2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
822
gæster og
215
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21827 - 03/11/2016 17:35
Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hans der er noget med dig og Gud ikke?
Jo det er der, men det har intet at gøre med en verdensforklaring, fx livets begyndelse at gøre etc
Det har intet at gøre med naturen som jeg dog elsker nok mere end de fleste
Det har at gøre med:
1):
""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"
2):
På emergent vis kan mægtige sjælskræfter manifestere sig i et menneskes liv, vi taler om voldsomme affekter og stærke emotionelle motiver og drive, arketyper kunne vi også tale om (ekstatisk fornuft kalder jeg det med Tillich, og med Edgar Morin vi kunne tale om Mythos contra Logos) der ikke ødelægger fornuften, ja fornuften (forstanden) tager ikke skade under deres indflydelse, ja tværtimod kunne vi ikke uden ekstatisk fornuft gennemføre hvad vi med vores fornuft har indset er det rigtige. Dopamin spiller uden tvivl en mere central rolle i forbindelse ekstatisk fornuft end serotonin, der nok mere er afgørende i forbindelse mindfulness og fornuftens rolige arbejden.
3):
Menneskets evner for fanatisk at lade sig besætte, blive besat og grebet af, revet med af, Sjælskræfter og rørelser/bevægelser udenfor vores gængse hverdags bevidsthed, hvor disse enorme psykiske kræfter i en god personlig form udvider ikke bare vores bevidsthed men også vores følelsesliv, som det ændrer vores biologi, hvorfor sygdom ofte bliver kureret, ja det er Healing Power.
Forelskelsen er proto eksemplet herpå, hvor vi mennesker formår at forene os og participere i "det", såvel som ham/hende og dem, der er os selv forskellige. "det" kan være alt fra arbejde, videnskab og alskens kulturel aktivitet. Netop derfor er mennesket det mest vitale af alle levende væsener, fordi vi kan transcendere eller overskride os selv og forene os med og participere i det der er forskelligt fra os selv. Heroverfor er fx en ræv begrænset til at være en ræv, en ræv er en ræv der er en ræv, trofast og med logisk nødvendighed bundet til og af sin natur, den kan ikke træde ved siden af, men det kan vi mennesker. Nøjagtig her i denne sammenhæng, friheds sammenhæng, til nok at have natur, men ikke være bundet af vores natur er det at filosofferne fra og med Kant taler om Ånd, også i nøje overensstemmelse med at Paulus uløseligt kæder ånd og friheden sammen.
4):
Den levende mægtige jødisk kristne etiske Gud (vi står i et intimt direkte kærligt kreativt Søn-Fader vekselvirkning til) kan ikke erkendes ud fra verden (naturen eller kosmos), men kan kun åbenbare sig i mennesket. Og et menneske kan kun vidne herom og bevises kan det kun indirekte på de frugter der bliver en følge af som menneske at stå i det samme kreative dialogiske kommunikerende Søn - Fader, menneske - Gud forhold som Jesus Kristus gjorde.
Her i jødisk kristen kontekst hvor Gud erfares som indre personlig kreativ etisk og aldrig forskellig fra kærlighed opleves Gud anderledes end i forbindelse naturen eller kosmiske sammenhænge, hvor Gud bliver lig med upersonlige neutrale kræfter hvor egoet og personlighed opløses eller udviskes, sløves, men dette må aldrig ske og sker aldrig indenfor kristendommen.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Så konstant at pukle på uselvisk kærlighed ville være forkert i kristen regi, det ville være blodfattigt, goldt og koldt.
Vi giver ordet til Paul Tillich i samme sag:
Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.
Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv". Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation". Citat slut.
NB, PS:
Når jeg taler om disse enorme numinøse Sjælskræfter fra vores Noumenale dyb (se noumenon Kant) så gælder jo at disse ikke stritter i øst og vest men at de formes af vores kulturelle samfunds engagement, det være sig indenfor håndværk, videnskab, idræt og de mere kunstneriske, sang musik teater billedkunst litteratur mm, men også i den form som de manifesterer sig i den modne kærlighed mellem mand og kvinde (Hans for pokker hvad har du imod os homo'er, du nævner os aldrig) og som det kan få et udtryk i forbindelse politik hvor de privilegerede i samfundet engagerer sig altid i forhold til de mindre privilegerede (den kristne urkirkes politiske grundide stammende fra Jesus og Paulus og som Grækerne (de filosofiske aristokratiske græker) kun havde hovedrysten til overs for). Dette betød ikke at samfunds institutionerne, lov og rets samfund og ordensmagten og myndigheder skulle nedbrydes, men at den politiske indsats skulle være at inkludere alle i den økonomiske og politiske magt.
Hos grækerne var det med Gud, "the God question" en eksklusiv beskæftigelse for frie mænd, dvs aristokratiet der var fri for at skulle arbejde, men sådan var det ikke for Paulus og de første kristne, her var Gud alles Gud og Gud var ikke udenfor tidens gang og historiens forløb, som det historisk set senere også blev hos Karl Marx (ham der ligner Paulus mest i historisk politisk tænkning), her var filosofisk tænkning og politisk og religiøs ideologi også for alle, også de ulærte og udannede faglærte og ufaglærte arbejdere. Ingen i verdenshistorien har nok gjort så meget for at styrke kvinder og arbejdernes selvbevidsthed som Paulus og Marx så de kan tillade sig at måle sig og tale med og imod samfundets fornemme top, men dette er en ongoing proces da mennesket er en ynkelig servil opadsnobbende ængstelig kreatur/dyr, fej dyr, uden ret meget civil courage.
