Helt i orden Anne, jeg burde også ligge og sove, men har virkelig svært ved det i nat.. Meget træls..

Vi skrives ved senere i dag;o)..

Mvh

Thomas, nøgleordet er 'dialog'.. Det ønsker du jo ikke, så hvorfor overhovedet skrive til mig? Jeg er reelt komplet indifferent med dine 'Jesus ord' og hadske udfald mod alt og alle der ikke tænker som dig..

"Thomas, nøgleordet er 'dialog'"

Nøgleordet er "sandhed". Og hvis du ikke ønsker dialog med den, så må det være op til dig selv. Jeg forkynder den uanset.

"hvorfor overhovedet skrive til mig?"

Fordi dine angreb på en mand, der forkynder Jesu ord, ikke skal stå uimodsagt.

"Jeg er reelt komplet indifferent med dine 'Jesus ord'"

De er enhvers, som har forstået dem.

"hadske udfald mod alt og alle der ikke tænker som dig"

Du klistrer en etiket på mig, der intet har med mig at have gøre. Jeg taler imod dem, som associere Jesus med deres egen lære.

Kære Anne.

Nogle gange er det bedst, at troen er en følelse, der opfylder et menneske, sådan som du har det det meste af tiden.

Andre gange er det bedre med et nøgternt syn på troen som et institutionelt fællesskab med andre af samme tro. Det sidste tror jeg, at du skal anlægge her, og se på det med teologiske øjne.

Hvad er det Thomas i virkeligheden gør?

For det første laver han citatfusk med biblen. Han piller alle de steder ud hvor NT's tekster, overleveret og ændret af mennesker med fordomme, handler om fordømmelse, og derved fremstår Jesus temmelig ensidigt som en, der er kommet for at dømme folk, ikke for at råde dem eller frelse dem. Det er for mig at se ikke i overensstemmelse med folkekirkens eller det teologiske fakultets opfattelse, men det er meget lig sekten Jehovas Vidners opfattelse.

For det andet gør han bibelens Jesusord til floskler ved blot at hælde dem ud over folk i en stadig strøm, uanset om de er relevante for situationen eller ej. Han fratager dermed de bombarderede tid og mulighed for at reflektere over teksten og dens dybere mening.

Der er en velgennemtænkt psykologisk grund til at præsten skal prædike over et enkelt skriftsted, og ikke over et halvthundrede stykker på en gang. Den reformerte kirke, som størstedelen af danskerne tilhører, lægger vægt på, at de troende skal forstå bibelens indhold, ikke blindt parere ordre og blot efterplapre teksten, som var det magiske besværgelser.

For det tredie søger Thomas at opkaste sig selv til en religiøs lederskikkelse, personligt udvalgt af Jesus til at revse os, uden at have hverken den teologiske, religionshistoriske eller psykologiske baggrund for at være leder. Skal man tage sådanne selvbestaltede "profeter" alvorligt?

Teologisk har man jo en betegnelse for en, der søger at fordreje bibelens ord, så splid mellem de troende og søge at få dem til at følge ham i stedet. Man kalder ham Antikrist, så Michael ramte lige på kornet, da han med velvalgt ironi sagde; Vig fra mig, Satan!

Hvem der gemmer sig bag debatødelæggeren Thomas, er egentlig tindrende ligegyldigt. Uanset om han er et ensomt menneske, der ikke kan finde ud af tilværelsen, en menneskehader, der ønsker at ødelægge andres værdier eller hvad nogle troende måske kunne fristes til at tro, under direkte indflydelse af "Den Onde" selv, så er han dog som fænomen noget, som troende er nødt til at tage stilling til.

Jeg vil derfor opfordre dig til i dit næste semester at tage sagen op med det teologiske fakultet. Hvordan skal man som kristen og især som teolog forholde sig til folk som Thomas?

For os ateister er han blot en irriterende tåbe af samme type som dem, der ved en TV-transmission af en spændende begivenhed stikker hovedet ind foran kameraet og skærer ansigter.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.

Kære Ole Bjørn



Jeg kan ikke nå at komme med en besvarelse nu, men jeg vil i første omgang nøjes med følgende:

- Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke anlagde en særlig teologisk vinkel i de sidste indlæg, og det er der også en grund til. Når debatten bliver grov, og ingen rigtig formår at nå den anden (her Thomas), bliver udfaldet intetsigende anklager, der blot kører i ring - en debat jeg egentlig havde svært ved at tackle, idet alle etiketterne på Thomas blev for meget!

- Man kan måske sige, at der er to planer for min tilgang. Den ene teologisk og den anden troens. Der kommer et sted i troen - hvilket du jo ikke kan "føle" som ikke-troende - hvor troen ikke kan forklares med teologiske termer, og her må man med hverdagssproget selv være med til at formulere det, der udspringer af sin tro. Det kan godt være, at jeg i nogle henseende er uenig med Thomas, og at måden der bliver argumenteret på ærger mig, men hans tro må ligge et dybere sted. Hvad er det præcis, der rører ham, og hvad har været med til at forme hans tro? Hvad ligger der i det at lytte med hjertet? Hvor stor er springet i virkeligheden mellem hans tro og kristnes tro?

- Ovennævnte spørgsmål handler om at sætte "den teologiske korrekthed" til side i forsøget på at forstå den, men debatterer med og kunne formulere sig, så man selv bliver forstået. Dette kan jeg bedst gøre ved at skrive om troen og ikke om teologien (velvidende om at min tilgang faktisk er, at de to sider korrelerer. Det fremgår også at mine indlæg både til dig og Borad, at jeg overvejede at bidrage med noget mere sagligt).

- Mht det citerede vil jeg sige til dig, at jeg er i fuld gang, og jeg behøver derfor ikke din opfordring som sikkert var velment og ikke for at gå ind over. Nogle teologer (forskere) har valgt at kalde det "Mellem venner og fjender", men jeg er ikke sikker på, at jeg med tiden vil anlægge den helt samme vinkel.

Min tid er meget knap nu!

Mvh
Anne