1
registreret
(1 usynlig),
9
gæster og
989
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#14957 - 25/02/2013 09:39
Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
[Re: Hanskrist]
|
|
Godmor´n HansKrist:
Da jeg vågnede her til morgen var det med en følelse af næsten mærkbar lethed i mit værelse. ...
Jeg fornemmede, at "noget" var lettet i et omfang, jeg slet ikke kunne begribe. ...
Efter at have ligget lidt og lyttet og spurgt indad, kom min forståelse, som jeg MÅ dele med dig:
TROR på, at når mennesker bruger SÅ megen energi på tanker om specielhed og adskilthed, tynger det langt mere end hos de mennesker, det involverer - ja helt ud i det kollektive kan det nå. ...
Ved godt, at jeg nok ikke kan forvente enighed med dig, når jeg siger, at mit værelse var fyldt med engle i de smukkeste farver.
En jubel har jeg i mig over, at vi alle flytter os i denne tid - også du, som i dit svar skriver, at du var glad for, at jeg tog min drøm dengang alvorligt. ...
DERFOR - deler jeg i ydmyghed overfor alles indre visdom min vision her til morgen med dig - og sender taknemmelighed op ad til -
k.h. Zenia/Esther
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14961 - 25/02/2013 12:32
Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3992
Sted: Nørresundby
|
|
Hey Esther, tak for din opløftende, opmuntrende morgenhilsen og tak for den gode morgenstemning du indvier mig i, fortæller så levende om at det smitter med en forløsende lethed og glæde her også, her i nordjylland hvor solen skinner fra en skyfri himmel i øjeblikket. At få engle på besøg er meget opløftende, disse organiske "lunge - hjerte" og subtile åndedræts følelser og usynlige for det fysiske øje kommunikerende væsner, hvis væsentlighed er healende og beskyttende og levende intens nærvær, omsluttende kærlighed og stor opløftelse, lethed og glæde (som i dit eksempel en mild liflig morgenduft og farverig sanselig stille eufori, lethed og glæde, henrykkelse og spænding (morgenstund har guld i mund), fordi en ny skøn dag er os givet, skænkes os, og vi er er fremme ved taknemligheden over dette vores skønne skænkede liv som vi må prise, lovsynge og tiljuble, fejre). Jo jeg elsker disse "engle besøg" i mit liv, disse åbninger og hjælper fra oven, ovenfra og ned i vores liv. Uden min "engle-væsentlighed", opløftende fantasifuldhed og forestillinger ville jeg ikke kunne løbe mine mange kilometer hver dag, da at løbe for mig meget er en drøm også, en fantasifuld drøm der realiseres. Jeg forstår hvad du her skriver: TROR på, at når mennesker bruger SÅ megen energi på tanker om specielhed og adskilthed, tynger det langt mere end hos de mennesker, det involverer - ja helt ud i det kollektive kan det nå. ... Jeg forstår også hvorfor du skriver dette til mig. For jeg er ikke bange for at bryde med mit eget centrum (healende og samlende midtpunkt), eller essentielle væsentlighed (være langt ude af mig selv og i ubalance (exalteret)). I mit liv er der et stor eksistens og friheds oprør imod Gud og mig selv, som der også er en stor hengivelse (forsoning, forligelse), når jeg endelig vender tilbage til mig selv og mit essenspunkt for at restituere igen og blive tanket op igen. Jeg lever på nåde, men er fyldt med hybris og overmodighed. Netop som synder, fri mand i oprør imod Gud kommer Kristus og nåden til mig, så det er uacceptale frie HansKrist der accepteres, det er for mig min kreative udformede eksistens og frihed (Ego-self) der godkendes i mødet med Kristus. Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer. og jeg jubler også over at vi nu her på stedet tør ånde og føle igen, tænke igen. At vi ikke konstant skal intimideres på vores følelser og lyst til at mødes og kommunikere med hinanden om alt mellem himmel og jord; dyr og engle. Få lov til at tale om alt det et menneske og et menneskeliv ufatteligt rummer og spænder vidt over. Måske en tung sten er faldet fra dit og mit hjerte? masse af hjertelighed herfra til dig Esther PS: Albert Schweitzer: Vor erkendelse ser livet udefra, mens vor vilje ser det indefra. Her kan der herske berettiget tvivl om, hvorvidt de mange virkelig kan nå til at tænke så grundigt over sig selv og verden, som de må gøre, hvis der skal komme en tænkende verdensanskuelse ud af det. Ser man på enkeltindividet af i dag, er tvivlen meget berettiget. Men på den anden side er vort tids enkeltindivid med sit unormalt svage behov for tænkning et patologisk fænomen. Et gennemsnitsbegavet menneske har i og for sig en så stor evne til at tænke, at den skulle sætte det i stand til at danne sig en egen, selvstændig mening; normalt skulle det endda føle et behov for at danne sig en personlig verdensanskuelse. Edgar Morin: De store rationalistiske og endda videnskabelige grunddoktriner (fx determinisme, materialisme og formalisme) bliver til Mester-Ord, der i sig fortætter al Mening og Sandhed. Herved opnår man en magisk tilegnelse af det Virkelige og bliver indehaver af det højeste Ords mytologiske Dyder. Selve Fornuften og Videnskaben bliver myter eftersom de bliver højere Enheder, der påtager sig Menneskehedens Frelse. For den kræsne læser, Edgar Morin: Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne.
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale. Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden. De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer. Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også: - det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt - repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. PPS: mens jeg har været i udsigtsløs diskvalificerende tvangsaktivering som kontanthjælpsmodtager (diskvalificerende; noget der ikke har opkvalificeret mig til arbejdsmarkedet) på fuld tid, til 40 kr i timen, år efter år, har jeg brugt min fritid til at studere, for ikke en dag at skulle stå uden nogen dannelse, kunnen, viden og selvrespekt. Jeg kunne fortælle jer ikke så lidt om det liv og de ofte helt urimelige vilkår mange kontanthjælps -modtager frister i dagens danmark. Gruppen af kontanthjælps modtager, er meget forskellige mht alder, kvalifikationer, dannelse, uddannelse, personlighed, etik moral (pligtopfyldenhed, villighed, punktlighed og disciplin); men til trods disse forhold, behandles alle ens og stuves sammen i de samme "koncentrationslejre" af ofte totalt meningsløs og næsten altid ydmygende diskvalificerende aktivering, hvor alle behandles ens uanset hvor forskellige folk er, og hvor forskellige steder af deres liv de befinder sig. Signalværdien for politikerne, at kunne garantere at alle kontanthjælps modtager var aktiveret, har kostet staten, kommunerne, rigtig mange millarder, men har blot forværret problemerne for kontanthjælps modtagerne der er blevet fastholdt i noget udsigtsløs, såvidt det gælder om at komme i beskæftigelse. Kontanthjælps modtager er prügelknabe og kastebold for politikernes og småborgerskabets luner og forargelse, frustration, og ingen gider ta denne gruppe seriøs, og arbejdsmarkedet såvidt fagforeningerne "hader" kontanthjælps modtagerne, som de konstant ser som en trussel. Der er kun virksomhederne der fra tid til anden ønsker billig arbejdskraft, der til tider efterlyser folk fra den gruppe. På grund af fagforeningernes magt må og kan virksomhederne ofte ikke tage kontanthjælps modtagerne til sig og kvalificere dem som gode medarbejdere. Så det er en gruppe der om noget er frosset ud, og bestemt ikke på nogen måder har chancen for at mele deres egen kage af den samlede samfunds økonomi, nej det er hel andre grupper vi skal kigge på om vi virkelig ønsker at tale om samfundsnasser der har melet deres egen kage og fordel økonomisk, som aldrig før set i historisk tid.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14962 - 25/02/2013 13:35
Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Kære Zenia.
