Så er det blevet midsommeraften næsten, med den følger så et utal af hekseafbrændinger, ud med alle de grimme hekse. Allerede fra omkring 1400 begyndte man at brænde hekse levende, heldigvis er vor tids hekse så kun tøjhekse.

Er heksene da blevet helt udryddet for godt, nej absolut ikke, her i Sverige har vi mange hekse, som ikke skjuler deres heksekunstner, men udstiller dem på you tube bl.a. vor tids hekse er endog tit flotte kvinder, som har solen som deres gud, men de er alle hedninge, om de har magiske kræfter tør jeg ikke sige, har desværre ikke mødt nogen, men kunne da godt tænke mig at snakke med een.

Man brænder ikke hekse på bålet her i Sverige til midsommer eller på noget andet tidspunkt, men midsommeraften her fejres med dans omkring majstangen formet som et kors, det er også mest en kristen fest, med megen spisen og drikkeri, alle har blomsterkranse om hovedet, og mange vågner måske op i naboens seng, de blir så trætte svenskerne.

Så vores midsommeraften som nok kaldes en hedens fest er i virkligheden en kristen fest i og med man brænder heksene af, hvilket må siges at være endnu et tegn på kristendommens menneskekærlige behandling af uskyldige mennesker, næsten op til vor tid.

Hvilken beskrivelse du der kommer med , man bli'r jo helt glad for, at vi er på den rigtige side af middelalderen og ikke skal brændes på et bål

Men noget helt andet er, at jeg altid gerne har villet opleve den svenske udgave af midsommerfesten, som er en stor glædesfest som bliver holdt som noget ligeså stort som julen. Og dansen om midsommerstangen minder da også meget om dansen omkring juletræet.

Ja, jeg ville gerne opleve pigerne med blomster i håret, sang, dans og latter ... Har man egentlig noget specielt, man spiser på denne dag?

KNUS fra RoseMarie ... og ikke nogen heks

Hej RoseMarie.

Jo det er en meget festlig måde de fejrer midsommer her, man spiser for det meste spegesild med nye kartofler og sovs lavet af gräddfill, en slags syrnet ymer og masser af øl og brændevin.
SÃ¥ danser og synger de til den lyse morgen.
Så der er næsten ingen biler på gaden idag, alle må have fordampet dagens indtag af alkohol, inden de tager bilen.

Selv mændene har blomsterkrans om hovedet, noget af tiden da.

Hej Tetram

Øj, det ville jeg godt se ... mænd med blomster i håret ... måske skovbundsblomster i drys

Her får du et midsommerdigt fra Danmark til Sverige ... skrevet af Christian Richardt i 1860 ... efter Middelalderen, tror jeg


En skål for det blinkende søernes bånd,
som folder sig om Sveriges skulder,
for stålet, som fra dybet vokser helten i hånd,
for sangen, som med fosserne ruller.
Og er der lidt pynteligt ved gossarne der:
det kommer af de nysselige birketræ'r!
Svensken er os god,
med ham vi blanded blod,
Sverrig har vi kært,
thi længe har vi lært:
For "sanning och rätt"
bliver armen ikke træt,
og hjertet har brodersind mod Danmark.

En skål for den mægtige højenloftshal,
med sneflokker tavlet og tjeldet,
hvor nordlyset tænder i tusindetal
med julelys granerne på fjeldet!
Og er der lidt stikkent ved gutterne der:
det kommer af de mange, mange nåletræ'r!
Norsken er os god,
med ham vi blanded blod,
Norge har vi kært,
thi længe har vi lært,
at fjeldbunden mand
har ej trælbunden stand,
men frihed og brodersind mod Danmark.

En skål for de roser blandt klitternes rad,
som lunt mellem lyngen sig dølger.
En skål for hvert gyngende åkandeblad
til ankers i Østersøens bølger!
Og er der lidt mageligt ved svendene her:
det kommer af de skyggefulde bøgetræ'r!
Danmark er vor mo'r,
vor egen dyre jord!
Sjælen i vor røst
og slaget i vort bryst!
Og sner det med fjender,
så tø'r det med blod,
så tit det gælder kampen for Danmark.

Ja, vel er der langt fra studenternes bord
til fyrsternes kongelige taffel,
og vel er der langt til et sejrende Nord,
og treforken er kun en gaffel, -
men dog skal der tændes en lysere dag,
da Kattegat skal lystre det nordiske flag!
Vi er kun en flok,
men folket kommer nok.
Derfor kun på vagt
og altid uforsagt!
Og skål for de to
bag den gyngende bro,
med dem vil vi kæmpe og sejre!


Midsommerlyse KNUS fra VildRoseMarie, som blomstrer i strand, klit og enge

Hej RoseMarie.
Jamen dog sikken et magtfuldt midsommer digt af Christian Richardt, det har jeg aldrig hørt før, kan måske henføres til den nordiske treenighed, store ord i 1860.

Her på Hallandsåsen hvor vi bor, styrtede regnen ned i tove igår, så vi nåede ikke engang at få plukket de modne jordbær vi skulle have om aftenen, vi fik en lille forskrækkelse da vi så til jordbærerne forleden morgen, næsten alle jordbærbladene og nogle jordbær var blevet spist af rådyr eller vildsvin omnatten, håber at jordbærerne kan modnes uden bladene, så jeg fik travlt med at sætte net over jordbærbedet, jo det er skønt at leve tæt på naturen og have skoven i baghaven.

Håber at du havde en tør midsommeraften med bål,hekse og råhygge, du blomstrene vilde RoseMarie.