Hej Zenia..

"Har egentlig ikke så meget at sige til det, I skriver".

- Selvfølgelig ikke, som skrevet stod begrænser du jo netop debatter til kæleri mellem indbyrdes troende, for dér findes bekræftelsen jo..

"ud over, at jeg aldrig har udtrykt, at jeg tror kærligheden kan og skal begrænses til NOGLE mennesker".

- Hvor ser du referencen til det jeg skrev?

"TROR derimod, at det er Kærligheden, som ér det eneste, der kun kan og formår at vokse ved at gives bort".

- Jeg synes det ville være bedre hvis du forholdt dig til hvad jeg egentlig skrev. Bortset fra det, så er det så tit nogle søde anakronismer i troende serverer, når der altså rigtig er gang følelsesregistret! Som netop sagt, flytter i ofte fokus fra kritikken af trosindholdet til jeres egne følelser for det i tror, som om akkurat følelserne jeres var bærende argumenter for synspunktet.
Mennesker kan sagtens føle stærkt for rent sludder og vrøvl uden at dette giver synspunkter relevans og betydning. Og at gøre kærligheden til en omgang mystik, er egentlig lige så uinteressant som at mystificere vores fælles verden. Hvad skal vi bruge den slags til, er verden omkring os ikke spændende, smuk, skrækkelig og barsk nok som den er?

Trerams spørgsmål har netop den pointe du fint selv illustrerer: mystikere nærer sjældent nogen større interesse for fornuftige forklaringer og spørgsmål - mystikere vil gerne se sig selv som særlige og helt specielle, hvorfor de akkurat indkredser forventningerne til enige troende, der så kan bekræfte dem i et sådant selvsyn - som enten omvandrende åndslys der blæser med generende styrke eller som "stjernebørn" der danser rundt på tanketåger om dem selv som små guddommelige afkom m.m.
Du store kineser, på ufattelig mange områder ligner vi mennesker jo hinanden ret ud i det trivielle, der er simpelthen meget mere der binder end adskiller os, hvorfor mystikeren som socialt fænomen betragtet nu mere minder mig om teenageren der iværksætter skænderier for at blive fri fra forældrene, end om mennesket der i erkendelsen af ligheden flytter blikket på verden omkring sig.

"Fejlen, man kan begå som menneske - er, igen som jeg ser det - når man TROR, kærligheden KAN begrænses. ... Og det handler for mig slet ikke om religion dette her".

- Jeg synes da afgjort også fokus burde tilbageføres på de overnaturlige idéer om menneskelige egenskaber såvel som den verden også de overtroiske mennesker befinder sig i, fremfor på følelserne for overtroen, vi ved jo i forvejen at følelserne er i kog når himmelnisserne diskuteres, men det er nu meningerne om himmelnisserne der er interessante at debattere. Blot fordi også religiøse mennesker oplever kærlighed, behøver man jo ikke gøre kærligheden til en religion, vel Zenia...

mvh & god søndag dér ditto..;)
Simon

moron Arne.
"ingenting her og ingenting der og så-- pludselig trækker en gud et univers op af hatten, og heriblandt en lille klode kaldet jorden, her får han den gode ide at drysse lidt fisk, dyr og mennesker ud over landskabet, så de kan gå og hygge sig der, jo det er da indlysene at det er foregået på den måde, der er ingen anden forklaring.

Jamen hvis denne skaberkraft er the Big Bang-hvad så??Kan det så stadig henføres til et guddommeligt væsen, der tryllede universet op af hatten??.

Jeg tror ikke det varer så længe igen før man har en fornuftig bevislig forklaring hvordan det hele blev skabt, men er da helt sikker på, at et videnskabelig bevis ikke vil blive accepteret af den religiøse skare, de troende vil til enhver tid ty til deres "egen skaber", intet andet kan godtages, just ikke imponerende.

Du har et megaproblem med min "vrede" over religionen, jeg er både vred og forarget og det tror jeg mange andre også er, nok især over alle de katolske håndlangeres uhyrligheder.

Jeg mener at religionerne er som en kræftsvulst i den menneskelige hjerne, når du ser hvad den kan få mennesker til, især den muslimske verden, men det vil du ikke kommentere, og hvad med de tusindtals misionærer der igennem tiderne har tvunget både fysisk og psykist millioner af uskyldige mennesker i de underudviklede lande med, og som stadig pågår selvom det kun er i mindre målstok nu, det er fuldt lovligt at pådutte mennesker noget der ikke kan bevises på nogen måde overhovedet, ja selv i vore skoler har præsterne adgang til at inddoktrinere børnene med deres minikonfirmationer, hvilket du godt nok påstår du heller ikke synes om.
Og sørgeligt nok, så er vores kongefamilie 100% tvunget til at tro på den folkekirkelige evangeliske gud, ihvertfald offentligt, det kan så være de i virkeligheden er ateister ha ha.

Jeg læste lige at i USA, er en republikansk præsident-kandidat blevet angrebet for ikke at tilhøre den "rigtige" trosretning og der er stor opstandelse over dette, han bliver muligvis af den grund udelukket fra at komme på valg.
Det er da topmålet af idioti, men ok det er jo guds eget land-vor herre bevares.

Kære anonyme:

Når du spørger, om jeg vil bede sammen med dig om, at flere får åbnet hjertet for sand åndelighed?

Tænker jeg, at dét må jeg svare på, så det forsøger jeg hermed, så godt jeg nu formår det.

Igen - som jeg er skruet sammen og ikke mindst gennem livet er nået til, - ér vi alle Éet, så bønnen bliver altid og kun et spørgsmål mellem Gud og mig selv. ... Med Helligånden som et meget vigtigt bindeled. ...

Må forståes sådan, at for mig er bøn = taknemmelighed. ... Enkelt og ligetil. ...

Håber, du forstår mig her. Svaret er givet efter bedste formåen.

k.h.
Zenia