Det der er så interessant ved kristendommen er at det med Gud ikke er ophøjet jordiske anliggender, men at Gud griber ind i tidens og historiens anliggender, konflikter og spørgsmål. Og det både i det enkelte menneskes livshistorie såvel som i menneskehedens historiske liv.
Hos Paulus finder vi religionshistorisk set noget aldrig før set, nemlig at det mystiske sprog, hidrørende vores magiske Mythos bevidsthedslag og måde umiddelbart at være til på i verden konstant og fint blander sig med det videnskabelige håndværks tekniske Logos sprog, begreberne her.
-0-0-0-0-
Mange mennesker har troet at det religiøse var et stadie vi som menneskehed ville vokse fra efterhånden som vores videnskabelige uddannelsesniveau tog til. Nogle få modige kloge mennesker profiterede at det ville gå stik modsat og disse, blandt andet Nicolai Berdyaev, fik ret. Hvad er det der gør at det religiøse og ægte spiritualitet bliver ved med at manifestere sig i en moderne verden af videnskabelige højt uddannede mennesker? Jo et lille eksempel, jeg et menneske er syg, okay her er så 2 vinkler på det forhold, nemlig 1): den lægevidenskabelige sagkundskab om det forhold at jeg er syg, men der er også 2): det religiøse spirituelle perspektiv og tilgang, nemlig at jeg med min bevidsthed i samarbejde med det ubevidste og kollektive ubevidste er Herre og direktør i mit eget liv, jeg er forfatteren, drejebogs forfatteren til mit liv og min livshistorie og biologi og biologiske skæbne, jeg er komponisten, kreatøren og dirigenten der selv via mine måder at være aktiv kreativ skabende, som sanselig nydende passiv hengivende, til i verden, selv former udformer og skaber min egen biologiske fysiologiske indre kropslige tilstande, gennem altså min religiøse spirituelle kreative funktions duelighed og engagement i verden. Og heroverfor bliver lægevidenskaben uanset hvor avanceret den er, den lille, den kommer til kort og må give op overfor dette det religiøse magiske 1. personperspektiv i flere dimensioner eller forskellige orden.
-0-0-0-0-
Ja ja det er godt med dig Hansimandsi, mors egen dængserøv, at du leger uovervindelig heroisk religiøs magiker mystikker og troldmand og påstår lægerne og lægevidenskaben må give op overfor dig og ikke kan følge dig. Du skulle lige vide at de står klar til at tvangsindlægge dig og at diagnosen den har de allerede stillet, blot er det dig der ikke vil vide af den fordi som der også står i forbindelse din diagnose så har du ingen sygdomserkendelse.
-0-0-0-0 -
Du har tydeligvis en heroisk psykisk karakter struktur ud over det sædvanlige, men tror du virkelig at dette kan overføres til alle andre af os mere almindelige dødelige mennesker? Husk at lægevidenskab kun er beskæftiget med hvad der virker på alle, for mig at se er du beskæftiget med det exceptionelle menneske, måske det meget funktionsduelige skizofrene menneske. Hvorfor skal vi regne dig og Paulus med?? I falder udenfor alle almene medicinske beregninger og betragtninger.
-0-0-0-0 -
Hans har du spist noget, er du på stoffer? Du er da for chokerende vild i dag min ven.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21834 - 04/11/2016 13:52
Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Da jeg i dag, af Facebook, blev mindet om en to år gammel opdatering fra min hånd der lød sådan her: 25 km løb igår og idag 1 times tennis træning efterfulgt af 32 km løb (gennemsnitsfarten 13 km/t) og manden er upåvirket, ikke så meget som en øm eller stiv muskel, sene eller led, endsige mærkethed eller træthed. Ja jeg løb hver eneste dag i 3 1/2 år og aldrig under 120 km/ugen, så jeg havde bare et gennemsnit pr dag der nærmede sig de 20 km, mange uger og dage endnu mere. Så ville jeg lige kommentere ganske kort på det, men det blev meget langt og noget forfærdeligt klogt men også ret underholdende snak, følger her: Mærkeligt at tænke sig man bærer rundt på en løber, at der bor en løber derinde i manden her og jeg lever med den risiko hver dag at han nu bryder ud i løb igen. Ja hellere det end der var tale om en sanger der brød ud i sang. Disse udbrud indefra. Men du løber da stadig Hansi, munden løber Og tankerne løber af med dig. Nå pjat, tilbage til spørgsmålet om du går i udbrud snart igen. Er der noget derinde der skal ud, der skal have et udtryk. Menneskets udtryk er så vigtig. Alle mennesker har et udtryk der er deres. Det gælder om at finde sit udtryk. Mange sygdomme skyldes en ubalance i udtryk og indtryk. Mange mennesker sylter sig selv i indtryk og glemmer at respondere med et udtryk, glemmer at få fat i deres udtryk, finde deres udtryk. At se mennesker leve i indtryk alene, eksponere sig selv for den aggressive tidsfordrivende underholdende mediekultur vi er omgivet af, hvor de lader sig præge heraf uden at gøre oprør, uden at finde et adækvat