Michael
Først skriver du med tilbagevirkende kraft: ”at føle lidt ydmyghed overfor andre mennesker og deres ret til at være af en anden opfattelse end ham selv.”
For at skrive det modsatte ”Og jeg så små sortsmuskede indskrænkede talebanmænd, som ikke havde for fem ører brikker at rykke med, men som i kraft af deres religion og deres vold kunne undertrykke disse kvinder og børn og ødelægge deres liv.”
For så at skyde dig selv i foden endnu engang: ”At føle ydmyghed overfor tilværelsens ufattelige mysterium.”
Du er i sandhed om nogen af en falsk hykler! Skal nogen efterfølgende kunne tage din kritik alvorligt?
Du er i sandhed dén, der ”ønsker at undertvinge disse andre” din opfattelse af virkeligheden! Men beskriv dén din virkelighed, som du vil skal påtvinges disse ”små sortsmuskede indskrænkede talebanmænd, som ikke havde for fem ører brikker at rykke med”, og jeg skal gøre det synlig, hvor ”indskrænket bevidsthed” du i dit selvbedrag har at gøre godt med. For de ”findes allevegne, disse enkeltindivider som ikke forstår sig selv og som så i stedet påtvinger andre deres egen indskrænkethed.”
Bjørn Holmskjold