at være beskæftiget med og kunne forstå efterfølgende citat af Edgar Morin, er meget mere spirituelt, klogt og intelligent, og vil give meget mere for et moderne menneske, end disse jeres religiøse citater der peger ind i et goldt religiøst ingenmands land, hvor man ovenikøbet mister sig selv eller ender i en sygelig narcissisme (i værste fald en psykose, fordi man ikke står i et mellemværende noget eller nogen).
Edgar Morin:
for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne, tegn/symboler, diskurser og ideer. Såvel tanken som bevidstheden bruger nødvendigvis de lingvistisk-logiske anlæg, som på en gang er både hjernemæssige, åndelige og kulturelle.
Jo mere den erkendelsesmæssige organisation bliver original, enestående, individuel, lukket om sig selv og afskåret fra verden, desto mere er den i stand til at blive objektiv, kollektiv, universel, åben og til at indgå i kommunikation med verden. Tilsvarende kan man sige, at jo mere mennesket har understreget sin anderledeshed over for – og sin marginale position i forhold til – naturen, desto mere har det forøget sine muligheder for at få kendskab til naturen. Jo mere det har dannet sig et uafhængigt, enestående og nyt (kulturelt, åndeligt og teknisk) univers, desto mere har det vist sig i stand til at afdække kosmos…For bedre at forstå og omsætte omgivelserne til kundskaber har erkendelsesapparatet i sandhed på evolutionær vis opbygget, organiseret og videreudviklet sig derved, at det både har udskilt og isoleret sig fra disse omgivelser
dette er spiritualitet for et moderne videnskabeligt orienteret menneske anno 2013.
kun ved aktivt at participere i verden 3 diskurserne er mennesket et spirituelt væsen og mangedobler sin vitalitet (virkelyst) og intentionalitet og IQ, åndsfriskhed.
(verden 3, henviser til Popper's objective knowledge)
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.
kun ved at stå i et mellemværende (ha et udestående med virkeligheden) og dets genvordigheder og problemer kan man blive klogere, ingen mennesker kan isolere sig og tænke gud, atman, brahman og værende sig selv et med al tilværelses absolutte princip, dette øger ikke vores kræfter, men øger vores isolation og narcissisme, øger vores umodenhed, og skaber en neurose,,,
derfor skal man slås, kæmpe, og arbejde med et og andet, så bliver man klogere, man øger sine evner, sin spiritualitet og intelligens, man øger sin sande autentiske styrke som menneske, hvorimod ideen om at være et med gud, atman, brahman eller tilværelsens absolutte princip svækker et menneske, fordi det isolerer os og sætter vores evner og kræfter ud af funktion, for det er jo kun hypnotisk indlevelse i følelser og mentale fornemmelser, og har intet at gøre med sand styrke og ægte forståelse og intelligens, dygtighed
mennesket skal bruge sig selv og sine kræfter i et mellemværende, et arbejde, i et studie, en hobby, en idræt, derved bruger man sine åndsevner, sjælelige evner og sine fysiske evner, og alt det man bruger, træner, vil øges dag for dag, så altså alene den vej igennem kan man øge sine evner (inkl.intelligens og spiritualitet) , ved at bruge dem, ret banalt
vil man ha indsigt i naturen må man omgås naturen i et dagligt mellemværende, vil man forstå sig selv må man bruge sig selv i livet, ved at elske og hjælpe andre mennesker, derved lær man både sig selv og andre mennesker at kende, man lær den menneskelige natur at kende, ved at man drager omsorg for sig selv og hinanden lær man hvortil ens kræfter og evner i den sammenhæng rækker, men ved at gøre sig til stadighed umage, omhygglig, dag for dag, kan man opøve sine kræfter og evner,
alle eksistentialistiske tænkere peger i den retning, også de kristne af slagsen. Hvad er det der sker her hos eksistentialisterne, jo det er at den menneskelige natur ikke kan opløses i nogen former for guddommelig natur (eller bliven et med al tilværelses absolutte princip), mennesket er fri og uafhængig og selvstændig til det sidste, no loss of self, dette er netop det eksistentielle princip:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A Schweitzer
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real" Tillich.
Alt dette går i stik modsatte retning af Huxleys monisme og østlige religiøse forståelse af kristendommen.
Svar
Citer