svar eller respons herpå, uden at finde deres eget liv og udtryk, er bekymrende. Al meditation går ud på at finde sit eget udtryk. Ellers er der ingen grund til at meditere. Vi skal gennem meditation få kontakt til lige vores udtryk, det udtryk og de arketyper og talenter der er vores helt unikke, som har rod i noget nedarvet vi har med os ind i livet. Hans skal du ikke snart til at udtrykke dig på den store scene? Måske op på den store klinge foran, og så træde i karakter, udmærke dig, gøre dig bemærket. Et menneske kan være besat af sit udtryk, føle det har et kald, en mission, en drøm, her i livet det skal fuldende, føre ud i livet. Noget bor derinde og man skal vise omverdenen dette, formå at give det et udtryk. Ja et menneske kan blive besat heraf så meget at det ikke kan stilles tilfreds hvis ikke det lykkes med eller har succes med sit udtryk. Det er arketyperne man har fat i eller er fanget ind af, ofte en helt bestemt af slagsen som man har fortrolig intim kontakt til, bedre anlæg for at profitere af og udmærke sig igennem end andre. Det er eksistentialismen mere end alle andre filosofiske retninger der har arbejdet med de her forhold, givet menneskeheden et indblik i den kreative og kunstneriske ekspressive karakterdannelse vi som frie talentfulde mennesker har mulighed for at gøre noget ved. Der er gerne tale om stor motivation, ja det hele hviler eller bunder på at være motiveret, at have fat i den dybe motivation (motiv = billede = arketype), så man kan udforme sit liv og danne sin karakter kreativ ekspressionistisk indefra og ud, ud fra det kollektive ubevidste især, arketyperne der råder over menneskets iboende enorme sjælskræfter talenter og potentialer. Et menneske udtrykker sig altid igennem noget eller ved hjælp af nogle midler, et håndværk, videnskabelig disciplin, en idræt, gennem musik, sang, dans, billedkunst, gennem sproget, skriftsproget eller talesproget etc etc således bliver vore enorme arketyper og sjælskræfter og talenter underkastet en disciplin og dermed disciplineret. Det er alene her vores evner opøves og bliver styrkeafprøvet og skal vise dets værdi og gavn for og i samfundet. Freud blev kendt for at få os til at indse det er lysten der driver værket og at uanset hvor meget vores fornuft mente sig hævet herover så skulle lystlivet nok på en eller anden måde formå at gøre sig gældende, om ikke andet igennem neurotisk symptom dannelse. Lyst og motivation er de faktorer vi skal have med i vore overvejelser når vi vil forstå et menneske, fx dets "vege" lad udtryk, dets misbrug, afhængighed nydelse og dovenskab. Kontanthjælpsmodtager kan have mange forskellige problemer at slås med (som alle mennesker har) men selv om de udviser apati og virker dovne og passive er dette ikke mere deres natur end andre menneskers, de er blot blevet fanget i et eksistentielt dilemma i forhold til samfundet der har blokeret deres adgang til motivation og lyst. Og jo mere tvang jo mere passive bliver de, jo mere lukkes der af ind til motivation og lyst og evner og i takt med at dette sker mister de selvtillid og endda den mere fundamentale vigtige selvværd og der kan så derved let opstå alvorlige psykiske problemer som de slet ikke pr dem selv ellers er bærer af. Det værste og det min mor frygtede mest her i livet, var at få en veg søn. Og så fik hun mig, dybt tragisk. Men godt hun havde en anden søn med et kraftigere udtryk og en stærkere fremdrift med en større gennemslagskraft. At se på et menneske der ligger underdrejet hele sit voksne liv, fordi det kuldsejler ret tidligt i livet, fordi det kommer væk fra sin metier må ikke være sjovt, meget talent og godt liv går tabt herved. Hvad var din metier da? Det var helt klart psykologien. Eneste sted nogensinde i mit liv jeg har følt jeg var på rette hylde. Som kompensation har jeg udviklet mig autodidakt og er blevet en slags psykolog, Novelle Psykolog, siger nogle. Men det er så en novelle psykolog der lige kort var omkring medicin studiet og filosofi studiet for så autodidakt at grave dybt i teologien. Betragter nok i dag teologien og religionsfilosofien som der jeg står stærkest, er bedst klædt på og originalt meget selvstændig tænkende, hvilket skyldes at da jeg kommer til teologien har jeg en ballast fra psykologi, medicin og filosofi, men ikke mindst den smertefulde erfaring at mit liv er gået i stykker. Hvorfor teologi for mig alene bliver hvad Gud i mennesket formår at gøre for mennesket og alene dette dækker troslivet over (ja jeg benægter pure sammen med Paulus at kristne mennesker render rundt og tror på noget, det gør de ikke, men de har en real konkret udbytterig virkelighed med Gud (Gud Fader - Søn Kristus - Helligånd), eller det ubevidste (også kollektiv ubevidste) som de står i en levende kreativ kommunikerende dialogisk god