"Jo, vi tror Ham. Men vi tror ikke dig"

Havde du troet ham, havde du troet mig, idet jeg sagde:

Den, der elsker, vinder freden. For Jesu åg er let og tynger ikke ujævnt. Og som vi giver, sådan skal vi modtage.

Hvis du ikke tror på dette, så tror du ikke på ham.

Resten af din smiden med rådne æg og tomater... orv, yep, sådan, jeg nåede lige at dukke mig!

Kære Thomas.

I Mattæus-Evangeliets kapitel 16, har vi nogle Jesu-ord, som jeg gerne vil høre din mening om. Det drejer sig om den såkaldte Peters bekendelse, hvor Jesus spørger disciplene om, hvem folk siger, at han er. Han får forskellige svar på dette spørgsmål. Herefter fortsættes der:

»(15) Han spørger dem: ”Men I, hvem siger I, at jeg er?”

(16) Og Simon Peter svarede og sagde: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.”

(17) Da svarede Jesus og sagde til ham: ”Salig er du, Simon Jonas’ søn! thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som er i himlene.

(18) Så siger også jeg til dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den.

(19) Og jeg vil give dig himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.” (Citat slut)

Med disse ord stiftede Jesus Den Katolske Kirke og gav den fuldmagt til at optræde på Guds vegne her på jorden. Derfor har paven i Rom to korslagte nøgler i sit emblem. Thi Peter begav sig jo til Rom og stiftede den første kirke, som de efterfølgende overhoveder – paverne – videreførte gennem den apostolske succession.

Når du siger så klart, at »Den, der holder Jesu bud, skal modtage Helligånden.«, må man vel kunne gå ud fra, at du er medlem af Den Katolske Kirke. Hvis du ikke er det, giver jeg ikke fem flade ører for din idelige fremhævelse af, at Jesu ord skal tages efter pålydendet.

Og tillige forsynder du dig mod Jesu egne ord, hvis du taler Romerkirken imod.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Så hvis man ikke tror på dig så tror man ikke på Jesus.

Du lider af storhedsvanvid og det du praktiserer hedder demagogi.

Kære Kristian



Det er et væsentlig citat (Peters bekendelse, Matt. 16), du her fremhæver.

Jeg har blot en lille indvending, der drejer sig om betydningen af den katolske kirke . 'Katolsk' (gr. katholikós) betyder jo - som du selvfølgelig er bekendt med - almindelig/universel og i det græske katholikós gemmer genitivformen af ordet hólos sig, hvilket betyder hel . Det betyder - såfremt vi tager Jesu ord i det nævnte citat for pålydende - at Jesus har bygget sin kirke på Peters bekendelse: "Du er Kristus, den levende Guds søn" (Matt. 16,16). Det er i første omgang ikke pavekirken, som vi kender den i dag men derimod det, at troen på, at Jesus er Kristus, er de oprindelige byggesten (og medlemskab) til den hellige katolske kirke forstået som en almindelig universel og hel(lig) kirke.

Her handler det altså ikke om at kritisere dogmer, trosbekendelser, salmer og lign. men derimod om det åndelige og institutionelle fællesskab, som Jesus befalede.

Mvh
Anne

Kære Anne.

Jeg er glad for din respons, fordi jeg fuldt og helt ville være enig med dig i din fortolkning af det pågældende sted hos Mattæus, hvis jeg havde været kristen. Men det skal så samtidig siges, at de katolske teologer, som jeg i sin tid – og det vil sige for halvtreds år siden – diskuterede det med, opfattede formuleringen som netop de ord fra Jesus, der indstiftede Den Katolske Kirke.

På latin begynder trosbekendelsen med Credo in (Jeg tror på) hvorefter de tre trosartikler kommer, og den tredje lyder:

»Et unam sanctam cathólicam et apostólicam Ecclésiam. (Og på én hellig, almindelig og apostolsk Kirke). «

Min mening med det indlæg, som du svarer på, var ikke at tilkendegive mit eget standpunkt, men derimod at demonstrere, at man ikke blot kan gengive Jesu-ord fra evangelierne og tage dem for pålydendet, som Thomas gør. De må ledsages af en fortolkning, hvor man gør rede for, hvordan man forstår dem. Det er dét, som du gør, og tak for dét. Du har dermed givet Thomas noget at tænke over, som han ikke kan affærdige med sine ’rådne æg og tomater’.

Personlig er jeg som nævnt ikke kristen, og jeg har derfor den kætterske anskuelse, at det er tvivlsomt, at Jesus i sin tid har udtrykt sig netop sådan. Jeg foretrækker at sige, at vi her har at gøre med en senere tilføjelse – et stykke menighedsteologi – der har haft det praktiske sigte at holde sammen om urmenighederne, der blev stiftet i årtierne efter Jesu korsfæstelse.

Mattæus-Evangeliet menes at være skrevet i Syrien i perioden 50-70 år e.v.t. af apostlen Mattæus, en tidligere skatteopkræver, som også kaldtes Levi. Selve trosbekendelsen er af yngre dato. Den er langsomt opstået ud af forskellige formularer brugt i forskellige urkristne menigheder og har sandsynligvis været at finde i den nuværende udgave omkring år 200 e.v.t.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen