annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
Narcissisten og legebarnet!
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 104 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 10 < 1 2 3 4 5 ... 9 10 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#1086 - 26/06/2008 23:09 Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed? [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Hej Thomas

Er det ikke sandt nok, at du ved at understrege Jesu ord og bud ikke ønsker at beskæftige dig så meget med Kristus som troens begivenhed?

Jeg skrev ikke, at du underminerer Jesus, men derimod påskebegivenheden, eller troens begivenhed, der en gang for alle slog fast, at Jesus var Kristus. Det ekskluderer ikke Jesu ord og bud, som de er bevidnet af evangelisterne.

Spørgsmålet er, om det Gud vil menneskeheden er, at vi holder fast i hans ord og bud. Alt det dybe, eksistentielle, sjælelige og åndelige jeg finder i kristendommen, er det for dig indeholdt i Jesu ord - altså hvordan skal jeg og evt. Hanskrist forstå, hvordan du udlever og ånder med din tro gennem Jesu ord og bud?

Jeg ved godt, at mit svar ikke er fyldestgørende, men jeg har som sædv. lidt meget om ørerne, og så bliver det at besvare indlæg hurtig en pligt, og jeg mister mit eget personlige flow.


Mvh
Anne smiler


Redigeret af ALH (26/06/2008 23:13)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#1087 - 26/06/2008 23:42 Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed? [Re: ALH]
Thomas
Uregistreret

Hej Anne

Er det ikke sandt nok, at du ved at understrege Jesu ord og bud ikke ønsker at beskæftige dig så meget med Kristus som troens begivenhed?

Det må næsten komme an på, hvad du mener med "Kristus som troens begivenhed". Men lad mig allerede sige nu: At tro et menneske er at tro på, hvad han siger. Når Jesus siger, at vi skal tro ham, og han i samme åndedrag siger, at vi skal holde fast i hans ord, så understreger han det.

Når man samtidig tænker på, at han er Kristus, så kan hans ord ikke betones nok. Selveste Kristus! Så må man vist spidse ører og være tro mod det, han befaler os! Dvs. være tro mod ham.

Ellers har vi revet tungen ud af ham. Lemlæstet Guds plan med os. Korsfæstet Guds Søn på ny.

Spørgsmålet er, om det Gud vil menneskeheden er, at vi holder fast i hans ord og bud. Alt det dybe, eksistentielle, sjælelige og åndelige jeg finder i kristendommen, er det for dig indeholdt i Jesu ord - altså hvordan skal jeg og evt. Hanskrist forstå, hvordan du udlever og ånder med din tro gennem Jesu ord og bud?

Jeg tror på - som Jesus sagde - at vi ved at holde hans bud og holde fast i hans ord modtager Helligånden, som leder os til sandheden. Og at sandheden gør os frie. Samtidig er det at holde budene jo enormt livsbekræftende. Kernen er jo kærlighed!

Jeg ved godt, at mit svar ikke er fyldestgørende, men jeg har som sædv. lidt meget om ørerne, og så bliver det at besvare indlæg hurtig en pligt, og jeg mister mit eget personlige flow.

Håber du får en herlig fødselsdag!
Top Svar Citer
#1088 - 27/06/2008 00:06 Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed? [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Citat:
Det må næsten komme an på, hvad du mener med "Kristus som troens begivenhed". Men lad mig allerede sige nu: At tro et menneske er at tro på, hvad han siger. Når Jesus siger, at vi skal tro ham, og han i samme åndedrag siger, at vi skal holde fast i hans ord, så understreger han det.


Kristus er at komme til tro på Guds salvede Søn; det er, når Gud handler med os, fordi Gud så at sige ikke blot er en lov eller en abstrakt idé men derimod en Gud, der både lider med os og lever med os (Gud-med-os-midt-i-denne-verden). Det er altså ikke mennsket Jesus, vi som sådan tror på men Gud (her jib går grusomt galt i byen med sin Grosbøl og kristendomskritik, for kristne tror på Jesus, fordi Gud åbenbarer sig i Kristus. Der er derfor tale om Guds tro og ikke Jesus-tro i den forstand). Er der nogen anden end Jesus, der leder os til Gud? Vi snakker ikke om sandhed som en bestemt væren eller natur men om Gud selv; kærlighedens og sandhedens Ånd. Hvor mange gange skal Jesus korsfæstes og opstå før der er tale om en troens begivenhed? Historisk set én gang, individuelt/eksistentielt set dagligt, for hver gang vi tager vores kors på os går vi i Jesu fodspor. Fangede du den, for det gik lidt stærkt, og jeg skal ikke tænke for meget men videre med at tømme mit skrivebord blinker

Mvh
Anne

P.S
>>En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende<< siger Paulus om tjenesten, der fører til retfærdighed, og han ynder den altovervældende herlighed ved Herren, der er Ånden selv. Sløret er taget væk. 2. Kor 3,4-6 (og 5-18).