proces med). Et og andet sted er jeg blevet tosset i hovedet uden at være gået i stykker som menneske. Hvis der er noget der er gået i stykker, det er mit liv (hvilket sørme også er tragisk nok, da livet nok er det mest værdifulde vi har fået som en mulighed) men min person har holdt stand og min hjerne har lige nøjagtig magtet at blive tosset i hovedet uden at jeg og min person gik i opløsning, gik i stykker. Tosset burde det ikke være i citationstegn? I dag at leve med rotter på loftet eller havende roterende fis i kasketten er klart min styrke. Det der var rigtig skidt i mange år er i dag blevet nok en af mine stærkeste ressourcer. Eller ihvertfald det der kendetegner mig og hvor jeg har noget kørende takket være sproget eller mit sproglige udtryk. Sådan burde det ikke være gået, jeg burde have haft et bedre liv og da især et lettere og mere ud af landevejen succesfuldt liv, men sådan er det ikke blevet. Og nu er jeg så blevet stærk af det jeg ikke døde af, men nok var lige ved at død af, svært at sige hvor tæt man har været på katastrofen. Men føj da for ind i helvede hvor har jeg skrabt bunden ved et par lejligheder. Det gør du så ikke mere, nej det kommer aldrig til at ske igen, hvordan kan du vide dig så sikker herpå? Da jeg har været Christian Science studerende samtidigt med at jeg studerede medicin har jeg indgået den ubrydelige eds svoren aftale med mig selv at jeg aldrig vil modtage medicinsk lægelig behandling, i nogle år godkendte jeg i nøds situationer (trafikuheld eller hold i ryggen) at jeg godt måtte tage panodil, ipren, mild smertestillende præparat, men nu har jeg også forbudt mig selv dette, så nu må jeg intet tage nogensinde, såvel som jeg ikke må modtage nogen former for lægelig medicinsk behandling. JEG VIL SELV FINDE UD AF TINGENE og min sundhed bliver en sag alene mellem mig og min Gud, ingen former for lægevidenskabelig behandling bliver der nogensinde tale om i mit liv, den sag er afgjort og jeg er parat til at død herfor, jeg er ligeglad, for det, min sundhed, er som sagt alene et anliggende der afgøres i forbindelse mit Gudsliv, liv i Gud, mit liv skjult med Kristus i Gud. Ja I Christian Science folk er godt nok specielle. Hvis en eller anden skulle være nysgerrig, så Google Christian Science. Samfundet kunne godt sige: "dig Hans, har vi ikke været heldig med". Finn Ejnar Madsen (Google endelig også ham) sagde til mig, Hans du har kun to problemer, du har ikke din samfundskontrakt i orden og så stritter din intelligens lidt rigelig ud til en side, væk fra det sædvanlige eller almindelige. De to helt store udfordringer for dig at finde en god løsning på. Disse to forhold skal du have på plads, finde en løsning på. Det må da være en del år siden Finn Ejnar Madsen sagde dette til dig, ja jeg ser han har været død i en hel del år nu. Nå men, har du så fundet, eller er der blevet fundet en løsning på dine to altafgørende eksistentielle udfordringer som ham Finn Ejnar hævdede der alene eller primært var tale om.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21887 - 07/11/2016 13:10
Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
prolog: Defekt overjeg beskriver jeg som en svækket forhjerne konsolidering (mangelfuld opbygget forhjerne virksomhed) i min kommentar til: "Hvem var Anton Lundin-Pettersson" som jeg skrev den 28 oktober 2015. Sjovt for forfatteren selv ;) at læse igen dette et år gammel minde. Og jeg glemmer aldrig hvad jeg sidste år skrev den 11 november og hvad der så apropos fulgte den 13 november i Paris. Menneskets moralske sans og bevidsthed eller overjeget er afhængig af en stærk forhjerne virksomhed = bevidsthed. Ellers foregår det meste af det vi mennesker foretager os ubevidst (styret af ubevidste motiver og drive) og mange mennesker har et helt liv hvor de aldrig når frem til eller op til bevidstheden, den højere moralske forhjerne virksomhed eller den bevidste villen, hvor vedkommende har gennemskuet tvangspræget adfærd grundet i de ubevidste motiver, drive og drifter. Da så få mennesker når frem til en individueret åndelig moralsk forhjerne virksomhed og bevidsthed, skal vi prise og takke os lykkelige for at også de fleste mennesker følger loven og normerne, at de er så konforme, især fordi de ikke tør stå alene. Problemet opstår først hvis samfundets normer skrider, bliver for umenneskelige, for så er konformitet hos massen et alvorligt problem. 