|
0
registrerede
819
gæster og
104
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#10816 - 09/04/2011 08:04
GUD OG FORNUFTEN
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Bedst som jeg troede, at jeg så nogenlunde vidste, hvor jeg var - her i universet - opdager jeg, at det har flyttet sig lidt - ja, nok ikke universet - og så må det jo være mig 
Gennem tiderne har vi mennesker bygget forestillinger op om naturlige kræfter og overnaturlige kræfter, der styrer verden - og dermed også os.
En vis tendens er der også til et "den og os".
Verden på den ene side, og så vi mennesker som noget særligt - endda nogle, der skal styre verden.
Det er måske ikke så mærkeligt, for hvis vi ikke nogenlunde kan styre vore nærmeste omgivelser, så overlever vi jo ikke.
Opdelingen i naturlige og overnaturlige kræfter er måske også falsk, for alt er vel egentlig naturligt?
Måske var det mere rigtigt at opdele i kendte og ukendte kræfter
Forestillingen om, at alt er logisk, er måske også en illusion.
Som rationalister opererer vi ganske vist med begrebet tilfældighed - dog kun forstået på den måde at arsagssammenhængen er uoverskuelig, men stadig er der.
Men hvorfra ved vi at alt er logisk og i princippet begribeligt for menneskeforstand med avancerede teorier, matematik o.a.
Jeg kan ikke lade være at tro, at opdelingen mellem verden og os ganske vist er praktisk og nødvendig i det nære og daglige, men alment set er vi blot en del af verden, og verden er ikke til for vores skyld
Vores evne til at forstå os selv er jo også temmelig begrænset.
Vi kan se os selv, men kun delvis.
Udover dét, vi kan se, er det jo dét, vi ikke vil se (fortrængningerne) - og så alt dét, der ikke kan nå vores bevidsthed - det ubevidste.
Rationalister optræder ofte ret så skråsikkert - nok især overfor, hvad vi vel kan kalde religiøse mennesker, mennesker der er optaget af forestillinger om ikke-rationelle ting, kræfter, relationer.
Men hvor sikker grund befinder rationalisterne sig egentlig på?
Og omvendt kan man jo sige, at de religiøse så absolut befinder sig på usikker grund 
På mig virker det efterhånden temmelig absurd, når rationalister alene klamrer sig til logikken - og lige så absurd, når religiøse alene klamrer sig til profeters dogmer og forudsigelser.
Men hvorfor også klamre sig så meget.
Hvorfor ikke indrømme, at vi lever i en verden, der er uoverskuelig, en verden, som vi selv er en del af, og som vi heller ikke kan overskue.
Dermed mener jeg ikke, at vi skal opgive at forstå - tværtimod - men blot at vi godt kunne indse, at verden (og vi selv) er meget mere uoverskuelig, ufattelig end, hvad logik og/eller dogmer kan magte.
Set på den måde synes jeg, at naturvidenskabens opdagelser er fantastisk spændende og inspirerende, men jeg synes også, at de religiøses vaklende og usikre forestillinger er lige så spændende og inspirerende.
Langt de fleste religiøse samler jo deres forestillinger sammen i ét begreb, som ganske vist er totalt uklart og mangesidigt: Begrebet Gud.
En højere magt kan man vel kalde det, en magt som rummer alt det, vi ved, plus alt det, vi ikke ved og som er den første årsag til det hele.
Set på den måde, synes jeg, det er helt OK at bruge ordet Gud, men at begynde at sætte definitioner på begrebet Gud, det er for mig at se, nonsens.
Kristendommen er jo den religion, vi danskere mærker mest til, og der er det vel værd at hæfte sig ved, at der her, udover Gud og Mennesker, også forekommer noget, der er begge dele, et menneske, der ikke bare er en profet, men et menneske, der også er Gud.
Hvordan det reagerer med alt det om os selv, som vi ikke ved eller ikke vil vide, det er nok ikke så ligetil at overskue.
For mit vedkommende har det inspireret og ændret mit liv, så jeg langt stærkere oplever glæden over, at jeg er til - og føler mig elsket af - ja, hvad kan jeg sige andet end - af Gud?
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (09/04/2011 08:04)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#10817 - 09/04/2011 09:32
Re: GUD OG FORNUFTEN
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Kære Arne Tak for et smukke ord og et meget givende indlæg ... til denne dags begyndelse Smukke ord, rummelige ord, undrende ord ... ja, og nok også Guds ord i kærlighedens navn TAK De bedste tanker fra RoseMarie
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#10818 - 09/04/2011 19:36
Re: GUD OG FORNUFTEN
[Re: RoseMarie]
|
|
|
Kære RoseMarie og Arne,
Jeg er enig med RoseMaries positive holdning til dit indlæg, Arne. Du viser 'rummelighed', og du inspirerer. Samtidig holder du hovedet koldt i en debatverden, der fyldes med meget andet end debatteren. Flere af din slags, tak!
Jeg mener også, at du ved at 'bryde grænser ned' med din inspirerende holdning om at inspirere og lade inspirere dog også kommer til at sætte grænser og komme med påstande, som yderligere kan brydes ned. F.eks. når du skriver:
"Som rationalister opererer vi ganske vist med begrebet tilfældighed - dog kun forstået på den måde at årsagssammenhængen er uoverskuelig, men stadig er der."
[Jeg har tilladt mig at rette din stavning af 'årsagssammenhængen']
- For så vidt jeg ved, så opererer rationalister faktisk med 'tilfældet' - IKKE kun forstået på den måde, at årsagssammenhængen er uoverskuelig.
Det var ordene for i dag...
Venlig hilsen
T
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#10819 - 10/04/2011 08:21
Re: GUD OG FORNUFTEN
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej RoseMarie og Anonym T.
Tak for ros
Ja, hvorfor gå i for små sko, når de findes i alle størrelser
RoseMarie, det er vel blomsten - og ikke ros - dit navn signalerer?
Angående tilfældighed ville jeg ikke skyde rationalister mere i skoene end højst nødvendigt, men hvis du har mere om "rationalistisk tro på absolut tilfældighed", eller hvad det nu skal kaldes, kunne det være spændende, synes jeg.
(Jeg måtte læse korrektur på mig selv 5 gange, før jeg endelig opdagede, at jeg havde skrevet a i stedet for å i "årsagssammenhængen" - ak ja  )
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (10/04/2011 08:25)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#10820 - 10/04/2011 09:45
Re: GUD OG FORNUFTEN
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen Arne Nej, jeg tror ikke, at mit navn er kommet af at rose  Jeg ved egentlig slet ikke, hvorfor jeg hedder RoseMarie, men det var åbenbart det navn, begge mine forældre kunne blive enige om En varm og lys forårshilsen til dig fra RoseMarie
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
