annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20491843
Åndelig Føde 2667351
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2643695
Et andet syn 2176922
Så er der linet op... 1922730
Galleri
Efterårsjævndøgn Rødhus
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 9 gæster og 989 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#5367 - 17/10/2008 09:52 Re: Er ødelæggelsen af Jorden, en bibelsk profeti? [Re: ALH]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Anne.

Ja, som du skriver om, findes der et Nordisk folkecenter for vedvarende energi i Thy, som jo bestemt er prisværdigt, som måske med tiden kunne frembringe en folkelig bevægelse, men som foreløbig ikke har megen politisk gennemslagskraft.

Dertil kommer, vil jeg mene, at det ikke er nok alene at omlægge teknologien - uanset at det selvfølgelig også er nødvendigt.

Hvis ikke vi får gjort op med kravet om vedvarende økonomisk vækst - altså det, at vi alle hele tiden skal blive ved med at få det lidt mere komfortabelt (uanset ressourceforbruget), så går det jo alligevel galt.

Det kunne være passende, synes jeg, om folkekirkens præster - eller i det mindste en stor del af dem (de må jo ikke mene noget i fællesskab p.g.a. "synodeforskrækkelse") - gik ind for, at vi giver afkald på økonomisk vækst.

Det er jo egentlig slet og ret dagligdagens grådighed - der fører os i fordærv.

Og for politikerne er det jo "flødeskum på lagkagen", når de vil sælge deres budskaber smiler

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (17/10/2008 09:53)
Top Svar Citer
#5371 - 17/10/2008 13:15 Re: Er ødelæggelsen af Jorden, en bibelsk profeti? [Re: Arne Thomsen]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Arne

Citat:
Ja, som du skriver om, findes der et Nordisk folkecenter for vedvarende energi i Thy, som jo bestemt er prisværdigt, som måske med tiden kunne frembringe en folkelig bevægelse, men som foreløbig ikke har megen politisk gennemslagskraft.


Jeg var der som sagt i går, men pudsigt nok manglede stedet "energi". Der blev givet en ret dårlig rundvisning, og de ellers rigtig gode ideer til alternativ og vedvarende energi virkede til at være gået i stå. Måske er det slet ikke tilfældet, og måske er problemet (ud over den dårlige "guide"), at de mangler politisk gennemslagskraft. Det er i grunden det, der gør mig vred, for hvordan skaber man en folkebevægelse uden oplysning og befolkningens opbakning?

Citat:
Dertil kommer, vil jeg mene, at det ikke er nok alene at omlægge teknologien - uanset at det selvfølgelig også er nødvendigt.


Det tager tid, når noget skal omlægges, da det ikke blot er et tekninsk spørgsmål men også et samfundsmæssigt og kulturelt spørgsmål, der handler om måden, vi lever på jfr. din note om "dagligdagens grådighed".


Citat:
Det kunne være passende, synes jeg, om folkekirkens præster - eller i det mindste en stor del af dem (de må jo ikke mene noget i fællesskab p.g.a. "synodeforskrækkelse") - gik ind for, at vi giver afkald på økonomisk vækst.



Nu er det grundlæggende ved præsteerhvervet ikke et politisk anliggende, så på det område, bliver vi nødt til at være lidt forsigtige. Men jeg er enig i, at præster ikke kan stå neutrale forstået på den måde, at det handler om kloden og om vores helt essentielle grundlag; skabelsesværket og vores skabelse. Med andre har vi at gøre med en livsholdning, og netop denne bliver svært for en præst at undgå, da en holdning til livet i og for sig ligger indpodet i kristendommen.

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#5372 - 17/10/2008 13:24 Re: Er ødelæggelsen af Jorden, en bibelsk profeti? [Re: ole bjørn]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Ole Bjørn

Jeg mener ikke, at politik kun handler om økonomisk styring eller for den sags skyld om økonomisk tryghed.

Det er klart, at økonomi spiller en meget væsentlig rolle, for at vi som samfund kan fungere, men jeg ser, at denne kan blive en kontrolinstans for, hvorledes regeringen vælger at udvikle vores samfund, ja ikke bare samfundet, men de deri eksisterende mennesker.

Politik, der som begreb stammer fra det græske polis , handler om vores by/stat og de dertil knyttede sager. Men politikerne på Christiansborg er såmænd som os andre her også bare mennesker med en livsholdning, og det er nok en af grundene til, at jeg har svært ved at slå mig fast på ét bestemt politisk parti. Men der er ingen tvivl om, at jeg blot venter på, at den nuværende regering bliver væltet - og det på trods af den økonomiske stabilitet, du roser Anders Fogh Rasmussen for blinker

Mvh
Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
#5373 - 17/10/2008 15:13 Re: Er ødelæggelsen af Jorden, en bibelsk profeti? [Re: ALH]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
Kære Anne.

Jeg mener da heller ikke at politik kun handler om penge, men det handler primært om penge, sekundært om retsregler, og først derefter får holdninger til udvikling, etik og moral betydning. Derfor handler polit.studiet mest om samfunds- og nationaløkonomi og jura.

Penge er et byttemiddel, og for det kan man bytte sig både til mad, forbrugsgoder, sikkerhed, sundhed, underholdning, undervisning, forskning og kunst og kultur. Dette gælder for samtlige politiske partier.

Først med partipolitikken kommer holdningerne ind i billedet, og de er præget af mindretalsinteresser af overvejende egoistisk karakter. Et gammelt ord siger, at den bedste styreform er et diktatur, notabene, hvis jeg var diktator.

Fornuft har ringe betingelser for at trænge igennem dette spil om at opnå mest til sig selv, men selv uvenner kan enes hvis en fare udefra truer begges tilværelse alvorligt.

Mennesker har som regel to grunde til at handle som de gør - en, der lyder pænt, og så den sande. Vælgerne hører kun den pæne grund, men de, der arbejder tæt sammen med og for politikere, lærer de sande grunde til beslutningerne, og de grunde kan være meget komplicerede.

Det er ofte sagt, at politik er det muliges kunst, men selv ser jeg partipolitik som kunsten at gøre det mulige umuligt. Mange af de problemer, vi har i dag, har vi viden og teknologi til at løse, men politik umuliggør løsningerne.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 7 < 1 2 3 4 5 6 7


Seneste indlæg
ALKOHOL
af Anonym
23/11/2024 02:29
Vigtige præciseringer
af Anonym
23/11/2024 00:25
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Over 300 ngo'er i fælles opråb: Smut f..
23/11/2024 10:32
Slut med bratwurst og glühwein: Flere j..
23/11/2024 10:31
Briterne må købe frugter andre steder ..
23/11/2024 09:54
Angela Merkel er bekymret for Trumps tæ..
23/11/2024 09:27
Nato-generalsekretær har mødtes med Do..
23/11/2024 09:17
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Herberger må igen i år afvise folk på..
23/11/2024 08:37
EP-medlemmer vil undersøge om Musk har ..
23/11/2024 08:12
Haveeksperten: Sådan undgår du uspisel..
23/11/2024 08:00
Her sidder jeg 70 år senere og roder me..
23/11/2024 08:00
Brand koster ældre mand livet i Tønder
23/11/2024 07:48