"Ateister og rationalister har ment det deres priviligerede ret at være "spørgeren" og udfordre de religiøse på deres verdensbillede og begreb om "Gud". Hvad de dog tydeligvis ikke selv formår (og nu tænker jeg på personer som f.eks. Simon og Ole, ikke på universitetsuddannede) er at problematisere deres egen begrebsverden, hvor "fornuft" øjensynligt er et nøglebegreb".

- Fornuften er kun et problem for mystikere der tiltror deres følelser for overnaturlig tro en betydning for mennesket og verden omkring dem - hvor de fx. som vi ser, er hensat til at tolke mennesker der ikke tillægger deres følelser for troen stor betydning, ind i de fantasibilleder de i øvrigt driver med når de skal begå sig i verden. Nogle gange er det et komisk syn, andre gange lidt patetisk, men alt ialt er deres synspunkter uden betydning. Sagen er jo, at de selv må arbejde med at revidere deres synspunkter, og det kunne meget vel være ved at tage sig idet mindste en grundlæggende uddannnelse, eller idet hele taget bare at komme ud mellem mennesker der ser lidt fornuftigt på livet.

Så ja, vi mennesker der stiller fornuftige spørgsmål til mystikeres fantasier om verden såvel som til det at tolke kærligheden ind i deres religiøse overtro, er netop i vores gode ret - idet man i debatter netop forventes at kunne argumentere fornuftigt for de meninger man tiltror betydning for verden omkring sig. Ind imellem må vi naturligvis ekskludere kravet når det ser ud til at være umuligt for mystikere at tilfredsstille forventningen, men heller ikke det har betydning, idet kravet er en overordnet forventning i debatter som regel. Så ja, du har uret her også..;)

mvh
Simon

Hej Arne..

Ak ja, du har da virkelig vist os alle, hvorfor du her og dér mener hvad du tror alene gennem din store intuition, så dén findes næppe, der ikke som du "føler" sig opløftet ved dine glade bud, amen..;)

mvh
Simon

Hvad er intuition?

Et bud:

Bøn ér, når DU henvender dig til Gud ...

Intuitionen er, når HAN svarer dig ...

Det ideelle må være, når fornuft og intuition går hånd i hånd. ...

Problemet er - som jeg ser det - at de kommer fra hvert sit sted i et menneske: Fornuften fra hovedet, og intuitionen fra hjertet.

Om det er et problem afhænger - igen som jeg ser det - af, om man lægger mest vægt på en af delene. ...

Vi opdrages jo til at være fornuftvæsener, så intuitionen kan have trange kår undervejs i et menneskes liv. ...

Jo ældre jeg bliver, desto mere vigtig forekommer intuitionen mig at være. ...

Som ved alt andet er det sådan, at det man har focus på ... tja, det forstærkes, så måske var det en indsats værd at begynde at sætte spot på den intuitive side af sig selv? ...

Hvordan man gør det? Ganske enkelt´: Man beder om at få forbedret og forøget sin intuition/forbindelse med det guddommelige, ... og svaret vil komme.

Forudsætninger for at få forøget sin intuition ser jeg i styrket tillid og tro ... plus måske en dæmpning af tvivl, skepsis ... og fornuft samt ikke mindst behovet for selv at ville styre og kontrollere alt.

M.v.h.
Zenia

Selv om emnet er intuition, synes jeg, at du beskriver bøn på en meget smuk og stille måde, Zenia