28 oktober 2015 skrev jeg på facebook følgende: Hvem var Anton Lundin-Pettersson? Et godt spørgsmål? Vi kender hans sidste færd/handling her på jorden, hvor han går ind på Kronan skolen i Trollhätten med Nazi lignende hjelm og sort ansigtsmaske bevæbnet med et sværd. Han dræber to og sårer alvorligt to andre, alle fire var af andet etnisk herkomst og mørke i huden og dette var ikke tilfældigt, han gik uden om de lyse i huden og gik direkte efter folk med udenlandsk oprindelse. Denne afskyelige handling (udenom en stærk og solid afprøvet forstandig forhjernevirksomhed gennem realitets-afprøvning, fordi han åndeligt set levede i en syg ensidig virtuel kulturel virkelighed, med højre ekstremistiske sympatier) skygger og stempler Anton Lundin-Pettersson for altid som person (men hvem var mennesket og barnet bag denne person, var han syg, født syg; var han aggressionshæmmet neurotisk, var han havnet i en ungdoms depression grænsende til noget psykotisk grundet hans opslugthed af en ensidig virtuel kulturel virkelighed etc etc). Her i nordjylland har vi lige haft et ungt menneske der dræbte sin storebroder og sin far og mor en nat, hjemme på besøg (han var flyttet hjemmefra og boede i Aalborg). Vi kender til Anders Breivik og Utøya terror massakren og Omar El-Hussein der i sit attentat forsøg imod Krudttønden og synagogen dræber Finn Nørgaard og Dan Uzan. Jeg kunne også nævne stadionmordet her i Aalborg og Hasseris Gymnasie mordet. Altsammen begået af unge mennesker uden nogen stærk forhjerne funktion fx konsolideret og grundlagt gennem realitets afprøvning ved at være en aktiv deltager i og tilhænger af et demokratisk miljø (uddannelse; foreningsliv (idræt og musik); politisk demokratisk engagement; kæreste og familieliv og etik her). At unge mennesker rammes af depressioner og alvorlige humør svingninger er en kendt sag. Og at forhjernen endnu ikke er stærk og vel konsolideret hos alle må vi også sande. Og således vil unge mennesker med en svag forhjerne konsolidering risikere at blive fanget i deres følelsesmæssige stormvejr eller depressive humør og sindsstemninger vil kunne overmande dem og tage kontrollen over en svag forhjerne konsolidering, svag jeg-funktion, hvor samfundets overjeg og samvittighed ikke er blevet vellykket integreret, hvorfor subkultureller antidemokratiske/asociale overjegs identificeringer (eller et infantilt narcissistisk selvbillede som Andreas Lubitz der fløj sig selv og 150 mennesker ind i den visse død) kan få ret frit spil. Ødipus kompleks dramaet taler vi om der ikke er blevet gennemført særligt vellykket. Jeg havde en snak med Jonna om Anton Lundin-Pettersson. Hvor er noget gået galt? Eller hvor er det at noget er gået galt i denne unge mands liv? Hun pegede prompte på 5 - 7 års alderen. Hold da op sagde jeg, er du godt klar over at du så er på linie med Freud, også han ville pege på den alder. Men hun kendte så ikke noget til Freud og Ødipuskomplekset, grundlæggelsen og konsolideringen af et stærkt og realitetsafprøvende villigt stærkt jeg der internaliserer samfundets demokratiske normer nogenlunde velvilligt. Drengebarnet der har nogle positive identificeringer og oplevelser med de voksne, gerne faderen, om barnet kan bruge ham som rollemodel, hvilket selv sagt er det bedste, men ellers kan lærer og pædagoger gøre det ud herfor. Indesluttethed og tavshed i forhold til de voksne, ikke mindst faderen (om der overhovedet er en far i hjemmet) er et problem såvel som store konflikter i forhold til faderen eller faderfigurer, pædagoger og lærer, er hvad vi skal være opmærksomme på. Et menneskebarn og et ungt menneske må ikke gå rundt alene med sig selv og sit sind og sine tanker. Være spærret inde her. Og når vi så sammenholder dette med hvilke forfærdelige virtuelle subkulturelle virkeligheder der findes på Internettet så står vi overfor en meget farlig cocktail som kan ende noget så galt. Hvor frit og godt kommunikerer det unge menneske er helt afgørende for den psykiske sundhed, såvel som for den etiske moralske åndelige modning. Og i den forbindelse er det vigtig at holde øje med det unge menneskes færden, det være vennekredsen (er det et radikaliseret miljø), eller på Internettet, for ligesom at holde øje med hvilket subkulturelt virtuelt miljø er det den unge lidt indesluttede person søger sin ofte småpsykotiske drømmeflugt eller tilflugt i? Ligeledes stofmisbrug, enhver form for misbrug, er farligt og øger risikoen for utilsigtede handlinger, da det svækker forhjernen i alvorlig grad. Efter Breivik og Anton Lundin-Pettersson må vi her i norden til at kigge på det højre ekstremistiske miljø, på Internettet og ja i vore medier i det hele taget. Breivik sympatiserede med Dansk Folkeparti og Anton Lundin-Pettersson med Sveriges-demokraterne, og ikke mindst Jimmie Åkesson. Vi ved at en stor del af Dansk Folkeparti's vælgere er xenofobiske og at deres udlændinge politik slet ikke blot er pragmatisk, forstået som en reel bekymring for hvordan vores samfund kan magte så mange nytilkomne muslimer fx.. Hos Dansk Folkepartis vælgere er det xenofobiske træk så udtalt at et parti til højre for DF ser ud til at kunne blive en realitet. Dansk Folkeparti er et latterligt