Redigeret af ALH (27/06/2008 00:17)
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#1090 - 27/06/2008 00:42 Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed? [Re: ALH]
Thomas
Uregistreret

Kristus er at komme til tro på Guds salvede Søn; det er, når Gud handler med os, fordi Gud så at sige ikke blot er en lov eller en abstrakt idé men derimod en Gud, der både lider med os og lever med os (Gud-med-os-midt-i-denne-verden).

At tro på Guds Salvede Søn er at tro på, hvad Guds Salvede Søn siger. Det er jo dette, der ligger i det at tro på nogen. At tro på hvad han siger. Hvad ellers?

Og hvis du svarer, at det er at tro på, AT han er den salvede, da må jeg sige: I så fald, at vi erkender dette om ham, bør vi da ikke også spidse ørerne endda meget godt! Og måske så endda ekstra godt, når han netop siger, at vi skal holde fast i hans ord! At han taler, som han hører af Gud!

Der er absolut ingen vej uden om ordene, som Jesus taler.

"Lov" og "abstrakt ide"... Jeg mener nu nok, at der er tale om loven, for netop loven fuldkommer Jesus jo! Og han siger, at vi skal holde selv det mindste bud OG lære andre at gøre det samme. Farisæerne fulgte ikke loven I ÅNDEN, for de siede jo myggen fra, men slugte kamelen. De omgik det, som loven i bund og grund handler om - retfærdighed, kærlighed, barmhjertighed. Jesus fuldkommede derfor loven i kærlighedens ånd!

Abstrakt idé er der ikke tale om - vi skal vende om som børn og tage imod ordene i et rent hjerte. Jeg ser derfor ingen sammenhæng mellem "lov" og "abstrakt ide".

Det er altså ikke mennsket Jesus, vi som sådan tror på men Gud (her jib går grusomt galt i byen med sin Grosbøl og kristendomskritik, for kristne tror på Jesus, fordi Gud åbenbarer sig i Kristus. Der er derfor tale om Guds tro og ikke Jesus-tro i den forstand). Er der nogen anden end Jesus, der leder os til Gud? Vi snakker ikke om sandhed som en bestemt væren eller natur men om Gud selv; kærlighedens og sandhedens Ånd. Hvor mange gange skal Jesus korsfæstes og opstå før der er tale om en troens begivenhed? Historisk set én gang, individuelt/eksistentielt set dagligt, for hver gang vi tager vores kors på os går vi i Jesu fodspor. Fangede du den, for det gik lidt stærkt, og jeg skal ikke tænke for meget men videre med at tømme mit skrivebord blinker

Jeg ved ikke helt, om jeg fangede dine pointer...

Jeg mener, at Jesus leder os til Gud ved sine ord og sine bud. For han talte jo netop, som han hørte af Gud. Og Guds plan er jo netop, at vi tro Sønnen. Og Jesus er ét med Gud. Som han siger: Hvis vi har set ham, så har vi også set Gud.

Du giver et Paulus-ord. Men jeg kunne godt tænke mig, at du dagligt begynder at læse Jesus-ord. Så har jeg sagt det! Jeg kan jo ikke beordre dig det, men jeg håber, at du vil gøre det :-)

Hvis du har et smukt og godt hjerte, så er det åbent for Jesus-ord, som vidner om hans Fader. Måske du ville få et andet syn på tingene... Jeg tror ærligt talt, at de færreste overhovedet læser, hvad Jesus sagde. Det bliver mest til religiøse floskler og nogle Paulus-ord om nåde. Det er synd, at Jesus' stemme drukner.

Følger du med på tråden om Jesus-ord?
Top Svar Citer
#1091 - 27/06/2008 00:56 Re: Tro og Viden? Hvad med sandhed? [Re: ]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Meget kort, Thomas..

Du kredser om Jesu ord og mener, at det at tro er ens betydende med at tro det, han siger. Nej, det mener jeg ikke. Det er at tro Jesus, fordi Han er troens begivenhed, som fuldkommer loven. Det handler altså om Kristus og den begivenhed, som NT vidner om - heraf Jesu ord og gerning (død og opstandelse).

Kan du ikke snart følge mig? Det ville glæde mit hjerte blinker

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 10 < 1 2 3 4 5 ... 9 10 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Efter angreb med syre og kniv: Mestervæ..
14/11/2024 17:38
Bomber ved Brasiliens højesteret efterf..
14/11/2024 17:17
Påkørt bro skal rives ned
14/11/2024 16:41
Satiremedie køber konspirationsteoretik..
14/11/2024 16:39
Partier optimistiske inden nye forhandli..
14/11/2024 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Færdselsuheld spærrer E20 ved Lundersk..
14/11/2024 15:35
Brasilien efterforsker eksplosioner ved ..
14/11/2024 15:26
Politistation evakueret tre gange efter ..
14/11/2024 14:55
Satiremedie køber dømt konspirationste..
14/11/2024 14:28
Retfærdighedens vogtere eller fordærve..
14/11/2024 14:20