Selv om vi ikke deler religiøs tro, så deler vi jo det synspunkt, at vi skal finde årsagen til vore problemer i vores egen indstilling til verden. Det er så vidt jeg ved også EKIMs synspunkt, og det er stort set det eneste, jeg ved om EKIM.
Som du ved, er jeg også modstander af religiøs propaganda, og du har jo selv fulgt dette princip, og ikke søgt at "sælge EKIM kurser", men nøjes med at fortælle, hvad EKIM har givet dig selv.
Kunne du ikke fortælle os andre, hvordan EKIM psykologisk begrunder, at vi skal ransage os selv, for de fleste mennesker tror jo fortsat, at de skal finde svarene udenfor sig selv i profeters og filosoffers pæne ord og spidsfindige tankespind. Men det her handler jo om enkel livsvisdom, som virker overalt, uanset hvilken religion man har, eller slet ingen har.
Jeg tror, at det kan have en positiv virkning på debatten, så vi i stedet for at blive overdynget med citater fra bibelen og diverse teologers, filosoffers og fanatikeres meninger, kunne få nogle virkelighedsnære menneskelige oplevelser at forholde os til, ligesom dem du selv bringer.
Måske vil det også hjælpe os til bedre at forstå, hvorfor nogle oplevelser kan forvandle mennesker til trolde, for som den store norske digter Ibsen har udtrykt det.
At leve er kamp mod trolde i hjertets og hjernens hvælv. At digte, det er at holde dommedag over sig selv.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14967 - 25/02/2013 16:54
Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
[Re: ole bjørn]
|
|
Kære Ole, Først en lille korrigering: EKIM er ikke en religion, så du har ret i, at hvad det - som ikke er af fysisk, materiel art angår - er vi ikke så fjernt fra hinanden. ...Og tak for det. ...
Og hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne besvare det meget relevante spørgsmål, som du stiller og tænker i den forbindelse på Jan, som læste til psykolog efter kursets principper. Det ville have været så dejligt, hvis han var her endnu og kunne forklare, for det ser jeg mig desværre ikke i stand til. ...
Det, jeg kan gøre er imidlertid at anbefale en hjemmeside, som hedder tilgivelsens vej - et kursus i mirakler. ... Den er rigtig god til at forklare og belyse mange ting, finder jeg, og der er masser af muligheder for at downloade materiale om kursets principper.
På Flemming og Katjas hjemmesides forside findes en meget nem a.b.c., som jeg har fået optaget den 2/1 i år, selv om den ganske vist lå i mine gemmer i mange år, efter at jeg lærte kurset at kende. ... Måske den kunne have interesse.
Det, som jeg finder rigtigt at sige er, at man skal være i besiddelse af en lille villighed til at se tingene fra en ganske anden vinkel end den møjsommeligt opnåede og tillærte - så er det min erfaring, at man hurtigt vil mærke, om EKIM ér VEJEN for en selv. ...
Som Kurset selv siger: Der er jo mange VEJE hjem. ...
M.v.h. Zenia
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#14975 - 26/02/2013 14:53
Re: Sæt samfundsnasserne til noget nyttigt.
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Zenia...
”Kontroversen mellem Ole Bjørn og Simon på den ene side og du på den anden ser jeg som et udtryk for, at I sender og modtager på absolut hver sin kanal - desværre, for I er alle - som jeg ser det”.
- Men du ser forkert, for det drejer sig skam ikke bare om at tale forbi hinanden, så simpelt er det langt fra Zenia – vi vil slet ikke det samme formål, dér ser du på forskellen!