parti, der for en grænsebom solgte ud på deres socialpolitik omkring i sin tid en dagpengereform forringelse og også nu i den nye regeringsperiode sælger de ud af deres socialpolitik for at få så mange stramninger som muligt på udlændinge politik området. De gør det også for at tækkes alle deres xenofobiske vælgere. Med Breivik og alle de afbrændinger i Sverige og med Anton Lundin-Pettersson må Dansk Folkeparti og deres broder søster partier i norden virkelig til at kigge selvkritisk indad. Stille sig selv nogle ganske alvorlige spørgsmål, grundet at så mange af deres vælgere er så xenofobiske og maler fanden på væggen med en højre ekstremistisk retorik der skaber utryghed hos vore fremmede og som frister svage sjæle som Breivik og Lundin-Pettersson og alle dem der brænder boliger af der er tiltænkt at skulle huse flygtninger og asylansøger i Sverige. Var det ikke lige for EU så tør jeg slet ikke tænke på hvordan Europa havde set ud i dag med de prøvelser og udfordringer, kriser, Europa's lande befinder sig i for tiden. Føj for fanden da det ser ikke godt ud, der er godt nok nogle mørke skyer der trækker op over os. Dette sker mens den rigeste middelklasse nogensinde verdenshistorisk set råber og skriger op om skattelettelser som infantile forstyrrede børn mens de skærer i ulands bistanden og træder på den mindst privilegerede del af eller de svageste i vores samfund. Fatter disse mennesker ikke en skid af noget som helst??? Vi står overfor en helt uhørt materialisme og manglende samfundssind, hos en privilegeret og møjforkælet middelklasse helt uden moralsk etisk politisk åndelig dannelse overhovedet, vor tids pøbel plejer jeg at sige og her er det vi virkelig kan tale om en social arv der burde knækkes først og fremmest, for før vi får denne uheldige borgerlige sociale arv knækket hos den privilegerede middelklasse får vi ikke den i bunden knækket, fordi der ikke er politisk vilje hertil som det ser ud til i dag. Jeg frygter ikke bunden, jeg frygter denne velbjergede middelklasse der ikke fatter en skid af hvad der sker ude i verden og som kun har fokus på deres egne skattelettelser og det til trods at de har sat verdenshistorisk rekord i økonomisk sikkerhed og formue. I stedet for nu på, ja hvilket år i træk, at køre rundt i enlige mødre med mange børn og deres enten dagpenge eller kontanthjælps ydelser hvor man cepos manipulerer tallene til ukendelighed, burde vi så ikke snart få lidt mere fokus på hvordan det går økonomisk den der store middelklasse vi har her i landet (eller enlige mødre i job med mange børn). Vi hører kun om at de går fallit (og ad helvede til med landets økonomi) hvis de ikke får skattelettelser, er det nu også korrekt må vi retteligen spørge om? Nej det er amerikanske ideer som ikke holder ved en nærmere økonomisk analyse, men disse ideer, kugler, er støbt af Asger Aamund og en Lars Seier, og de gnider sig i hænderne hele vejen til banken over det borgerlige flertal (at det er lykkedes dem at bilde de danske vælgere deres amerikanske løgnehistorie på ærmet) og at de priviligerede i det her land trods deres verdenshistoriske økonomiske sikkerhed aldrig set før, skal have endnu mere på bekostning af samfundets bund, ja det kan ikke gå hurtigt nok med at vi skal ligne USA. Hvor svagt begavet og totalt uden historisk politisk forståelse denne middelklasse er får vi tæsket op i fjæset hver gang vi ser Anders Samuelsen. Hans politiske fremtidsvisioner forleden dag som han fremlagde afslører en politisk naivitet og umodenhed uden lige, hans ideer, visioner, gør Glistrup i sin tid til en konservativ visionsløs politiker. Det er simpelthen for langt ude og gør LA til et useriøst pubertet's protestparti ingen burde tage seriøst, men desværre har de jo deres mandater som tæller i det politiske spil. Hvordan ungdommen har ladet sig forblænde af Liberal Alliance er for mig noget af det mest rystende jeg politisk har erfaret de seneste år, hvis vi ser bort fra den store skare af Dansk Folkepartis vælgere der er xenofobiske.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21903 - 08/11/2016 10:56
Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hjemme efter løb, det summer og snurrer i hele kroppen i høje Hz Hertz -lige tals svingninger så Herz-ligt og Herligt.
Hver en celle er inddraget og anslået, det omfatter hele kroppen i dybden og højden, længden og bredden.
Adrenaliniseret euforisk lykkelig og vel tilpas.
Hver eneste celle og fiber i menneskets krop participerer i den Åndens friheds -handling og viljes -handling løb er. Vores vitalitet (biologi) og intentionalitet (åndelighed, viljes -livet) er sammenfiltret således at intet blot er biologisk eller blot ånd, vilje.
Vi har hele guddomsfylden i kød og blod, hele vores intentionalitet, åndelighed, viljes -liv, i kød og blod.
