0
registrerede
13
gæster og
1015
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#6266 - 09/12/2008 08:18
Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
[Re: Zilent]
|
godt igang
|
Registeret: 09/08/2008
Indlæg: 155
Sted: København
|
|
Hej Ipso,
Du siger: "Såfremt man mener, at spørgsmålet om Guds eksistens, således som begrebet er defineret her, er principielt uafgørbart på grund af vor eksistentielle situation, så indtager man rent erkendelsesteoretisk den agnostiske position."
Jeg siger jo netop i mit indlæg, at teisme omhandler gudetro, dette at man i praksis indkluderer guder i sit verdensbillede. Gør man ikke det, så er man ateist - også selv om man hellere ville kunne kalde sig noget midt imellem, som fx. agnostiker.
Det er bare sådan, at mange erklærede agnostikere ikke kan indse, at de ikke befinder sig på en gylden middelvej, de er enten agnostiske teister eller agnostiske ateister!
Du siger yderligere: "Da der hverken kan føres et absolut logisk tvingende bevis for, at Gud eksisterer eller at "han" ikke gør, så forekommer den agnostiske position mig at være den mest rationelle."
Det er på ingen måde rationelt at anerkende enhver påstand der som nævnt ikke underbygges af beviser, som du og mange andre såkaldte "agnostikere" er skyldige i - også selvom der ikke kan føres direkte modbeviser mod disse ubegrundede påstande. Det er så åbenlyst irrationelt at antage alle påstande som ikke kan modbevises for mulige, taget i betragtning hvor ringe sandsynliggjort disse påstande er (og hvor uvidenskabeligt disse teorier er formuleret). I dette tilfælde taler vi gudeskabninger, men ud fra den konsekvent agnostiske erkendelsesteoretiske position, så skal man anerkende enhver påstand om det værende, så længe den ikke direkte kan modbevises. Nej, det er ikke rationelt - det er naivt.
Redigeret af Zilent (09/12/2008 08:24)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#6267 - 09/12/2008 10:25
Re: Hvis man ikke er teist, så er man ateist
[Re: Zilent]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Zilent/Jakob.
Da jeg ikke for mit eget vedkommende anerkender begreber som Gud/gud/Guder/guder, accepterer du mig som ateist.
Men så må der da være mange former for ateisme.
Det er du jo også selv inde på, når du skriver:
Agnosticisme/Gnosticisme og Ateisme/Teisme udelukker i øvrigt ikke hinanden... Altså, man kan f.eks. godt være agnostisk ateist, eller gnostisk teist. Og det rejser for mig en hel del spørgsmål.
Det mest nærliggende må være: Kan man være gnostisk ateist? (Med ordet gnostisk mener jeg ikke en bestemt form for erkendelse, men blot erkendelser, der går ud over den verden, vi kan opfatte alene ved sansernes og fornuftens hjælp - og i dette tilfælde altså sådanne erkendelser, der ikke indeholder gudsbegreber).
Et andet spørgsmål er: Er det ikke naivt at støtte sig alene til menneskelig fornuft, når vi nu ved, at vore evner som højerestående pattedyr er meget begrænsede?
Et tredje spørgsmål: Hvis man oplever noget, som værende helligt, kan man da være ateist? (Med ordet helligt mener jeg noget, som man ikke er i tvivl om, når man oplever det, noget der er helt - i modsætning til "i stykker" - fuldkomment - heldbringende).
Sådanne oplevelser kan jo nok ikke indpasses i fornuftens verden, men ikke desto mindre eksisterer de jo lyslevende i menneskers sind (af nogle kaldet "primærprocesser").
Jeg kan selvfølgelig sagtens forstå den form for ateisme, der alene støtter sig til fornuften, men det bliver straks lidt mere indviklet, hvis man også accepterer menneskets øvrige evner, såsom følelser, fornemmelser, intuitive evner og fantasier, i den enkeltes dannelse af sit "verdensbillede".
Og lægger man oven i, at vore evner er begrænsede, bliver perspektiverne for, hvad verden virkelig er, jo svimlende
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (09/12/2008 10:25)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|