Jamen Arne...da! ;)

"Jeg har ingen respekt for debattører, der hævder at have viden, hvor der ingen viden er - som Simons vedholdende påstand: Der eksisterer ingen gud(er)".

- Alternativet til viden er uvidenhed, at favorisere uvidenhed er at dyrke kundskabsløshed, men er det virkelig kommet såvidt med dig, at uvidenhed synes som et attraktivt alternativ hvorpå du ønsker at fundere dit livssyn? ;)

Initialværdien af påstanden "gud eksisterer" er lig 0 - det er dét, der er pointen, men det forstår du ikke?

Du har opgivet at forklare dig, fordi du har fralagt dig redskaber og sund fornuft. Derfor må du nu omgive dine meninger med krav om respekt. Du respekterer ikke kritik, fordi den truer fundamentet hvorpå dit syn på livet hviler. Det er indholdet i synspunkter du gerne må udvise despekt, ikke personer der udtrykker dem - du er alt for optaget af dine idéer om personer bag synspunkter, men burde flytte fokus til selve synspunkterne! ;)

mvh
Simon

Hej Treram..

"Og jeg har til gengæld heller ingen repekt for debattører der påstår at der [/i] findes [i]en gud, og hvordan kommer vi så videre?".

- Ved at påvise forskellen mellem despekt for synspunkter og despekt for personen der fremfører dem. Arne forvirres over forskellen og har reelt flyttet sin despekt for kritik af synspunkter, til despekt for personer der fremfører dem.

Det der kendetegner flere af de stærkt troende her er jo, at de har hele deres fokus på hvad de kan føle for smukke ord. Hvis disse smukke ord udsættes for despekt gennem nedsættende betragtninger (ikke så smukke ord), da føler de en ubehagelig uro og flytter derfor opmærksomheden fra kritiske synspunkter til de personer der udtrykker sig kritisk omkring deres smukke ord - som de jo omgiver med "kærlighed". Det er det rene galimathias, Treram...og de gennemskuer ikke sig selv, fordi de på forhånd har fralagt sig redskaberne såvel som evnen til at tænke kritisk..;)

Det betyder ikke så meget, men konklusionen er måske den, at Arne og "den kærlige jesus" (anonym dit og dat) i realiteten slet ikke ønsker debat, men bare at forkynde deres tro...;)

mvh
Simon

Hej Ole..

"Det er formålsløst at diskutere med en person, som ikke fatter en brik af de logiske regler, som gennem flere tusinde år har været grundlaget for menneskelig tænkning. Ignorer ham i stedet for at opfylde hans kontakthunger. Det er ikke dit ansvar, at mennesker i hans omgivelser ikke vil vide af ham".

- Man kan selvfølgelig med fordel ignorere mangt og meget, dersom det skulle fylde for meget, i det private. Kritik af synspunkter der fremmes på debatter synes akkurat at fylde så tilpas i Arnes privatsfære, hvorfor netop han må ignorere kritik af synspunkter der udfordrer hans meninger - han udfordrer jo ikke sine egne, kan man sige.
Men vi kan jo sagtens være personlige uden at være private på debatter, så det i sig selv er ikke vores med derimod Arnes problem. Det besynderlige ved Arnes meninger er nu engang, at de er så skrøbelige at de slet ikke tåler kritik og mødet med argumentationskrav, hvorfor det umiddelbart kan virke mærkeligt han ikke beskytter dem bedre i det private.

Måske nogle af vore troende meddebattør parallelt med hungren efter kærligheden ligefrem udviklede en form for masochisme, hvor en panisk rædsel for døden og en glubende livshunger støder sammen i en uforsonlig kontrast, der så indvarsler denne heftige grublen over en smertelige dualisme vi her ser udtrykt. Men kan du virkelig nægte Arne dette lille, men tydeligvis tiltrængte klaps i "uvidenheden", og hvad med summen af ophobede behov sidenhen? - pjat må der til, ved du ;)

mvh
Simon

Kære Simon.

Mit råd til dig vedrørte ikke Arne, for han er da et godt bidrag til underholdningen. Han forsøger i det mindste at argumentere for sine synspunkter, selv om argumenterne mest har karakter af kværulanteri og ordkløveri.

Det gik på den anonyme, som ikke bidrager med andet end det, som jeg kalder debatterror, og som ikke tør registrere sig. Mentalt er han blot en usocialiseret 6-årig, der finder det utroligt sjovt at råbe idiot efter folk fra et gemmested. Det giver ham en følelse af at kunne kontrollere situationen.

Mvh

Ole Bjørn