I mennesket er intet blot biologisk eller blot åndeligt. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelige, lige som hver eneste åndelige og kreative handling henter næring i menneskets vitale kræfter. Paul Tillich
Løb er den mest primitive og sikre måde at ændre ens biologi på, ens biologiske konditioner og vitalitet.
At løbe, at flygte og jagte (kæmpe og flygte) "stress omskaber" og forvandler vores biologi i retning af større udholdenhed, tålmodighed og styrke.
Vertikalt (den friheds -handling løb er) oppefra og ned at kunne kontrollere og beherske og organisere sig selv og sin egen biologi skaber karakter og personlighed, som det epigenetisk ændrer på hvilke gener der skal være aktive.
Manglende karakter -styrke, jeg -styrke, skyldes manglende oppefra og ned selvorganisering. For få friheds og viljes -handlinger eller en svækket intentionalitet i det daglige til at stresse og påvirke vores biologi, vitalitet og id tilbøjeligheder. Manglende oppefra og ned åndelig viljes -kontrol ind over vores id liv, biologi.
Paulus den første løber i Kristus, lad os lytte til ham:
Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Er jeg ikke i Kristus? Til Frihed (vores eget livs -løb og intentionalitet) har Kristus befriet os.
Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.
Inkarnationen er at vores oppe fra og ned vertikale intentionalitet omfatter hele vores biologi og vitalitet, kød og blod, som beherskes, kontrolleres og organiseres efter åndens higen og stræben, Åndens begær der er livet (i henhold til vores intentionale vilje). Det er den krop sjæl enhed, der ikke er åndløs, der ikke er uden ånd, uden vilje. Det er mennesket med karakter. Karakter egenskaber er åndens værk over vores liv; Åndens eller Guds værk med et menneske; Guds vilje med os.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21943 - 11/11/2016 09:26
Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Vi husker alle Paris 13. november sidste år.
Her er hvad jeg skrev den 11. November sidste år, bare to dage før:
Okay, så da; Ånden er over mig, Gud er med mig, som stort set altid, ja i den sammenhæng er jeg et meget privilegeret menneske, heldig stillet menneske her i verden.
Men Gud er så fyldt med sorg og bekymring for tiden.
(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.
Og mit fokus er på Anton Lundin-Pettersson (højre ekstremisten racisten der går ind på skolen og dræber to af udenlandsk herkomst) og nu ham "Al" der i Hillerød knivstak og dræbte Mads. Ja alle disse 2015 mord begået af unge mennesker bliver ved og ved med at rumstere i mit hoved.
ÅRET DER GIK 2015, hvor må alle disse mord begået af unge mennesker, komme til at fylde meget. Jeg husker frit efter hukommelsen min, følgende:
7 januar:
de to brødre Said og Cherif Kouachi (32 og 34 år) står bag Charlie Hebdo terror massakren (13 dræbt). Amedy Coulibaly, 32 år, tager gidsler i et supermarked (4 dræbt). 17 dræbte ud over de tre nævnte gerningsmænd.
14/15 februar:
22 årige Omar Abdel Hamid El-Hussein der i sit attentat forsøg imod Krudttønden og synagogen dræber Finn Nørgaard og Dan Uzan.
24 marts:
28-årige co-pilot Andreas Lubitz flyver med fuldt overlæg passagerflyet Germanwings Flight 9525 ind i de franske alper, alle 150 mennesker ombord omkommer.
26 august:
19-årige søn tager livet af sin 54-årige mor, hendes 64-årige mand og den 22-årige storebror. Øster Hassing nord for Aalborg.
22 oktober:
21 årige Anton Lundin-Pettersson går ind på Kronan skolen i Trollhätten med Nazi lignende hjelm og sort ansigtsmaske bevæbnet med et sværd. Han dræber to og sårer alvorligt to andre, alle fire var af andet etnisk herkomst og mørke i huden og dette var ikke tilfældigt, han gik uden om de lyse i huden og gik direkte efter folk med udenlandsk oprindelse.
5 november:
16 årig 'AL' (tidligere straffet og i de sociale myndigheders søgelys) er tiltalt for knivdrabet på Mads. Her har vi igen en omvandrende tikkende bombe som jeg kender det fra mine få år her i Nørresundby, Hasseris gymnasie mordet; Stadion mordet og kvinden i Egense der havde sagt til politiet at om de ikke gjorde noget for at holde hendes eks mand på afstand ville det ende med at hun blev myrdet (Politiet havde gjort hvad de kunne, nemlig at give eks manden tilhold og mere kunne de ikke gøre). Således blev denne kvinde myrdet for øjnene af hendes søn, der så faderen skyde og dræbe moderen.
Disse omvandrende tikkende bomber iblandt os. Og så de der går mere stille med dørene, som Anton Lundin-Pettersson og den 19 årige der dræber sin storebroder, moder og fader. Og så er der den depressive (efter min mening infantil narcissist) Andreas Lubitz der vælger som co-pilot at tage 150 mennesker med sig i sit eget selvmord.
Begge kategorier 'interesserer' mig, forstået som at jeg gerne vil forstå hvad pokker det er der sker i sindet på disse mennesker, hvilke følelser de svømmer rundt i (der med sikkerhed afspejler sig i deres medie kulturelle referencer), og ja hvilket underliggende emotionelt kaos de befinder sig i.
