Har menneskene brug for at kende guds mysterier?
***
Prædikeren skriver:
Endeløs tomhed,
sagde Prædikeren,
endeløs tomhed,
alt er tomhed.Men også:
Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! … og så er livet ikke tomt, men meningsfuldt.
***
Er det nødvendigt at kende meningen med livet?
Livet får sin mening gennem bevidsthedens tolkning af vores omstændigheder, men ja, de fleste har nok et formål, de forfølger.
Dybest set handler det vel for mennesket om at sætte børn i verden og forberede sig på døden, selvom livet udfyldes på utallige måder mellem fødsel og død.
***
Hvis kærlighedens kildevæld åbenbares, strømmer visdommens klare vand, som kalder os til at drikke og handle med endnu større integritet i Gud.
Ja, hvis man tror på Gud og hans ord, så er det fra ham, visdommen og kærligheden kommer, og derved vi er i stand til at følge Guds principper.
***
Er det nødvendigt at være, at fyldes af lykke, at elske hvert et væsen?
Nej du kan jo tage dig af dage, men hvis man drages af gud og ,,kærlighedens kildevæld åbenbares,, vil dette i sigselv give en tilfredshed og glæde, da man derved får en mening med livet, når gud er den bagved liggede årsag til ,,det hele,, - vil jeg mene.
***
Er det nødvendigt at blomstre i Gud?
Jamen, kan man selv bestemme det, når det er gud som drager, og åbenbaringen sker.
Forståelse er vel, at mennesket er guds redskab.
Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.«
***
Intellektet kan måske ikke besvare dette, men hjertet besvarer det med et JA uden yderligere trang til argumentation.
Det er klart. Hvis ikke man vil adlyde kan hjertet ikke sige ja, men ellers er det vel åbenbaringen fra ,,kærligheds kildevæld,, man adlyder fordi den giver mening.
En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?«
... men fortæl mig om begrebet gud, og de førnævte mysterier
Svar
Citer
