Naturligvis er det din fortolkning den "korrekte";o)..

Borad

I det omfang du ikke modbevise den, så er den naturligvis korrekt. Er du i tvivl, så forsøg at modbevise den... og du vil da efterfølgende komme til at erkende, at den er korrekt!

Lad dette være dig din største udfordring. For det bliver det!


Bjørn Holmskjold

At føle ydmyghed overfor tilværelsens ufattelige mysterium tror jeg ikke at en indskrænket bevidsthed som Bjørn Holmskjold er i stand til.

Hans første trin ville være at føle lidt ydmyghed overfor andre mennesker og deres ret til at være af en anden opfattelse end ham selv.

Bjørn Holmskjold respekterer ikke mig som menneske. Han ønsker magt over mit sind og det er den ultimative form for selviskhed.

Det får mig til at tænke på en udsendelse jeg så på TV fra afghanistan. Jeg så alle disse kvinder og unge, som sprudlede af liv og forventning om liv idet de kunne komme til at gå i skole.

Og jeg så små sortsmuskede indskrænkede talebanmænd, som ikke havde for fem ører brikker at rykke med, men som i kraft af deres religion og deres vold kunne undertrykke disse kvinder og børn og ødelægge deres liv.

Bjørn Holmskjold repræsenterer det man kalder ''det onde''. Det er det selv som ikke forstår at alle andre også er frie mennesker og som ønsker at undertvinge disse andre ved vold.

De findes allevegne, disse enkeltindivider som ikke forstår sig selv og som så i stedet påtvinger andre deres egen indskrænkethed.

Må det aldrig lykkes for dem at dræbe livet i et andet menneske.

Michael

Hvad mener du med "tilværelsens ufattelige mysterium?


Bjørn Holmskjold

Michael

Først skriver du med tilbagevirkende kraft: ”at føle lidt ydmyghed overfor andre mennesker og deres ret til at være af en anden opfattelse end ham selv.”

For at skrive det modsatte ”Og jeg så små sortsmuskede indskrænkede talebanmænd, som ikke havde for fem ører brikker at rykke med, men som i kraft af deres religion og deres vold kunne undertrykke disse kvinder og børn og ødelægge deres liv.”

For så at skyde dig selv i foden endnu engang: ”At føle ydmyghed overfor tilværelsens ufattelige mysterium.”

Du er i sandhed om nogen af en falsk hykler! Skal nogen efterfølgende kunne tage din kritik alvorligt?

Du er i sandhed dén, der ”ønsker at undertvinge disse andre” din opfattelse af virkeligheden! Men beskriv dén din virkelighed, som du vil skal påtvinges disse ”små sortsmuskede indskrænkede talebanmænd, som ikke havde for fem ører brikker at rykke med”, og jeg skal gøre det synlig, hvor ”indskrænket bevidsthed” du i dit selvbedrag har at gøre godt med. For de ”findes allevegne, disse enkeltindivider som ikke forstår sig selv og som så i stedet påtvinger andre deres egen indskrænkethed.”




Bjørn Holmskjold