-0.-0-0-0-0-0-
Alle disse mord begået af unge mennesker med problemer. Helt åbenlyse registrerede problemer for omgivelserne hvis vi ser bort fra Anton Lundin-Pettersson og ham den 19 årige der her i nordjylland en nat dræber sin storebroder, mor og far.
Ingen tvivl om at jeg som alle I andre bliver lige så rystet og forfærdet, rammes af fortvivlelse og sorg, grænsende til desperation og stor stor vrede som vi alle gør det når vi hører om disse forhold.
Men det er som om jeg nu er blevet så gammel at der er opstået et uimodståeligt behov i mig for at forstå de her forhold, uanset hvor uforståelige de lige først forekommer os alle.
Føler altid jeg har stået uforstående overfor disse dybt tragiske hændelser begået af unge mennesker i en fri verden (og i en freds tid), som vi trods alt lever i.
-0-0-0-0-0-
nå men disse ovennævnte forhold har udstyret mit efterårs liv 2015 med stor alvor, bekymring og granskning; hvorfor pokker unge menneskers liv kan være så kaotisk eller besværligt. Ja jeg vil gerne forstå denne:
(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.
Jeg kan godt mærke at jeg er ramt af alvor, er alvor's tynget, tynget af alvor, her i efteråret 2015, grundet at dette spørgsmål ikke lader mig være i fred.
-0-0-0-0-0-
jeg kan sagtens sige noget klogt om forholdet, (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed hos unge mennesker. Vi må aldrig lade unge mennesker sejler deres egen sø. Vi må bevare kontakten til dem og vi må lære at forstå deres indre, som kan være et stort kaos og fyldt med (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed som vi 'voksne' med vores på det tørre, der har valgt Gud eller Fornuften med ind over vores liv, kan have så svært ved at forstå. De sociale myndigheder og psykiatrien magter ikke opgaven alene, PET magter ikke opgaven alene, nej vi må alle vågne op til vores ansvar. Hvor er disse unge mennesker? Nogle er tydelige, meget tydelige, og er spottet, og andre er de stille typer der mistrives, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys er det også tydeligt at disse var i fare zonen. Hvis et ungt menneske har kendskab til et andet ungt menneske der er (t)UNGsindig og som har nogle 'syge' fantasier og 'svælger i en bestemt voldelig internet kultur, hvor døden (og mord) udgør omdrejningspunktet, så har disse unge mennesker et moralsk ansvar til at påpege forholdet i deres sociale netværk, og måske endda gå til de sociale myndigheder eller politiet.
-0-0-0-0-
endnu et klogt indspil: ensomhed, dette ikke at have et demokratisk udtryk, liv, liv og udtryk med andre mennesker der operere demokratisk. Dette ikke at være kommet ud af busken og være aktør på den demokratiske samfunds scene. Enten altid at være i opposition, eller på lovens den forkerte side, eller blot dette at skjule sig i ressentiment som er så udbredt hos de unge... ,,, ,,, ... der skal være plads til vrede, frustrationer, aggressioner hos ungdommen, men det må aldrig være et udtryk der løber udenom samfunds sind og fornuften, forstanden, for i så fald kan det ende med, i værste fald, selvmord eller mord... ... der er de unge mennesker der render rundt som tikkende bomber på den forkerte side loven, og så er der de ensomme stille eksistenser der går stille med dørene og lever i ressentiment og en syg internet medie kultur, unge mennesker der ikke er oppe og i åbenlys samspil med andre mennesker (disse er de mest svære at spotte).
-0-0-0-0-
for mig er det en gåde at døden og det mørke spiller så stor en rolle hos mange unge mennesker, altså at dette bliver dyrket i musik og internet medie kulturen, i den grad det gør. Et menneske, og da i særdeleshed et ungt menneske skal tage sig i agt for de mørke psykiske kræfter, og mere nu end nogensinde før i historien, her hvor Gud er død, for de fleste mennesker. Gud der står på livets og lysets side. Der findes et personligt mørke og ondskab der kan gribe mennesket, som hvis vi ikke formår at sætte det personlige gode og lyse op her imod, det vil fuldstændig kunne ødelægge og ruinere et menneskes liv. Derfor er det dybt dybt tragisk vi lever i en tid, en kultur, hvor ingen tror på en personlig Guddom med inde over vores liv. Og for de tungnemme, så har dette intet at gøre med at Gud findes, eksistere, som en konkret person et og andet sted, men det betyder at det med Gud og ja Djævlen, ondskab, altid befinder sig på personplanet, ihvertfald aldrig under personplanet. En kultur der ikke forstår at vores liv altid vil være et personligt drama mellem det gode og det onde, som vi på et tidspunkt, skal vælge side i forhold til, er en elendig kultur der ikke har forstået mennesket særligt dybt... den naturvidenskabelige psykologi og psykiatri har ikke bidraget til en større forståelse de her forhold, hvorfor det også er på høje tid at disse to videnskaber får lettet røven og gør sig selv fri af nogle meget uheldige paradigmer.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|