Hej Arne
Jeg kan da heller ikke udelukke, at jeg måske har overreageret på, hvad du skriver.
Det første, jeg opfattede som gudsbespottelse var Hanskrists ord:
Det tror jeg, eller i hvert fald har du fået dit at se til med disse to kristne debattører, der ikke lader Kristusbegivenheden falde til jorden :-)
Det er lidt sjovt, at du reagerer ud fra dit begreb om
gudsbespottelse taget i betragtning af, at du faktisk har svært ved at bruge ordet, Gud. Her bliver Gud eller det hellige vel for dig noget, vi skal være meget forsigtige med, noget, vi ikke kan nærme os, og noget vi ikke kan eller bør sætte ord og teologi på. Alligevel gør dette hellige dig lykkelig, fordi du har fundet det udtrykt i en form, der ikke volder dig vanskeligheder. Men her er der ingen Gud iblandt os, ingen Johannes prolog, ingen Gud blandt de nødstedte, ingen Guds fødsel i mennesket, intet opstandelsesliv i Kristus. Det er bare lige for at sætte lidt op, for at se differensen og samtidig belyse, hvorfor jeg finder din position lidt vanskelig, da jeg mener, der er mere at komme efter..
- "Det guddommelige skál ned på det niveau!"
Det er lige før, jeg kunne forestille mig, at:
"Gud, hvor smager den kage godt!", også kunne være acceptabel som udtryk for en nærværende Gud - i et "Hattedame-selskab" hos "det bedre borgerskab"
He he, den var go'. Men nu vil jeg ikke just sammenligne Gud med en kage blandt hattelskende the-damer. Hvis du læser mit indlæg igen vil du se, at jeg blot peger på, at Gud selv ville ned på dét niveau (hvorfor jeg i min formidling trækker Gud i Kristus Jesus ned og ned), altså ned på jorden, hvor vi lever vores menneskelige liv, ikke uden for denne verdens grænser, men i lige så høj grad i skidtet, på bunden, væk fra de perfektes samfund (farisærismen) med en medfølende Gud på korset. Jeg mener slet ikke, at det giver mening at plædere for en sådan stor afstand mellem Gud og mennesket, som jeg nok kommer til at opfatte, at du gerne vil. Kristus er jo netop "broen" eller begivenheden i historien og i vores liv igen og igen (fra menneske til menneske, fra generation til generation). Jeg er ret sikker på, at Hanskrist og jeg har samme ærinde her, selvom vi ikke siger tingene på samme måde.
Derfor skal Gud ned på det niveau, fordi vi er skabt til at være her på godt og ondt akkurat som Jesus Kristus.. Nu har vi fået Ånden, så lad os da vandre i Ånden, ikke ude i det kosmiske men lige her, hvor vi rent faktisk befinder os
Synes du stadig, at dette er et vulgariseret plan?
Din påstand: "Gud er Gud-med-os-midt-i-denne-verden.", er igen for mig at indskrænke det gudommelige - og jeg er temmelig sikker på - bl.a. gennem samtaler med en dygtig (både åndeligt og håndværksmæssigt) Ikon-maler, at det ikke lige er et så indskrænket guds-begreb (set med mine og hans øjne), der inspirerer ham.
Det er egentlig dig, der kommer til at indskrænke det guddommelige i og med, at du på en måde siger, at det guddommelige ikke hører til denne verden gennem din kritik af Bonhoeffer-citatet (Gud-med-os-midt-i-denne-verden) - er Gud da ikke med os, eller hva'?
Hvad den dygtige ikonmaler er inspireret af, ved jeg jo ikke, men hvis han maler Kristus, formoder jeg, at Kristus er det liv, hvori Gud er Gud-med-os, altså en nærværende Gud, der kalder os ud af mørket.
Jeg glæder mig over, at vores gensides forståelse (og dermed mener jeg selvfølgelig ikke enighed) er blevet bedre igen.
I lige måde, Arne - selvom jeg mest opfatter det som et spørgsmål om rummelighed og proces ift det at finde en balance i måden tingene bliver sagt på (men også at se, at uenighed og konstateringer ikke nødvendigvis er et ram på manden/kvinden i den anden ende).
Mvh
Anne