Tværtimod består kontroversen altså i en krystalklar uenighed, hvor jeg i modsætning til Arne mener vi høster store fordele ved netop at forklare verden og os selv med stringente fornuftige beskrivelser, og at det først er herigennem vi formår at indrette gennemskuelige eksistensvilkår og samfund. Jeg ser i Arnes livsanskuelse genskæret fra utopier i flere religioner, der med paradokser fik bortforklaret mennesket fra sin egen eksistens, og det er dér forklaringsproblemerne består, dér noget skal forandres. Det eksistentielle vilkår består i, at mennesket som (biologisk) individ befinder sig i en meningsløs tilværelse, hvorfor mennesket derfor med sin tænkeevne må søge ned til selve sin egen eksistens, og dér vælge og påtage sig ansvaret for hvordan det vil handle i en given valgsituationen. Det er denne tilstand der kan være kompliceret, som derfor medfører en atmosfære af trykkende angst. Men det er først da mennesket blir i stand til at forme sit liv, forme idéer og med disse, skabe de gennemskuelige og dermed fornuftige eksistensvilkår, m.a.o. afspejler rationelle samfund det rationelle menneske – naturen er indifferent. Hvad jeg ser Arne gøre, er simpelthen at henfalde i en romantiseret fortid, for dér at genfinde forestillinger om et harmonisk liv, og det er dét du ser afspejlet i interessen for symbolikken i ikonerne osv. Problemet er bare, at en sådan harmoni aldrig nogensinde har eksisteret, der er intet originalt fortilfælde, men lutter paradoksale livssynsbeskrivelser og naturforklaringer, og det var med den slags at man fik skabt angstfyldte liv i dårlige samfundsindretninger i en egentlig frygt for sig selv. Fra det psykologiske perspektiv til det reale verdensbillede, drejer det sig m.a.o. om at gennemskue sig selv, ikke om at gemme sig i fortidens problemfyldte verdensbillede.
Alt ialt, ser jeg altså bare ikke idéen med dette romantiske hensyn til de tidlige kulturstrømme, for de var netop i udvikling og ikke et opnået mål. Så der er bare uenighed samt en irritation over krav om argumentation, andet er det såmænd ikke.
Du skriver senest flg.: ”TROR på, at når mennesker bruger SÅ megen energi på tanker om specielhed og adskilthed, tynger det langt mere end hos de mennesker, det involverer - ja helt ud i det kollektive kan det nå”.
- Det er bare vigtigt vi bestræber os på også at forstå dybtliggende forskelle, at vi gennemskuer uklare idéer for deres mangel på egentlig værdi, fordi de kan være hule, så vi altså ikke farer vild og bare jubler over at vi er mennesker med følelser i en verden der byder os temmelig mange udfordringer. Forøvrigt genser vi pt. den fabelagtige serie Brideshead med Anthony Andrews, Jeremy Irons m.f., hvis nogen ellers husker dén. Man svømmer bare hen i poetiske tanker og billeder fra kulturens traditioner med meningsfylde og kontraster, der kun langsomt former ungdommens drømme til en skæbne af kriser og barske realiteter. Der er realiteter i dette drømmeværk, stærke personligheder man genkender steder fra, strømme af postkortagtige sindbilleder fra det venezianske til Oxford som bare fryser sig fast på nethinden, det er en ret vidunderlig oplevelse og af mange grunde, at gense den. Snak lige om forskelle, økonomiske ikke mindst! – betagende, groteske, humoristiske og sensuelle forskelle...livet er fyldt med værdisyn der adskiller os, nøjagtig som tilfældet har været hvor mennesker færdedes tilbage i forlængst glemte tider. Det er ufatteligt svært at forestille sig menneskeheden i harmonisk enighed, for næppe har der eksisteret kulturer der bortskaffede den menneskelige forskel med et frugtbart alternativ, selv objektet for vores kærlighed er forskellig fra os selv, selv om vi svømmer i hinandens øjne i lutter enighed midt i forelskelsen: vi lever forskellige former for liv, vi udlever tiden i samme hus med forskellige tanker om det samme liv, kalder det en familie, med vidt forskellige stemmer der udsiger vidt forskellige drømme ;) Der er så meget vi gør sammen, men som vi oplever hver for sig, og hvordan kan det også være meget anderledes, Zenia – er det da ikke netop forskelle der inspirerer os, synes du da virkelig folk burde være så enige, og om hvad? ;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|