæde af yderligere spørgsmål om årsagerne til årsagerne, så derfor ender kæden af spørgsmål og svar i absurditet.

Jeg gav dig det eneste videnskabeligt begrundede svar, som kan gives på dette spørgsmål, for videnskaben beskæftiger sig jo med at konstatere fakta. Det afviser du så er et svar.

Hvis du er sammen med en meteorolog og spørger ham, hvordan vejret er, og han siger, at det regner, så er det et konstateret faktum, hvis enhver anden tilstede kan se, at det rent faktisk regner. Så hjælper det ikke at du påstår, at det ikke er et svar. Du kan også spørge om, hvorfor det regner, og så vil han måske sige, at det er fordi, at luften er blevet afkølet til under fugtmætningspunktet. Dette er også et konstateret faktum, og det hjælper heller ikke her, at du påstår, at det ikke er et svar.

Du kan da fortsætte din spørgerække om årsagerne til at det giver regn o.s.v., men bliver du ved, fører det dig blot igen ud i absurditeten om en første årsag, som dybest set er spørgsmålet; "Kan noget opstå af intet?" Det må du da gerne tro Arne, men videnskaben tror det altså ikke. Den baserer sig nemlig på konstaterbare fakta, og ikke på religiøse fantasier.

Din egen "elementære" religiøse fantasi om et kærlighedsfyldt univers er lige blevet modsagt af fakta, leveret af en anden religiøs fanatiker i Norge. Det kunne en rationelt tænkende ateist aldrig finde på at gøre.

Det er forhåbentligt et klart nok svar for alle andre her end Arne.

Mvh
Ole Bjørn :o)